Velkommen

Velkommen til DSA-teamets hjemmeside.

Her finder du information om DSA-området i Svendborg samt viden og inspiration til undervisningen af flersprogede elever. 

Vi orienterer også løbende om relevante kurser, webinarer og udgivelser inden for DSA-området. 

Hvem er vi?

DSA står for Dansk Som Andetsprog. 

DSA-teamet i PPR Svendborg og Ærø består af 6 DSA-konsulenter. 

Vores hovedopgaver er modtagelse og undervisning af nyankomne børn og unge i samarbejde med kommunens skoler. Vi yder desuden konsultativ bistand til skolerne ifm. modtagelse og undervisning af flersprogede børn og unge. 

Derudover arbejder vi bredt med udvikling af DSA-området i Svendborg Kommune. 

Afdækning, skolestart og DSA-undervisning

Når et barn, der ikke kan dansk, skal starte i grundskolen i Svendborg Kommune, møder en konsulent fra DSA-teamet barnet og familien. Her afdækkes barnets skole- og institutionsbaggrund, sprog, interesser og ressourcer. 

På denne baggrund placeres barnet på det relevante klassetrin og indskrives som udgangspunkt i en almindelig klasse på distriktsskolen. 

Når barnet er startet i skole, modtager barnet undervisning i dansk som andetsprog et antal lektioner om ugen uden for klassen. Denne undervisning varetages dels af en DSA-konsulent, dels af en DSA-vejleder eller -lærer fra skolen. 

DSA-strategi

Du kan læse mere om vores tilgang til DSA-området og organiseringen i Svendborg Kommune i DSA-strategien her på siden.