Embedded Files
At stå model for første gang var som at træde ind i et rum, hvor min krop pludselig blev et levende studie – et studie, der skulle udforskes med blik og blyant.Jeg var i starten af mine tyvere og havde tilmeldt mig et lille croquishold for at prøve at tegne. Da den mandlige model udeblev, og jeg var den eneste mand på holdet, spurgte underviseren, om jeg ville stå model for hende og de fem andre kvinder.
Jeg havde aldrig overvejet at jeg skulle være model på et hold. Jeg var genert, men sagde alligevel ja, fordi det kunne være spændende at udfordre sig selv på den måde – et spring ud i det ukendte.
Mit hjerte bankede lidt ekstra, da jeg lagde tøjet og gik op på podiet foran kvinderne. Jeg var meget bevidst om, at jeg var helt nøgen foran en gruppe mennesker. Jeg prøvede at være afslappet selvom det føltes meget uvandt. Da jeg med hjælp fra underviseren stod i den første stilling, var mit fokus på at holde strillingen og opspændet, men mærkede også den intense opmærksomhed på kroppen fra min lærer og tegnerne.
Jeg fik med det samme spontan og fuld erektion, men fokuserede bare på at stå stille og bevare stillingen og bevare roen. Underviseren begyndte at beskrive kroppen fra fødderne og op. Da hun nåede bækkenet, og beskrev min reaktion, så blev jeg meget rød i hovedet og skammede mig over, at stå og reagere på situationen foran dem, men fordi det bare var en naturlig reaktion, så kunne jeg og holdet holde fokus på kroppens muskler, stillingen og linierne.
Deltagerne og underviseren var helt rolige og det gjorde, at jeg kunne slappe mere af og give dem det bedst mulige stillinger.
Underviserens stemme faldt roligt over rummet, mens hun beskrev min krop, som en skulptør ville gøre det. Hun beskrev min krop som former, linjer, spændinger og volumen – og behandlede kønnet som endnu et element i kompositionen. Den professionelle tilgang gjorde, at alle kunne rette fokus mod selve stillingsarbejdet. Min og underviserens ro gjorde også at alle deltagere blot tegnede hvad de så, uden at tænke så meget over det.
Det var nyt for mig i den grad at blive analyseret og iagttaget. Vi lever i et samfund, hvor vi sjældent omtaler hinandens kroppe. I croquisrummet er det derimod en del af øvelsen: at se og analysere kroppen – at tegne det, øjet faktisk ser. Det var fedt og jeg nød meget denne tilgang.
Jeg mærkede hurtigt at alle var professionelle og min usikkerhed og generthed var helt væk og jeg kunne koncentrere mig om arbejdet. Jeg fokuserede på arme og ben og tænkte ikke så meget over at min reaktion varede hele sessionen. Jeg fik meget ros, og i første pause blev jeg booket til at stå model igen ugen efter og en af deltagerne bookede mig til Valby Kulturhus – og så var min karriere som croquismodel startet.
Ugen efter stod jeg igen på podiet og var helt rolig og fokuseret på opgaven, da jeg gik op på scenen, selvom det var med fuld erektion. Jeg havde fundet ro i at min krop naturligt reagerede på de intense blikke og havde øvet stillinger som fyldte mine tanker mere end noget andet.
Jeg tænkte kun over det, da underviseren nævnte, at Leonardo da Vinci havde tegnet mandlige modeller med erektion for at forstå, hvordan blodet bevægede sig. Jeg var optaget af spændende stillinger som jeg viste holdet. Stillinger jeg havde øvet derhjemme, som jeg selv fandt spændende og smukke.
Jeg brugte også min viden fra anatomiundervisninger og min erfaring fra yoga og styrketræning, til at fremvise kroppens muskler og bevægelser professionelt og systematisk. Især vægtforskydning og rotation var noget jeg fokuserede meget på, men også forkortninger og mulighederne i lys/skygge.
De sidste tyve år har jeg stået model, og selvom jeg ofte har været erigeret, så er mit primære fokus på at præsentere hele kroppen, musklerne, bevægelsen, dynamikken, opspænd og udtrykket. Det, der har glædet mig mest, er, hvor positivt tegnerne og kunstnerne modtager min krops naturlige tilstand og min professionelle måde at arbejde med kroppen.
I takt med at jeg er blevet fortrolig med at arbejde med muskler og stillinger så begyndte jeg også at fokusere på at være tilstede i den stemning som stillingen udtrykte. At levere en helhjertet og ærlig portrættering hvor kroppen og sindet følges ad. Mange har fortalt mig, at udover jeg er en god model, så er det netop min krops ærlige og levende udtryk, der gør det fascinerende at tegne mig. Det giver dem mulighed for at fordybe sig i detaljerne – de små linjer, skyggerne, spændingerne – eller i de store linjer, der fortæller historien om en krop, der ånder, bevæger sig og eksisterer.
