Brugeraftale mellem
ejer af Svendborg Forsamlingshus( SFH), Lundevej 2 e-f Josefine Ottesen, herefter kaldet ejer
og Brugerforeningen Svendborg Forsamlingshus, herefter kaldet BSF.
1. Husets formål er:
a. At udleje lokaler til kulturelle formål til private, organisationer og virksomheder
b. At skabe rammer for BSF’s aktiviteter
Ejer.
2. Driften af huset påhviler ene og alene ejer.
3. Alle væsentlige ændringer på eller i ejendommen skal godkendes af ejer.
4. Udlejningsvirksomheden har til formål at skabe et økonomisk grundlag for den fortsatte drift af huset, så der kan stilles faciliteter til rådighed for BSF.
5. Ejer afholder udgifter til vand, varme, el, skatter, afgifter samt udvendig vedligeholdelse.
6. Øvrige driftsudgifter (udskiftning af elpærer, affaldsposer, sæbe, tolietpapir, rengøringsmidler mv.) afholdes af ejer.
7. Ejer afholder udgifter og sørger for vintervedligeholdelse (snerydning og saltning) ved vejen og ved sideindgangen.
8. Rengøring i forbindelse med udlejningsvirksomhed påhviler ejer.
Ejer og BSF
9. Beslutninger om husets udvikling og aktiviteter tages i Styregruppen, der består af BSF’s bestyrelse + ejer/repræsentant for ejer. I tilfælde af uenighed er det ejers endelige beslutning.
10. Styregruppen mødes 1 gang om måneden med henblik på at fastlægge hvilke lokaler BSF kan råde over den kommende periode og hvilke aktiviteter, der skal afvikles.
11. Fast inventar ved aftalens ikræfttræden tilhører ejer, men er til rådighed for BSF.
12. BSF indgår i husets daglige drift og udvikler og igangsætter forsamlingshusets aktiviteter og arrangementer efter aftale med forsamlingshusets ejer.Se aftale nedenfor.
13. BSF indgår løbende aftale med ejer om leje af lokaler til aktiviteter.
14. Indvendig vedligeholdelse udføres af ejer, men det kan aftales at BSF står for visse dele af vedligeholdelsen.
15. Aftalen tages løbende op til revision senest 1. gang inden udgangen af september 2018,
og derefter hver 6. måned.
BSF
16. BSF laver efter aftale med ejer kulturelle og andre arrangementer, som de finder relevante.
17. Eventuelle indtægter i den forbindelse tilhører BSF.
18. BSF kan skabe økonomisk mulighed for sine aktiviteter gennem bl.a. kontingenter og sponsorater og søge midler til aktiviteter, der skaber liv i huset og som bidrager til fællesskaber på tværs af alder og baggrund.
19. BSF tager ansvar for nyindkøb, vedligehold, reparation og renovering af udstyr og værktøj knyttet til værksted og sal.
20. Det udstyr, BSF finansierer, tilhører BSF.
21. Rengøring i forbindelse med aktiviteter og arrangementer afholdt af BSF påhviler BSF.
Diverse
22. Skader på inventar erstattes af skadevolder.
23. Der er tegnet diverse forsikringer, som dækker tilskadekomst på frivillige i huset, og som kan dække skader, der ikke kan placeres på andre. Se nærmere om forsikringer i brugerhåndbog.
Ikræftræden og ophør
24. Aftalen træder i kraft pr. 1/5 2018 og løber i 10 år.
25. Aftalen kan af ejer opsiges med omgående virkning, ved grov og gentagende misligholdelse. Ved misligholdelse kontaktes BSF skriftligt.
Svendborg, den 2018
______________________________ ______________________________
Jan Schønemann for BSF Josefine Ottesen, ejer
Josefines kommentarer til Brugeraftalen mellem ejer af Svendborg Forsamlingshus (SFH), Lundevej 2 e-f, Josefine Ottesen, herefter kaldet ejer og Brugerforeningen Svendborg Forsamlingshus, herefter kaldet BSF.
Under ”Ejer og BSF”:
Ad punkt 11:
Fast inventar (udover musikanlæg, lysanlæg, keyboard og højtalere, som tilhører BSF).
Ad punkt 12:
Prislisten findes ikke.
Ad punkt 15:
Aftalen er ikke blevet revideret, men Josefine foreslår, at Brugerforeningen finder ud af:
· Hvordan vil vi (BSF) gerne have det?
· Hvordan vil vi (BSF) imødekomme ny ejer – evt. faste dage og/eller faste priser? Vær konkret!
· Kontrakten er gældende indtil 1/5, 2028, men en ny ejer kan jo sætte nogle priser på leje, så vi ikke kan få økonomi i arrangementerne.
Ad punkt 21:
Josefine betaler al rengøring.