ÆLDREBRIDGE BORNHOLM

ÆLDRE SAGEN BORNHOLM

Ældresagen Bornholm Bridge / Beregning af point

Standard par - nul som bundscore Med denne udregningsform sorterer man resultaterne efter deres størrelse og giver point for placeringen: Den dårligste placering giver 0 point, den næst-dårligste giver 2 point osv. I en 4-bords parturnering skal der altså for hvert spil uddeles hhv. 0, 2, 4, og 6 til de 4 resultater på sedlen. Ved 5-bords parturnering 0, 2, 4, 6 og 8 point, ved 6-bordsturnering 0, 2, 4, 6, 8, 10 osv. Får flere par samme resultat, deler de de point, der er til rådighed til deres placeringer. Når man benytter denne udregningsform er det uden betydning, om man får meget mere end de andre - det par, der får den største score, får toppen, selv om det kun har fået 10 point mere end det næste par.

Beregning af point Efter hvert spil skrives spillets resultat = score. Point Ved udregning af turneringspoint gives point for NS for hvert spil: Først højeste score i NS, næsthøjest score i NS osv, derefter laveste score i ØV osv. Tallene skrives i venstre kolonne under matchpoint. Samlet score Matchpoint for hver runde tælles sammen for NS i Matchpoint højre kolonne. Derefter får ØV matchpoint: Samlet score minus NS’s point. Tallet skrives ligeledes i Matchpoint højre kolonne. Samlet score er det højeste antal point, man kan få for en runde, gange med antal spil. Sum pr runde Hver runde tælles sammen for sig. Tjek sum pr runde, se nedenfor. Samlet sum Til sidst lægges det samlede antal matchpoint for hvert par sammen. Tjek, at det svarer til den samlede sum, se nedenfor.

Omregningsfaktor Når der spilles med forskelligt antal borde og spil i rækkerne, bruges en omregningsfaktor, der tager udgangspunkt i 72 point og er baseret på et gennemsnit af point.

E K S E M P L E R 5 borde med 18 spil og 2 spil ad gangen Point: 8-6-4-2-0 Samlet score pr runde: 8 x 2 = 16 Sum pr runde spil: 2 spil x 20 point x 2 = 80 Samlet sum: 80 x 9 runder = 720 Gennemsnit 20/5 = 4 point: 18 spil x 4 = 72 point > Omregningsfaktor 72/72 = 1

4 borde med 21 spil og 3 spil ad gangen Point: 6-4-2-0 Samlet score pr runde: 6 x 3 = 18 Sum pr runde spil: 3 spil x 12 point x 2 = 72 Samlet sum: 72 x 7 runder = 504 Gennemsnit 12/4 = 3 point: 21 spil X 3 = 63 point > Omregningsfaktor 72/63 = 1.14

4 borde med 28 spil og 4 spil ad gangen Point: 6-4-2-0 Samlet score pr runde: 6 x 4 = 24 Sum pr runde spil: 4 spil x 12 point x 2 = 96 Samlet sum: 96 x 7 runder = 672 Gennemsnit 12/4 = 3 point: 28 spil x 3 = 84 point > Omregningsfaktor 72/84 = 0.86

19 februar 2019 / Knud Erik Thomsen m.fl.