Jeg hedder Naja, og min interesse for smykker har jeg arvet fra min mor, som igennen mange år har arbejdet med sølv og selv sleb grønlandske sten og krystaller.
Her mange år senere, er jeg selv gået igang med at udleve min store passion og interesse for sølv- og guldarbejde til min egen lille forretning.
Jeg har fokus på genbrug og bæredygtig udvikling, og vi kan genbruge dit gamle guld til nye smykker, hvor historien og arven lever videre. Jeg er glad for at benytte ædelstene og benytter primært kulturdiamanter(labgrown), da det ikke kræver så mange ressourcer at udvikle, som når der udvindes ægte diamanter. De klassificeres som ægte diamanter, og fåes med certifikat, og så er de til at betale. Er du mere til de klasiske minede diamanter, kan vi også finde ud af det.
Jeg har arbejdet med unge i en årrække, og elsker at så og spire selværd og selvtillid, og arbejder som coach og terapeut, det håber jeg afspejler min profil. Har du lyst - tilbyder jeg gavekort, så du eller en du holder af, kan komme ind på mit private værksted og selv lave smykke, her er alle velkomne. Jeg guider dig naturligvis hele vejen og fortæller om grundlæggende smykkefremstilling, så der både bliver undervisning og lavet smykker.
Et gavekort kan købes fra 1000 kr og opefter, og hvor min assistance er inkluderet. Jeg bestiller materialerne, når du køber gavekortet, så jeg ved hvilket smykke, der skal laves, da der er et stort udvalg og mange materialer på markedet.