Udmøntningerne efter 12 maj 1602

Herunder ses de af Wilcke angivne (og altså regnskabsdokumenterede udmøntninger). Der er i perioden kun udmøntet i København. De i tabellen anførte mønttyper er følgende: Mark - 5.2, Halv Skilling - 5.3 og Blaffert - 5.5. Der er ikke anført udmøntning af Kvart specie (5.1) og Hvid (5.4) for perioden. For Kvart specien er det mit valg at henføre den til dette kapitel, medens det for Hvid virker naturligt, da der er angivet udmøntningsformel for mønttypen, og mønten beskrevet som 5.4 afviger klart fra den almindelige Hvid fra Kapitel 6 (6.37).Tallene i tabellen angiver, hvor mange rigsdaler af den pågældende møntvalør der er udmøntet. Rigsdaleren svarer til 66 Skilling.