Heldagsbusturen til Kolding
"Den Geografiske Have"
blev en succes.
29 personer drog af sted fra Kibæk "Stations" med Ivans bus på en heldagstur til Kolding "Geografiske have og Kolding Mini by." den 9 Juni kl. 10.00, hvor vi ankom ved middagstid.
De medbragte madpakker blev fundet frem og indholdet blev fortæret i den frie natur, mange bænke og borde blev hurtigt besat og snakken gik "gæsterne" i mellem, som også kunne nyde det dejlige solskinsvejr som skinnede over parkens gæster den dag.
Efter de dejlige "madder" var indtaget, gik turen rundt i parken, i flere grupper, væksthusene og rosenhaven blev kigget efter, jo der var noget at se på i Den Geografiske Have.
Kolding Mini by som er anlagt i yderområdet af "den Geografiske Have, var også et besøg værd, de mange bygninger er udført af frivillige, i størrelsesforholdet 1 - 10 og lavet/bygget af frivillige, som selv fremstiller de minimursten og tagsten der bruges til opførelse af bygningerne.
En af mini byens "specialiteter" er, at vinduerne i bygningerne er pænt pyntet med gardiner, og vinduespynt - ja ligesom man gik i midt i "den gamle by" og kiggede ind af vinduerne og så og kiggede på vinduernes pynt.
Liv omkring bygningerne er der også i form af små figurer af både dyr, mennesker og vasketøj på snorene, kan kun anbefale, at man tager en tur til Kolding og oplever det selv.
Efter besøget i parken, gik vi få meter derfra til den Gyldne Hane, hvor eftermiddagskaffen stod klar til indtagelse, med dertil dejlig kringle og lækker flødeskumslagkage.
Da kaffen var indtaget, gik de fleste udenfor og nød det gode vejr, hvor snakken gik lystigt og efter en god ½ times tid, kørte vi via Kolding havn og ud i landskabet til den næste destination som var Den kgl. privilegeret kro Hejse Kro i Fredericia, hvor aftensmaden blev serveret, en 2 retters menu som bestod af Danmarks nationalret, stegt flæsk og persillesovs og til dessert dejlig citronfromage.
Godt mætte, indtog de 29 personer igen Ivans bus, for at fortsætte turen mod dagens sidste mål Kibæk Station, hvor vi ankom ved ottetiden om aftenen, en god dag i samvær med dejlige 29 mennesker var slut, tak til jer alle for en god dag, og ikke mindst tak til "Ivans" chauffør for en rigtig god kørsel.
copyright på alle billeder. Alle fotos på siden: Flemming B. L. Johannesen (c) 2015 -
Ønsker du/I at se hele fotoserien, er man velkommen via dette link.: Fotoserien....
Husk at respekter copyright på alle foto: fj(c) 2015
obs, der er også foto fra prøveturen, hvor vi kørte turen igennem, og herudfra planlagde turen den 9. juni...
God fornøjelse.
Tak
Flemming.
Så oprandt dagen hvor de glade pensionister tog på tur, denne gang gik turen i bus til Grønhøj Kro, vi startede kl. 13.00 fra Kibæk Station, i Kibæk Bustrafiks bus, vores første stop var ved Frederiks Kirke, hvor flere kartoffeltysker ligger begravet. En nydelig kirke fra 1766, Kirken var dengang ejet af Kongen (staten) og bygget for hans regning, i 1935 overgik den til ejendom for sognebeboerne.
Efter dette besøg gik turen videre til Grønhøj Kro, som var en kongelig privilegeret kro og i dag også med landbrugsmuseum, med tilknyttet Morten Korch og kartoffeltyskermuseer. Kaffen blev indtaget til de lune hjemmebagte kringle, dejlige flødeskumslagkage, krofatter kom og fortalte om sin familie, området Grønhøj og om hvordan ideen opstod til Morten Korch museet.
Ind imellem fortællingen, spillede Gregers Laigaard på sin guitar, og sang nogle af sangene fra Morten Korch filmene, yderst interessant, da kaffebordet og historien om området var slut, var der tid for besøg i muserne som er tilknyttet kroen. Morten Korch museet har en støre samling af diverse traktorer, Landrover (biler), knallerter, hestekøretøjer, mejetærsker, sågar en flyver fra en af filmene, jo her mindes man de gode gamle film, "De Røde Heste", Flintesønnerne, og hav de nu ellers hedder.
