"Hvordan kan man dog diskutere med sig selv" er en indvending, man som lærer ofte hører fra elever de førte gange de skal arbejde med diskussion - uanset om det er i dansk, engelsk, samfundsfag eller et andet fag. Levende debat og diskussionskonkurrencer er en mere udbredt genre i det angelsaksiske skolesystem, så derfor har vi hentet inspiration herfra...
Rasmus TranumDer er mange måder man rent formelt kan strukturere mundtlige diskussioner. Vi har blandt andet afprøvet Do-debate.
Do-debate er en formel ramme om mundtlige diskussioner, der oprindeligt er struktureret som en diskussionskonkurrence.
Vi har arbejdet med et sæt opvarmningsøvelser, der skulle spore eleverne ind på de basale greb i en diskussion - både individuelt og i grupper. Nederst er der eksempler på Power Point med sådanne opvarmningsøvelser og diskussionøvelser.
En opvarmingsøvelse kunne eksempelvis indeholde en diskussion af om hvorvidt vi bør gøre det obligatorisk at stemme til folketingsvalg. Følgende benspænd kunne opstilles:
•Ingen “Øh”
•Ingen gentagelser
•Ingen afvigelse fra emnet
•Prøv at tale i et minut om emnet uden at gøre nogen af disse 3 ting!
De formelle byggesten i alle indlæg til diskussionen skal være struktureret omkring en såkaldt PEE-struktur:
•Point: Giv din pointe/begrundelse i en kort sætning
•Evidence: Beskriv eksempler, sammenligninger, statistikker, eller facts der understøtter din pointe.
•Explanation: Vis hvordan din evidens støtter din pointe og hvorfor den er sand og vigtig.
Grundstrukturen i selve diskussionskonkurrencen ser således ud:
Taler 1 - indeleder og kommer med argumenter for emnet
Taler 2 - kommer med modargumenter til det andet holds første taler og fremsætter nye argumenter
Taler 3 - kommer med modargumenter til det andet holds anden taler, sammenfatter holdets pointer og konkluderer
De to hold mødes slutteligt i en debat med ovenstående talerroller på hvert hold. Resten af klassen kan lave analyser af talernes kvalitet og eksempelvis notere brug af PEE og brug af pseudoargumentation som ordvalgsargumenter eller andre argumentationskneb.
Nogle af elevernes væsentligste pointer i forhold til arbejdet med do-debate som førarbejde til skriftlige diskussioner er: