Kameraopsætning: Kameraet skal placeres i øjenhøjde med interviewpersonen for at skabe en naturlig samtale og sikre, at seeren føler en direkte forbindelse til interviewpersonen. Vi skal bruge en håndholdt kamera stabilisator for at sikre stabilitet og undgå rystelser.
Lysforhold: Solen skal være bag kameraet, så lyset falder på interviewpersonens ansigt og undgår skygger. Dette sikrer, at interviewpersonen er tydeligt oplyst.
Lydkvalitet: Vi bruger en håndholdt mikrofon, for at sikre klar lydkvalitet og minimere baggrundsstøj.
Baggrund: Vi skal vælge en gade, der ikke er for travl, for at undgå distraherende baggrundsaktivitet. En baggrund med visuelle referencer til Berlin, såsom graffiti eller mursten, er passende, men fokus skal forblive på interviewpersonen.
Kameravinkel: Vi bruger en medium tæt vinkel fra bryst op til ansigt for at fange interviewpersonens ansigtsudtryk, hvilket er vigtigt for et personligt og engagerende interview.
Video: Vi bruger en kort video af bygningerne og andre omgivelser i berlin for at give kontekst og understøtte interviewets tema.
Manuskriptet vi bruger til at bede folk om at deltage i interviewet:
Hello, We’re working on a school project about the emotional impact of the Berlin Wall and its fall. We’re asking people in Berlin for their thoughts to understand if the Wall still affects people emotionally or socially today. Would you be willing to answer a few quick questions? It won’t take long, just a couple of minutes, and there are no right or wrong answer, just your honest perspective. Your input would really help us with our project!
Interview questions:
What comes to mind when you think about the Wall and its fall today?
Do you believe that people in Berlin still feel the emotional effects of the Wall's division today?
Do you think that the reunification brought a sense of closure or healing, or do you feel there are still emotional scars left by the division?
Do you see any lasting emotional or social divides in Berlin, even after all these years since the Wall came down?
Do you think younger generations in Germany feel connected to the history of the Berlin Wall, or is it mostly a distant memory now?
How important do you think it is for Germany to keep the memory of the Berlin Wall alive for future generations?