Bæredygtighed

Hvad er bæredygtigt byggeri?


Godt indeklima med lavt energiforbrug

På denne portal har vi særligt fokus på byggemetoder, der sikrer et godt indeklima ved brug af diffussionsåbne konstruktioner og byggematerialer, der er gode til at optage og afgive fugt. Herved kan vi bygge uden dampspærre og reducerer samtidig behovet for mekanisk ventilation.

I bæredygtigt byggeri arbejder vi med:

  • At undgå skadelige stoffer

  • At genbruge/genanvende og at bruge lokale og gode materialer og materialer med en god miljøprofil

  • At undgå eller begrænse brug af byggematerialer, der har et højt forbrug af energi og en stor udledning af CO2 under fremstilling

  • At undgå eller minimere brug af byggematerialer lavet af knappe ressourcer

  • At spare på energien i bygningsdriften og undgå at forværre klodens klima

  • At skabe et godt indeklima i bygningerne, så mennesker trives

  • At skabe et godt arbejdsmiljø, så håndværkerne ikke får gener og bliver syge

Både byggefasen og drift og vedligehold skal tænkes ind. Det er selvsagt også vigtigt, at byggeriet opfylder de behov og ønsker man har for bygningen. Derved får bygningen lang levetid og man mindsker behovet for ombygninger.