Galleri/historie
Galleri/historie
I efterkrigstiden opretter FDB en personaleforening. Samtidig købes en strandgrund på 7800 m2 i Begtrup Vig. Foreningen opfører 4 barakker på grunden. Formålet var at tilbyde de ansatte på fabrikkerne en mulighed for at holde en billig ferie.
Da FDB´s fabrikker i Viby lukker, oprettes Sommerhusforeningen Begtrup Vig. Sommerhusene overgår til foreningen., som nu udlejer husene til foreningens medlemmer. Barakkerne er nu udskiftet med velfungerende og funktionelle sommerhuse, til glæde for tidligere ansatte, deres efterkommere og nye medlemmer uden relation til FDB.
Sønderhøj 30, Viby, Århus Kommune
I 1896 sluttede halvdelen af Danmarks ca. 600 brugsforeninger sig sammen i "Fællesforeningen for Danske Brugsforeninger" (FDB). FDB fungerede som grossist for medlemsforeningerne, men begyndte allerede året efter tillige at producere sine egne varer.I 1897 åbnede man et kafferisteri, og derefter fulgte fabrikker for chokolade, sukkervarer og tobak. FDB's varer blev bl.a. kendt under navne som Cirkel Kaffe og Davre Gryn.Senere kom der flere vare til bl.a sennep, krydderier, kød, reb, soja, skosværte, margarine, fedt, Salater, frugt, vaskepulver og andre viktualievare.FDBs tidligere fabriksanlæg i Viby ligger på en lang kileformet grund tæt på jernbanen. Indtil lukningen omkring 1990 bestod anlægget af et stort antal bygninger opført fra 1905 og frem. En del af disse er nu revet ned.
Fabriksbygningerne er opført i rødt tegl med hvide vægflader som kontrast. Stilen er såkaldt historicistisk med tårne og afrundede hjørner, inspireret af middelalderens byggeskik.
FDB's tidligere fabriksanlæg i Viby repræsenterer et vigtigt kapitel i dansk industrihistorie. Anlægget står fortsat som et vidnesbyrd om andelsbevægelsens landsdækkende produktion og distribution af dagligvarer.
Fabrikkerne har desuden haft stor lokal betydning.
Læs mere herunder.