DAAVIG

Dansk AA Videogruppe

Er du alkoholiker, eller har du problemer med alkohol og har du et ønske om at holde op med at drikke så læs videre herunder. Vi er en gruppe af mennesker, der samles dagligt for at dele erfaring, styrke og håb for herigennem at holde os selv ædru og hjælpe andre med alkoholproblemer.

Tidspunkt for gruppens møder

Gruppen afholder sine møder:

søndag, eftermiddag kl. 14:00-15:00 (dansk tid)

mandag-lørdag, morgen kl. 8:00-9:00 (dansk tid)

(Forbind gerne i god tid før, da mødet starter præcist på det angivne tidspunkt. Både før og efter mødet er det muligt at få en snak med de, som er der og måske også knytte personlige kontakter)

Deltag i DAAVIG's (Dansk AA Videogruppes) møder

Hvis du ikke har mulighed for at deltage via Internettet, kan du deltage via din telefon ved at ringe til +45 89883788 og angive Meeting ID: 807167960# Hvis du befinder dig i udlandet kan du bruge følgende Zoom internationale telefonnumre. Det koster kun almindelig samtaletakst. (mere info)

Hvad er Dansk AA videogruppe?

Dansk AA videogruppe er en gruppe af Anonyme Alkoholikere, der deler erfaring, styrke og håb gennem AA møder via Internettet. Alle, der er alkoholikere eller har et alkoholproblem, og som ønsker at holde op med at drikke, kan deltage i AA gruppen.

Vi er en AA gruppe for mennesker med alkoholproblemer, og gruppen er derfor en lukket gruppe. Gruppen holder lejlighedsvis åbne møder, hvor alle er velkomne - også mennesker, der ikke har problemer med alkohol. Se gruppens mødeoversigt nedenfor.

Gruppens møder foregår fortrinsvis på dansk, men deltagere fra andre skandinaviske lande er selvfølgelig velkomne til at deltage på deres modersmål.

Akut behov for kontakt til AA

Er du en situation, hvor du har behov for kontakt til AA uden for gruppens mødetidspunkter, så tryk her

Månedlig mødeplan

  • 1. søndag i md: Trinmøde (+Gruppesamvittighedsmøde)
  • 2. søndag i md: Frit emne
  • 3. søndag i md: Traditionsmøde
  • 4. søndag i md: Speakermøde (åbent for alle)
  • 5. søndag i md: Frit emne
  • Hverdage mandag-lørdag: Til Daglige Eftertanke

Lidt om teknikken

Er du ny i gruppen, foreslår vi dig, at du blot kobler op til det virtuelle møderum ved at bruge den blå knap ovenfor. Kom gerne i god tid inden mødets start. Der er som regel altid nogen med erfaring i det tekniske, der er koblet op 5-10 minutter før et møde starter. Bruger du en smartphone eller en tablet, vil du skulle installere en app første gang, du logger på. Du vil blive spurgt om dette, når du har trykket på den blå knap.

Links til andre AA sider


Daavigs politik for persondatabeskyttelse