20 januar 2025
Er der grundlag for Byens Hus i Them?
Det spørgsmål har vi stillet os selv i bestyrelsen. VI har i en lang årerække forsøgt at give huset succes. Og har det egentlig det?
Vi har været i tvivl, og drøftet husets fremtid.
Siden foreningens start, har de frivillige arbejdet med aktiviteter, lokaler, byfester, fredagsbar og meget mere. Overskudet har altid mere eller mindre været fastsat til drift af huset.
Det ønsker vi ikke for fremtiden, da vi har et mål om at de enkelte aktiviteter skal kunne drive sig selv og have økonomi til at udvikle sig, til noget bedre for brugerne.
Derudover har vi efter åbning af huset, for gratis brug ved arrangementer der danner fællesskaber på tværs af familier, haft rigtigt mange der har gjort brug af huset. Faktisk har der været næsten 40 arrangementer i huset, plus nogle enkelte udlejninger til private og kommercielle arrangementer.
Det mener vi er succes.
Derfor vil vi i 2025 indlede en kampagne, der skal sætte fokus på husets værdi for borgere i Them og omegn.
Kampagnen skal have til formål at få medlemmer nok i foreningen, til at medlemskontingenter og caféen kan varetage økonomien til drift af huset, og at de enkelte aktiviteter skal have egen økonomi til udvikling. Derudover skal de dejlige sponsorater huset får, samt fonde være med til at udvikle huset og foreningen.
Det betyder at vi i 2025 SKAL have minimum 400 medlemmer af foreningen inden sommerferien, og i 2026 skal der være minimum 550 medlemmer.
Kommer der ikke det ønskede antal medlemmer, skal husets eksistens revurderes, og muligheden for brugen af lokalerne ville derfor desværre stoppe.
DIT MEDLEMSSKAB BETYDER NOGET FOR HUSETS EKSISTENS!
26 marts 2025
d. 25 marts blev der afholdt generalforsamling i Byens Hus. Bestyrelsen siger tak til de fremmødte, og for en god dialog under arrangementet. Det var både konstruktivt og ligeværdigt.
Vigtige beslutninger:
Kontingentet bliver dd. ændret fra 150 kr. for voksne, 75 kr. for unge til et husstandsmedlemsskab for 200 kr. pr. år. Bestyrelsen håber med denne kontingentform, at det bliver både nemmere og mere attraktivt at støtte huset med et medlemskab.
Vedtægtsændring i "§2 Formål".
formålet om opbevaring af museumsgenstande fra Them museum udgår fra vedtægterne.
Læs formandens årsberetning her.
Efter valg af bestyrelsesmedlemmer, ser bestyrelsen således ud:
Christina Vejlø Birkemose
Charlotte Møller
Louise Kim Gormsen
Susanne
Rasmus Elise Nørskov
Jimmy Skov Andersen
Suppleanter:
Annika Steen
Johnny Illum
Revisor:
Torben Dalum
Ved først kommende bestyrelsesmøde konstitueres bestyrelsen.
7. februar 2024
På seneste bestyrelsesmøde blev det besluttet, at Byens hus lokaler skal være mere tilgængelige og åbne for skabelse af fællesskaber i byen.
Derfor blev det besluttet at det fremadrettet er GRATIS at bruge lokalerne, hvis aktiviteten eller arrangementet danner fællesskab på tværs af familier i Them-Salten. Det vil sige at det nu er muligt at bruge huset kvit og frit til afholdelse af forældrerådsmøder, mødre grupper, klassearrangementer /-fester, klub- og foreningsaktiviteter og andet der er med til at styrke fællesskabet i Them-Salten.
Det vil stadig koste penge hvis huset skal bruges til private og lukkede arrangementer.
Vi håber derimod at der er så mange som muligt der ønsker at være medlem og støtte huset og foreningen, så vi kan bevare muligheden for at kunne være i og bruge huset til fællesskabs aktiviteter.
Det bliver muligt at booke 2 rum. Det store fællesrum med plads til ca. 40 personer og mødelokalet med plads til ca. 10 personer (Se billedet).
Se mere ved at klikke >>HER<< eller kontakt vores udlånsansvarlige på mail: byenshusthem@gmail.com