CPH SALSA = TOP FUNKTIONALITET, FLOW OG ÆSTETIK

FRANK E's UNDERVISNING ER ALTID KUN MED AUTENTISKE DANSETEKNIKKER, OG DERMED OGSÅ DE ABSOLUT BEDSTE OG MEST FUNKTIONELLE TIL SOCIAL PARDANS, MAGEN TIL DEM DE SOCIALE DANSERE BENYTTER I CUBA OG DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK.

DANSETEKNIKKERNE ER DEM, DER GIVER DANSENE SIT HELT UNIKKE UDSEENDE OG SMUKKE FLOW, OG DERMED OGSÅ DANSENES SKØNHED/ÆSTETIK - SÅ MED RESPEKT FOR HVAD DER BEVISELIGT VIRKER 100% PERFEKT OG GIVER SUVERÆNT FLOW, BENYTTER VI NATURLIGVIS KUN DE BEDSTE DANSETEKNIKKER I UNDERVISNINGEN, SÅ DANSENES ÆSTETIK OG FLOW FORBLIVER DET OPTIMALE.  

DE SIMPLIFICEREDE DANSETEKNIKKER, DER UNDERVISES MED PÅ DE FLESTE SALSA DANSESKOLER I DANMARK, KALDER VI FOR TURIST-DANSE-UNDERVISNING, DA DE ER OPSTÅET UD FRA EN FORRETNINGSIDÉ OM, AT DET SKAL VÆRE NEM OG UBESVÆRET UNDERHOLDNING AT LÆRE AT DANSE, FOR DERVED KAN MAN FÅ FLERE KUNDER OG HOLDE PÅ DEM OG SIN INDTÆGT I LÆNGERE TID.

PROBLEMET MED TURIST-DANSENE ER BARE, AT DU ALDRIG BLIVER EN GOD SOCIAL DANSER VED AT BENYTTE SIMPLIFICEREDE, OG DERMED FORRINGEDE, DANSETEKNIKKER - INGEN BLIVER DYGTIGE TIL NOGET, VED AT SPRINGE OVER HVOR GÆRET ER LAVEST.

HERUNDER KAN DU SE EKSEMPLER PÅ SOCIAL DANS MED AUTENTISKE DANSETEKNIKKER OG SOCIAL DANS MED SIMPLIFICEREDE DANSETEKNIKKER.

CUBANSK SALSA

DANS MED AUTENTISKE DANSETEKNIKKER

TURIST SALSA

DANS MED SIMPLIFICEREDE DANSETEKNIKKER

BACHATA

DANS MED AUTENTISKE DANSETEKNIKKER

TURIST BACHATA

DANS MED SIMPLIFICEREDE DANSETEKNIKKER

Cph Salsa er garant for autenticitet og know how vedrørende de Caribiske pardanse, Cubansk Salsa, Son og Bolero samt Dominikansk Bachata og Merengue, så du som elev får det bedste fundament at udvikle dig på som social danser og det du lærer er det samme som danses i Cuba og Den Dominikanske Republik.


DE SOCIALE PARDANSES IDEOLOGI: Danseteknikkerne til de sociale pardanse er udviklet på en ideologi omkring funktionalitet, hvor dansen/dansene er skabt med et sæt grundelementer/basisstruturer, der skal kunne føres af den ene danser og følges af den anden. Det er det, der er idegrundlaget bag alle de sociale pardanse. Grundelementerne/basisstrukturerne til den enkelte dans fungerer ligesom byggeklodser, hvor hver klods har sin egen facon bestemt af dens funktion. Hvert grundelement består for de fleste caribiske pardanse af 3 trin efterfulgt af en pause eller et tap. Og det der er NØGLEN til det suveræne flow er hvordan fødderne placeres i HVERT ENKELT TRIN i hver af de grundelementer dansen består af. Det er det der kaldes dansens danseteknikker og hvert grundelement har sine egne unikke 3 trin. Da de fleste sociale danse kun består af relativt få grundelementer, ca. mellem 10 og 15 stk. så er det er altså muligt at huske detaljerne i dem alle, så man kan generere et lækkert flow i dansen og dermed også høj nydelse.

Danseteknikkerne du danser med er altså helt afgørende for hvordan flowet i dansen bliver og det er naturligvis også dem, der skaber dansens udseende og dermed æstetikken. Ændrer man  i danseteknikkerne, så ændre hele dansen sig og det betyder ikke alene at dansens funktionalitet forringes, men også dansen udseende og dermed også æstetikken. 

