Lærervejledning

Velkommen til vores læremiddel, som omhandler ulighed i Danmark. Dette læremiddel henvender sig til en 9. klasse. Nedenfor ser du en uddybning af strukturen i læremiddlet. God fornøjelse!

Struktur i læremiddlet

Dette læremiddel er bygget op af seks overordnede punkter med tilhørende underpunkter (fattigdom i Danmark, ideologiernes syn på ulighed, ulighed i stemmeretten i Danmark, ulighed i økonomi, ulighed blandt kønnene og LGBT og kønsidentitet). Læremiddlet er strukturet således, at eleverne først gennemgår det første punkt (fattigdom i Danmark) herefter udfoldes punkt to (ideologiernes syn på ulighed) dernæst punkt tre (ulighed i stemmeretten i Danmark) osv.

De emner, der er valgt i vores læremiddel er nøje udvalgt, da alle emner spiller en væsentlig rolle inden for ulighed og vi mener, at der er vigtig læring og begreber, som eleverne vil finde nyttige til deres fremtidige dannelse.

Indholdet er samtidig også valgt ud fra at opfylde kompetencemålene for samfundsfag. Du kan se hele oversigten over kompetencemålene nedenunder dette afsnit.

Læremidlet er tænkt at skulle strække sig over 12 lektioner. Vi er enige i, at der er meget stof, som skal gennemgåes, men er også fortrøstningsfulde om, at det godt kan lade sig gøre med 12 lektioner af 90 minutter til rådighed.

Følgende kompetencemål gør sig gældende i dette læremiddel:


Politik: Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger.


Økonomi: Eleven kan tage stilling til økonomiske problemstillinger og handle i forhold til egen økonomi og samfundsøkonomien.


Sociale og kulturelle forhold: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.


Samfundsfaglige metoder: Eleven kan anvende samfundsfaglige metoder.