Film er fortællinger i billeder. De kan være lange eller korte, dokumentariske eller opdigtede, men fælles for alle film er, at de kun viser en lille del af den samlede fortælling. Resten foregår i din fantasi:
Vi befinder os i en lejlighed. Der er tomme flasker og cigaretskod over det hele – og på gulvet ligger en livløs kvinde. En mand forlader lejligheden. En avisforside fortæller om fundet af en myrdet kvinde. Manden er på flugt, ud af byen, og langs forstædernes villahaver til skoven. Undervejs får han vand af en ældre kone. I skoven bliver han indhentet af nogle forfølgere, der har grebet til våben – en skovl.
Ikke mange ord, ikke meget handling og kun én lang scene, der imidlertid bringer os vidt omkring. Men det er alligevel en lille film, der åbner for et større univers og en større fortælling. Den efterlader nemlig en række spørgsmål. Svarene skal den enkelte seer finde i sin egen fantasi, sine livserfaringer og sit menneskekendskab. Scenen giver seeren ’mindst muligt’ til ’mest mulig’ fantasi. Sådan fungerer den gode film. Fantasiens univers er altid større end filmens univers, men filmens univers er føden for fantasiens.
Richard Raskins har defineret 7 vigtige parametre for en vellykket kortfilm. Man kan bruge de 7 parametre til at afgøre, om filmen har nogle af disse genretræk, som kortfilm normalt har.
1) Der er ofte kun 1 hovedkarakter som vi følger i filmen.
2) Der træffes et afgørende valg i filmen som har betydning for hovedpersonen.
3) Hovedkarakteren og konflikten præsenteres på få minutter i starten af filmen.
4) Lyden har en væsentlig betydning for filmen.
5) Ofte kun 1 ting i filmen der har en væsentlig betydning for handlingen.
6) Kortfilmen er enkelt opbygget, resten fortolkes.
7) I kortfilmen vises kun det vigtige i filmen, alt andet er klippet væk.
Du skal nu læse "De syv paramentre", som ligger nedenunder.
De filmiske virkemidler er filmens æstetik. Det er måden, billederne og lyden bruges, dvs. filmens udtryk. De filmiske virkemidler er med til at fortælle historien og skabe stemning og spænding i en film.
Instruktøren og filmholdet tænker over hver eneste detalje ved filmens udtryk. Skal en person fotograferes nedefra i frøperspektiv eller oppefra i fugleperspektiv? Skal filmens farver være varme som i en kærlighedsfilm eller kolde som i en gyserfilm? Skal klipningen have højt eller lavt tempo? Skal der være underlægningsmusik? Der er mange ting at tage stilling til, når man beslutter, hvordan filmen skal se ud og lyde.
De filmiske virkemidler er med til at fortælle historien og formidle temaet. Hvis temaet er mobning og ensomhed, kan dystert lys og trist musik underbygge tema og stemning. Omvendt kan varme farver og glad musik gøre vores oplevelse af en lykkelig scene ekstra positiv. I en gyserfilm kan instruktøren bruge de filmiske virkemidler til at skabe snigende uhygge eller give os et pludseligt chok (suspense og surprise).