Skansevejens Skoles

værdigrundlag


Vores værdier

Her i nord med udsigt til den smukke Limfjord, ligger en skole med sin helt egen stil. Her er der nemlig godt “at være for at lære - for alle”, siger de voksne. De gør hver dag alt, for at ALLE eleverne på skolen trives og lærer så meget som muligt. Men hvordan gør de det? - tænker du nok. Det gør de såmænd ved at stå sammen og arbejde ud fra nogle fælles bærende værdier. “Værdier?”, spørger du undrende. “Er værdier ikke bare flotte ord?” Næ nej. Her har værdierne faktisk liv! De viser, hvem de voksne på skolen er, og hvad de i fællesskab kan og vil, med og for deres elever. Værdierne hjælper også de voksne, når de nogle gange støder på udfordringer. Så minder de hinanden om værdierne og bruger dem som et kompas til at komme videre, på en anerkendende, ordentlig og åben måde.