Når man opsøger en Bowtech® behandler, er det ofte med nogle specifikke symptomer, man gerne vil have hjælp til, men derudover kan der være gamle ubalancer, symptomer og skader, som man måske ikke har fokus på. Derfor vil man opleve at den – eller de – første Bowtech® behandlinger bruges på en mere generel afbalancering af hele kroppen. Ofte vil en del af de problemer man kom for at få behandlet, forsvinde, eller aftage, efter denne eller disse behandlinger. Det der eventuelt ikke er forsvundet, behandles nu med mere specifikke procedurer.
Din krop har helt styr på hvor årsagen til de skævheder og skavanker du kommer med, stammer fra. Så derfor er din krop også den bedste til at genoprette ubalancerne, uden alt for meget indblanding fra behandlerens side.
Hvordan?
Behandlingen foregår oftest på en briks, men kan også udføres siddende på en stol, eller stående. – I princippet hvor som helst – f.eks. stående på sidelinjen under en sportskamp, eller i situationer hvor noget opstår akut. Behandlingen udføres direkte på huden eller gennem tøjet.
Behandleren laver mellem 2-8 blide tryk på kroppen, og går så væk fra briksen i minimum 2-5 min, mens kroppen bearbejder de tryk, der er lagt ind. Når reaktionen fra grebene stopper, lægges det næste sæt tryk ind.
De fleste bliver overraskede over hvor meget der sker i kroppen, efter denne blide påvirkning.
En behandling varer oftest en times tid, men dette kan variere alt efter behandlerens tilgang og dine behov.
Efter en behandling
Man kan godt være meget træt efter specielt første behandling, det er helt normalt og bare et tegn på at kroppen ”arbejder” og justerer… En Bowtech behandling er en proces der bliver sat i gang i kroppen, og nogle mærker reaktioner i kroppen i 3-10 dage efter en behandling. Det man mærker er, at kroppen arbejder på at løse årsagen til det problem man kom med. Derfor kan gamle symptomer kortvarigt komme op til overfladen, for så at forsvinde igen.
De første 3 behandlinger ligger optimalt med ca. en uges mellemrum. Derefter skal der ofte være længere mellem behandlingerne, hvis der er behov for flere behandlinger.
Bowtech er velegnet til alle aldersgrupper – fra helt små børn og babyer – til ældre mennesker samt sårbare. Den kan anvendes ved forskellige helbredstilstande – både kroniske og akutte.
Vores behandlere har gode erfaringer med behandling af blandt andet:
Barnløshed, problemer med…
Baby problemer som f.eks. kolik
Blodpropper, skader efter…
Blære- og nyrer-problemer
Fald- og påkørsels-skader
Fordøjelses problemer
Graviditet, problemer under…
Hovedpiner og migræner
Hjerneblødninger, skader efter…
Hjernerystelse
Hjerteuro (søg altid læge først)
Kemoterapi, skader efter …
Kæbeproblemer
Muskelspændinger
Sklerose, følgeskader
Smerter i led og muskler
Sportsskader
Stress-symptomer
Sukkersyge, følgeskader
Underlivsproblemer
Åndedrætsproblemer