8. Fake news!

Mediernes mange roller

Vagthund: En gatekeeper-rolle, hvor medierne har til opgave, at undersøge sager, der har samfundets interesse. Holder øje med magthaverne og sikre, at der ikke er nogen der misbruger sin magt. Det er også i denne rolle, hvor medierne betegnes som 'den fjerde statsmagt'.

Jagthund: Får politikere til at følge bestemte spor og indstillinger, når de politiske beslutninger skal træffes.

Hyrdehund: Skabe rum for åben og saglig debat, samt hjælpe borgerene med at deltage i den politiske debat.

Redningshund: Komme med løsninger på politiske problemstillinger, frem for at forstærke dem.

Fake News: Der på dansk også er kendt som falske nyheder, hvor der videregives usande eller direkte falske oplysninger. Der er forskellige typer af fake news, fake news med overlæg kan deles op i to kategorier 'satire' og 'forvirrings-skabende' fake news, der har til mål at skabe forvirring hos læserene. Yderligere skal der også tages højde for, at nogle publikationer af fake news finder sted, da strømmen af medier i et moderne samfund kommer ud så hurtigt, at journalisterne ikke når at faktatjekke deres artikler.

Mediernes roller kort fortalt

Tjek din evne til at spotte fake news

Kildekritik

  1. Hvilken type tekst er det

  • Hvilken genre er det?

  • Gør genren, at forfatteren skal forholde sig til sandheden, eller kan forfatteren frit berette egne holdninger?

  • Hvilke kildetyper, benytter teksten?

  1. Afsender

  • Hvem har skrevet teksten?

  • Har skribenten et særligt motiv for at skrive teksten?

  1. Hvornår

  • Er tidspunktet teksten er skrevet på relevant i forhold til indholdet?

  • Er der kommet ny viden til, som be- eller afkræfter tekstens indhold?

  1. Modtager

  • Hvem er kilden henvendt til?

    • Er det en bestemt gruppe mennesker, hele samfundet eller andet?

  1. Nærlæs

  • Er der nogle skjulte eller underbetonede holdninger i teksten?

  1. Mål

  • Hvad er forfatterens mål med kilden?

  1. Synsvinkel/tendens

  • Er der en bestemt vinkling på det der skrives om, eller belyses det ligeligt fra flere vinkler?

  • Er der et synspunkt der favoriseres i forhold til andre?

  • Ordvalg kan være med til at pege indholdet i den ene eller anden retning, sker dette

  • Se f.eks. hvordan nogle ministerier skifter navne, alt efter hvilken regering der sidder ved magten.

  1. Hvad siger andre kilder

  • Hvad siger andre kilder om samme sag?

Begrebsafklaring

Afsender:

En person, der formidler eller afgiver et budskab. Dette kan eksempelvis være et firma, en organisation, en forfatter eller en journalist.

Budskab:

Det som afsenderen ønsker at fortælle modtageren.

Modtager:

Den person som budskabet er rettet mod.

Kilde:

Ekspertkilder har en faglig viden om det, som historien handler om. Det kan eksempelvis være en forsker, der forholder sig neutralt til om klimaforandringer kan måles gennem forskning, eller en læge, der forholder sig neutralt til om et stort skærmforbrug påvirker kroppens fysiologi.

Erfaringskilder har oplevet historien på deres egen krop. En erfaringskilde kan altså være en person, der har set en fodboldkamp, som bliver interviewet ift. kampen og stemningen på station. Det kan også være en flygtning, som fortæller om deres oplevelser omkring dennes flugt, og hvordan det er at komme til Danmark som flygtning.

Partskilder er en, som har en personlig interesse i historien - altså en part. Det kan eksempelvis være en spilproducent, der gerne vil sælge sit nye spil, eller en politiker, der udtaler sig omkring en politisk modstander.

Vinkling:

At vinkle en artikel betyder, at man ser en historie i et bestemt perspektiv. Journalisten udvælger informationer i en historie, som de mener, er det vigtigste, og heraf ses historien kun ud fra den vinkel som journalisten har valgt. Journalisten kan derfor undlade andre synspunkter på den valgte historie.

Betydningen af vinkling går derfor ud på, at der kun er én synsvinkel på en bestemt historie, information eller andet.

En god hjemmeside, der faktatjekker aktuelle debatter både nationalt og globalt er tjekdet.dk.
Bemærk, at der ved hver artikel på hjemmesiden gives hjælp til læseren, ved at dele artiklerne ind i fem kategorier. Disse fem kategorier er 'faktatjek', 'fup og spam', 'indsigt', 'guides' og 'opinion'.