Løbende projektevaluering

Gennem en systematisk projektfacililteringsmetode, der blandt andet omfattede interview af de deltagende lærere og fokusgruppeinterview foretaget af følgeforsker Nikolaj Elf flere gange i løbet af projektperioden, var det muligt at identificere intentioner, erfaringer, justeringer og fremadrettede indsatser blandt lærerne i projektet. Grundtanken var udviklingsorienteret og inspireret af didaktisk virkningsevalueringsteori/programteori, som fx beskrevet af Peter Dahler-Larsen og Peter Henrik Raae.

Til fokusgruppeinterview af lærere og elever blev der spurgt:

•Hvad har været intenderet og opfattet formål / mening med forløb ?

•Hvad har I oplevet som fagligt stof, mål, formål, viden?

•Hvordan har I konkret oplevet at undervisningen er foregået under indsatser?

•Udvikling eller forbedring i bredere perspektiv (løfte om løft)?

Interview blev analyseret og diskuteret på projektmøder med deltagelse af lærere og ledere fra de to skoler. Formålet var at det skulle få indvirkning på deres videre udvikling både individuelt og i skolen som organisation.

Her følger nogle hovedpointer fra fund og diskussionerne på et projektmøde december 2018, på et tidspunkt da projektet er ved at gå ind i sin afsluttende fase.

Erfaringer fra Viborg Katedralskole

​I engelskfaget

• Læreren har arbejdet knap et år med interventionen med at indføre PEE-strukturen.
• ​​Antaget virkning/succeskriterie: at elever udvikler en egenstemme og hvilken struktur det kan gøres i. Hvis man sætter ord på det, så kunne deres niveau hæves.
• Resultat/virkning: ”Over halvdelen af eleverne er med. Og halvdelen tænker at det hjælper mig.” ”blevet klogere på hvad jeg skal gøre”, tilbyder ”modeltekster”. ”Jeg kan godt lære dem argumentation [forstået som struktur]. Men det er faktisk ikke det der er sværest. (…) ​Der er andet og mere i den faglige argumentation i engelsk end struktur. ​Det der kan gå galt for eleverne, er at hvis en påstand ikke er tilstrækkeligt reflekteret , så bliver niveauet bare aldrig rigtig højt. Så det er et spørgsmål om elevernes refleksionsniveau.”
• Videre udvikling: ​Overføre til ny klasse, videretænke arbejdet med PEE i relation til den klasses dynamik.

I samfundsfag

• Intention: ​Udgangspunktet for hele projektet var et meget bredt mål om at styrke skriftlige afleveringer i de store formater.
• ​Konkrete aktioner: Det viste sig at være for svært at arbejde konkret udviklingsorienteret med. I stedet har de fokuseret på udvikling af specifikke samfundsfaglige skrivepraktikker, blandt andet med fokus på responsformer, gennem systematiske aktioner over knap et år. ​En specifik intervention, delvist inspireret af eksperimenter på Tørring gymnasium, har fokuseret på to aspekter: refleksion før og efter aflevering. En anden har handlet om at styrke elevers evne til hypotesedannelse, hvilket er en stor udfordring for mange elever. Det har der været udviklet understøttende værktøj til, bl.a. modeltekster (inspireret af skrivedidaktisk forskning).
• Resultat/virkning: ​Begge har meget positive resultater med deres interventioner, vurderer de selv. De har indsamlet diverse elevdokumentation til at belyse det, blandt andet eksempler på hvordan elever skriver hypoteser, og hvordan de reflekterer over de afleveringer de har skrevet, og den respons de har modtaget.
• Videre udvikling: Nu vil de forsøge at forankre til det store mål igen. De kan se et behov for nu at komme videre.