Kartoffel tyskermuseet er indrettet i et mindre hus, og her kan man se lidt af indretningen som de boede under, samt en hel del foto og malerier fra tiden.
Efter disse besøg var det igen tid for at indtage bussen, hvor efter turen gik ud forbi Kongenshus Mindeparks hede, og det var jo lige tiden (9. sep. 2015), lyngen står jo i fineste blomst - turen fortsatte til næste og sidste holdt Sunds sø - ved restaurant "Søgården" og Sunds Sø camping, hvor der lige var tid til at strække benene i dette dejlige område....
Vejret var perfekt, kunne ikke være bedre til en sådanne dejlig tur, vi var hjemme ca. kl. 18.00.
Tak til jer der deltog, tak til Bodil & co. for planlægning af en fin og hyggelig tur.
Det var en skam at der kun var 18 personer med + chaufføren, de 35 mere som kunne have være med - blev snydt for disse dejlige oplevelser...
Tak for samværet.
FJ / 09-09-2015
foto: (c) FBLJ 2015
Sommerturen...den 3. juni 2014, til Jesperhus Blomsterpark, var en fremragende tur.
jeg tilsluttede med selskabet ved selve blomsterparken, da vi var i sommerhuset, som ikke ligger så lang fra Jesperhus Blomsterpark.
Vejret var fint, og alle var i et godt humør, man startede med at finde et sted og spise sine medbragte "klemmer", og da de velsmurte (Var jo op til en selv) madder var fortæret, gik vi tur i parken, som jo i den grad er rig på alverdens blomster og andre prydbuske og træer.
Nogle var også en tur i bådene, som "fragter" folk rundt i et "eventyrland", en ganske udmærket tur, om end den ikke hører til de længste. I Jesperhus findes en mindre afdeling for de barnlige sjæle, hvor ungerne kan lege og hygge sig.
Blomsterparken har flere afdelinger, hvor parken er opdelt i forskellige temaer, en af dem var H. C. Andersen, hvor hans forskellige eventyr, var opbygget i fine figurer og blomsterdekorationer.
Et areal med forskellige vandfald, "kanaler" vandløb, med masser af forskellige vegetationer, er der så sandelig også.
I drivhuset, rendte de små aber rund i mellem benene på os, eller kravlede rundt i træerne i væksthuset, papegøjer/araer var der også en kæmpe flok af, som gav deres "besyv" med, hører jo ikke til de mest stille arter her på jorden. I et af vækst husene var der forskellige sommerfugle, og de hørte absolut ikke til de mindste arter, de flagrede rundt imellem buske og træer, flot med deres forskellige farver var de. Et andet sted var der en flok land skildpadder, som var oppe og toppes lidt med leguanerne om deres tetoriale område.
Har man ikke været i Jesperhus Blomsterpark, kan dette varmt anbefales, der er masser og se på, og medbringer man selv sin mad/kaffekurv, er der også flere steder hvor man kan nyde det medbragte, og skulle man ønske at købe kaffe, mad og andre fornødenheder, er der også rig mulighed til dette.
Eftermiddagskaffen blev indtaget i "Oasen", et hyggeligt sted, med dejlig hjemmelavet brød og lagkage.
Jo man kan sagtens få nogle timer til at gå i parken, og pludselig var tiden gået, det var tid til for dem i bussen og kører videre med "Ivans bus" til næste destination som via en tur på mors gik til Humlum kro, og her ventede efter signende et rigtigt fint måltid til passagerne i bussen.
Jeg sagde farvel og ønskede fortsat god tur til alle i bussen, vore veje måtte skilles, ved parkeringspladsen uden for Jesperhus Blomsterpark, en god eftermiddag var slut for mit vedkommende.
Tak fordi jeg måtte tilslutte mig selskabet fra Kibæk, Assing Sogns Pensionistforening, jeg skulle nemlig retur til sommerhuset.
Flemming 03-07-2014
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------