Bemærk at før ideologien omkring social pardans opstod i sidste halvdel af 17-hundredetallet, dansede man såkaldte formationsdanse, hvor man dansede i grupper, Les Lancier er eksempel på denne type dans, der grundlæggende menes opstået i England og der kendt som Country Dance. Country Dance er koreograferede danse, som alle skal kende koreografierne til, for at kunne deltage i og der var mange forskellige koreografier. De sociale pardanse, der blev udviklet efterfølgende adskiller sig ved, at de IKKE er koreograferede danse, men opstår på fundamentet af dansens grundelementer, der stykkes sammen undervejs i dansen af føreren og den korrekte respons fra følgeren. Dermed skulle man ikke længere huske de ofte meget lange koreografier, der dengang eksisterede med Country Dance, men blot huske og beherske relativt få forskellige grundelementer som pardansene dengang bestod af, f.eks. Wienervals i Europa og Danzon i Caribien, så kunne alle danse sammen helt ubesværet og det var nyt.


DEN MENTALE BERIGELSE: Som tidligere nævnt, sker der det rent fysisk, at hjernen udskiller endorfiner, når dansen flyder ubesværet imellem de dansende. Jo mere ubesværet dansen bliver, jo større mængde endorfiner udskilles. Og som sagt kan det optimale flow KUN skabes via anvendelsen af de optimale danseteknikker. Derfor er det ekstremt vigtigt, at din danseinstruktør går meget detaljeret til værks, når du skal lære alle grundteknikkerne til dansen og viser dig helt præcist, hvor du skal sætte dine fødder i hvert enkelt trin til hver enkelt af de grundelementer, dansen består af, f.eks. Vuelta, Enchufla, Dile que no osv. Dette gælder naturligvis for alle sociale danse, at kun med de optimale danseteknikker, kan du opnå de bedste oplevelser med dansen, sammen med dine dansepartnere. Bemærk at social dans handler ikke om at lave et show, det handler om at skabe et superb flow.


Alle kan lære at danse og blive gode til det, hvis man er villig til at yde en indsats, for ingen er født gode dansere, det er noget man træner sig op til at blive. I Caribien lærer mange at danse i familien allerede fra barnsben og derfor er der mange der, som er dygtige sociale dansere som voksne.

KAN ALLE LÆRE AT DANSE: Ja, alle kan grundlæggende lære at danse. Al læring handler om træning. Nogle vil have lettere ved læringen end andre, afhængigt af hvor meget man igennem sit liv har brugt sin krop på leg og fysisk aktivitet, dvs. udvikling af motoriske færdigheder. Men i sidste ende handler det kun om den indsats, du selv yder for at lære og altså hvor meget du træner for at blive bedre. Det er dermed helt op til dig selv, hvor mange gode oplevelser, du vil ha' ud af din sociale dans.

MUSIKALITET: Du lærer selvfølgelig også at danse musikalsk hos CphSalsa. D.v.s. du lærer hvordan du altid tilpasser den enkelte dans dynamik til musikkens dynamik, så din dans kommer til at føles godt i forhold til musikkens stemning og karakter.

PÅLÆDNING OG FODTØJ: Du skal have noget på, du føler dig godt tilpas i og som giver dig god bevægelses-frihed. Du skal regne med, du kommer til at svede, når du danser, så tag en ekstra T-shirt/ skjorte/ bluse med, så du kan skifte undervejs.

Kvindens fodtøj skal have den højde på hælen, der stort set svarer til det, du ville gå i byen i, så du allerede fra starten lærer at danse i den højde fodtøj. Skoen skal sidde fast, dog uden at klemme, og sålen skal være glat: Det kan være hårdt læder eller ruskind, som der sidder under rigtige dansesko. Det, der er vigtigt er, at man kan lave sine drejninger ubesværet, da man ellers belaster sine knæled på sigt, så de tager skade. Det samme gælder naturligvis for mandens fodtøj, så man kan dreje ubesværet.


BEGREBERNE A TIEMPO OG A CONTRA TIEMPO: Når der tales om at danse A Tiempo eller A Contra Tiempo, så kan det sidestilles med de Vestlige begreber, On Beat og Off Beat. I denne kontekst er On Beat lig med beat 1 og 3 (A Tiempo), hvor Off Beat er lig med de to øvrige beat, 2 og 4  (A Contra Tiempo).

Bemærk at Off Beats kan også defineres som beats IMELLEM melodibeat’ne 1 OG 2 OG 3 OG 4 osv, hvor OG er Off Beats, men det er ikke det, der menes med de cubanske begreber A Tiempo og A Contra Tiempo.

Dvs. når man danser A Tiempo tager man sit første skridt på beat 1 og danser man A Contra Tiempo tager man sit første skridt på beat 2, heraf også de amerikanske betegnelser On1 and On2.