Historie for perioden

I denne periode er Christian IV en ung mand, og han har ikke taget fat på at omforme møntsystemet. Mønterne udmøntes efter samme lovgrundlag som i faderens tid. Også af udseende er de udgivne skillingsmønter typologisk næsten identiske med mønter fra Frederik II's tid, men kongenavnet er selvfølgelig udskiftet. Kongen er frem til 1596 under formynderstyre af rigsrådet, hvorfor kongen nok ikke har haft større mulighed for at påvirke mønternes udseende og lovgrundlag i denne periode. I 1596 ser vi nogle små morsomheder, som måske kan tolkes som et kongeligt oprør mod rigsrådet. Den mest udtalte ændring, som sker, er at navnetrækket ændres fra Christian 4 til Christian IIII på mønter fra København. Mønterne fra Haderslev (1591 - 1593), som er under enkedronning Sofies administration, har navnetrækket Christian IIII, og den Københavnske ændring af navnetrækket kan altså tænkes at være en konsekvens af, at kongen ønsker at gøre opmærksom på kongefamiliens præference frem for rigsrådets. Dette forhold er behandlet i to artikler, som kan tilgås ved de nedenstående links.

Yderligere kan det bemærkes, at rigsrådets skillingsmønter fra årene 1594 til 1596 bærer inskriptionen 'NORV VANDAL GOTOR', medens serien af kroningsmønter fra 1596 (4.1 - 4.6) har inskriptionen 'NORV SLAVO GOTOR'. Formuleringen med 'SLAVO' er ikke hentet fra Haderslevmønterne, men fra de tidligere kongers mønter, og på mønter fra Christian IV findes dette 'SLAVO' kun på serien af kroningsmønter. Der er altså på dette punkt kun tale om en meget kortvarig afvigelse fra normen, og der er ikke på samme måde som for navnetrækket tegn på et desideret og bevidst tiltag fra kongens side.