Min ro som model gjorde, at flere foreninger hurtigt begyndte at booke mig som dobbeltmodel. Jeg kom til at arbejde sammen med kvinder i alle aldre, størrelser og former. Hver model er forskellig og det betyder meget for vægtforskydning, udtryk, de linier der skabes og rummet mellem kroppene. En kunstner sagde, at det tager mere end dobbelt så lang tid at tegne to kroppe, da synergieffekten også skal med på papiret. Til croquisfesteval stod jeg model på scenen med 4 kvinder, hvor vi lavede dynamiske stillinger viklet ind i hinanden og det hele var spontant og levende. Oftest øver jeg med den kvindelige model inden en session, med andre gange sker det spontant, når modeller møder op ugen før de skal stå model eller en fra tegneholdet, gerne vil prøve at stå model med mig.
Jeg har lært at slappe helt af når kroppen observeres, når andre modeller rør ved min krop eller når kunstnerne rør ved min nøgne krop. De fleste kunstnere arbejder primært med observation, når de tegner eller maler. Men på skulpturhold og på udvalgte croquishold, er der opmåling med fysisk berøring af kroppen. Målebåndet lægges direkte på huden eller om arme, ben, hofter, balder og alle ydre ekstremiteter. Det er kroppens dimensioner, kunstneren er interesseret i, og om den anatomiske nøjagtighed er korrekt i deres skulptur, tegning eller maleri.
Berøring af kroppen er helt naturligt, når udvalgte dele måles i længde og omkreds. Det er dog vigtigt at forstå, at kunstneren arbejder med modellens krop helt professionelt og udelukkende for at opnå korrekte mål. Der er altid plads til smil, men jeg oplever altid stor respekt for modellens krop, når jeg samarbejder med kunstnere.
På de faste skulpturhold foregår det hele på rutinen, og her bliver jeg målt konstant under hele sessionen. Der er ingen som tænker over det.
Kunstnerne ser på kroppen som noget naturligt og måler den på samme måde som alt muligt andet. Den eneste forskel er, at kroppen er levende. De fleste kunstnere gør sig faktisk umage med, at man har det godt som model, og mange forklarer inden de tager fat på kroppen og det giver tryghed for alle parter.
I dag, når jeg står på podiet, gør jeg det, fordi jeg tror på, at kroppen er et smukt, mangfoldigt skaberværk. Den kan præsenteres i et væld af udtryk og stillinger og variationen stopper aldrig. Det er så at se ind i et bål og aldrig blive træt af, at nye flammer opstår.
Det er netop det, der gør os alle til unikke værker – og som giver tegnerne en særlig oplevelse. Min krop er muskler, balance, bevægelse, lysfald og nærvær. Jeg står model, fordi jeg oprigtigt føler, at jeg bidrager til noget unikt. Jeg kan give kunstnerne et frirum til at studere noget, man sjældent får lov at iagttage intenst og detaljeret i rolige, respektfulde rammer, hvor kunsten er i højsædet.
Den store erfaring og min professionelle tangang har nok været årsagen til, at jeg også har arbejdet privat med mange forskellige kunstnere, til alle tænkelige opgaver. Private sessioner er også derfor en stor del af mit arbejde. Jeg kender mange kunstnere og arbejder tæt med dem og en del hyrer mig til at stå model privat - hvor man samarbejder kunstner og model, uden at andre forstyrrer. Det giver kunstneren mulighed for at fokusere præcis på det, hun ønsker at arbejde med. Samtidig stiller det større krav til mig som model – at kunne følge hendes forventninger og gerne overgå dem. Mange ønsker fokus på bestemte kropsdele, fokus på bestemte type stillinger eller, men det kan også være til afslutning af igangværende arbejder, eller at kunstneren blot har lyst til at arbejde mere fokuseret med mig som model.
Jeg står ofte model flere gange hver uge nu.
Hver gang jeg modtager en kommentar om, hvor spændende min krop er at tegne, eller hvor dygtig en model jeg er, føler jeg, at jeg bidrager til det, der for mig er det vigtigste: at se kroppen med fascination og respekt for dens mangfoldighed – også i dens mest naturlige og ufiltrerede tilstand.
Måske er det derfor, at jeg nu har stået model i mere end 20 år – og stadig aldrig bliver træt af at udfordre min egen levende krop
Page updated
Google Sites
Report abuse