Lærerperspektiver
Lærerperspektiver
Lærerne der har deltaget i projektet har haft mange forskellige oplevelser og refleksioner, men der er enighed om, at det har løftet elevernes faglige argumentation og givet et fælles sprog
En lang udviklende faglig samtale - nu med metasprog
Det har været udviklende både for eleverne og for mit syn på lærerrollen at deltage i projektet. Særligt arbejdet med og tilrettelæggelsen af den skriftlige dimension i undervisningen er ændret markant for mit vedkommende. Gennem elevernes skriveportefolier om deres skriveprocesser, anonyme spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterviews er jeg nået frem til følgende erkendelser på baggrund af projektet:
Fra et mere personligt perspektiv er retning af skriftligt arbejde gået fra at være en nødvendig og strabadserende del af jobbet til at være en del, hvor jeg også der føler, at jeg er i en konstruktiv dialog med eleverne. I dansk kan det i bedste fald udforme sig som en lang skriftlig samtale over tre år, der ender med unge mennesker, som selv er i stand til at arbejde med deres fremtidige skriftlige udvikling.
Rasmus TranumSamarbejde, sprog og skriveidentiteter
Jeg konstaterer mange positive erfaringer via det treårige forsøg ”Løft Elevernes Faglige Argumentation”- dette særligt i forhold til samarbejde, sprog og skriveridentiteter.
Det har været en styrke, at projektet har været forankret i et lærersamarbejde i 2 fag omkring én klasse. Dette har meget konkret understøttet pointen om, at faglig argumentation går på tværs af fagene i gymnasiet.
Ved overgang fra folkeskole til gymnasium har metoden været hensigtsmæssig i forhold til at understøtte elevernes udvikling af et gymnasielt mindsæt.
Samarbejdet mellem fagene har ligeledes medført en gevinst i forhold til at styrke elevernes bevidsthed om bla. diskussionsgenren på tværs af dansk og samfundsfag (fælles opgave, fælles tema, ligheder og forskelle).
Elevernes evne til faglig argumentation er blevet styrket med etableringen af et fælles sprog om faglig argumentation (påstand, belæg og refleksion) generelt og mere specifikt ift. diskussionsgenren. På mange måder et simpelt greb men med stor effekt både når det gælder feedback på det skriftlige arbejde, og når det gælder det mundtlige arbejde i timerne. Det fælles sprog er her også blevet et værdifuldt værktøj til formativ feedback til eleverne.
Endelig har projektet været en øjenåbner og udbytterigt, når det gælder arbejdet med skriftlig feedback. Her har udarbejdelsen af et Google-site, hvor responsen til eleverne forankres, givet mulighed for en dialogorienteret feedback med eleverne både i forhold til deres produkter og deres skriveprocesser. Det er et værktøj, som også understøtter muligheden for, at eleverne får en stemme i deres samfundsfagsafleveringer (og overfor deres lærer…), som kan være med til at styrke deres skriveridentiteter, og dermed også deres motivation til at arbejde med afleveringerne. Noget som ellers godt kan være en udfordring ift. de mange krav, som de møder ved genrerne i skriftligt samfundsfag.
Skærpet bevidsthed om faglig argumentation - et godt supplement til fagets øvrige greb
Det har både været givtigt såvel som frustrerende at have været med i projektet Løft Elevernes Faglige Argumentation gennem tre år som samfundsfagslærer.
På den ene side har det været yderst givtigt ofte at skulle minde sig selv og klassen om, hvad projektet handler om, og hvad vi sammen søger at opnå. Derigennem har vi via begreberne ”påstand”, ”belæg” og ”refleksion” etableret et fælles sprog om og forståelse af, hvad faglig argumentation i samfundsfag handler om. Det er der ingen tvivl om, at jeg og eleverne sammen er nået i mål med. Der er ud fra min faglig-professionelle vurdering heller ikke tvivl om, at det undervejs i processen via en lang række konkrete opgaver i timerne knyttet til såvel den daglige undervisning såvel som til arbejdet med de skriftlige opgaver er lykkedes for nogle af eleverne at blive bedre til at argumentere fagligt sammenhængende.
Det har samtidig været frustrerende at deltage i projektet. På den ene siden skyldes det, at de enkelte aktioner på mange måder har fremstået som banale hverdagsgreb, alle undervisere allerede gør for at hjælpe elevernes faglige progression såvel mundtligt som skriftligt. Dertil har jeg også måttet sande, at det at skabe en fælles bevidsthed omkring argumentation, en forståelse for strukturen i argumentation, støder mod et loft; godt nok kan eleverne forstå strukturen i argumentation, men mange fagligt svage elever mangler den fornødne teoretiske/begrebsmæssige/empiriske viden til at give gode præcise faglige refleksioner og derigennem løfte argumentationen samfundsfagligt.
Således er det min klare overbevisning, at dette forløb alene via det at skabe bevidsthed om kravene til og strukturen i argumentation hos både lærer og elev er berettiget, men at det ikke i sig selv er et vidundermiddel. Det skal derfor suppleres af en række forskellige kneb i hverdagen, der tilsammen gør eleverne i stand til at løfte den faglige argumentation.
Så samlet set er konklusionen, at deltagelse i projektet har skærpet min bevidsthed om at bibringe eleverne en forståelse for konstruktionen af den faglige argumentation, da det er forudsætningen for at eleverne kan lave den gode faglige argumentation, men at der skal mere til, før eleverne er i stand til at udføre den gode faglige argumentation i praksis. Og hertil er der en masse forskellige greb, vi som undervisere kan bruge, som hver især kan bidrage lidt til målet.