Kære medlemmer (1/1 2022)
Fra sidste program i foreningens eksistens
2022
Både år 2020 og 1. halvår af 2021 har været usædvanlige år på grund af
Corona-pandamien.
Heldigvis blev 2. halvår 2021 mere normalt, og vi har kunnet gennemføre stort set hele vort planlagte program.
Alle arrangementer har haft god tilslutning, så vi har kunnet mærke, at vore medlemmer har savnet at komme ud at opleve noget sammen med andre.
I sidder nu med PensionistNYT for 2022 i hånden. Her er en række gode
tilbud, blandt andet nytårskoncert, løvspringstur, løvfaldstur og en række
kør-selv-ture, ligesom høstfesten og julefrokosten selvfølgelig også er
med i programmet. Det gælder også sang, seniordans og krolf.
I marts måned 2022 kommer ”Toner af Guld” og synger og spiller for os i Thorsø Pavillon. De underholdt os sidste år med stor succes i Tungelundhallen med ”Matadormix”, så dem glæder vi os til at være sammen med igen.
I maj måned kan vi opleve TØRFISK i Voldumhallen sammen med kommunens øvrige pensionister.
I er velkommen til at tage nye medlemmer med til vore arrangementer, så vi fortsat kan sikre opbakning til foreningen.
Bestyrelsen indstillede på sidste års generalforsamling til, at kontingentet for 2021 og 2022 blev opkrævet på én gang med 150 kroner i alt for begge år, og det betyder så, at der ikke bliver opkrævet kontingent i 2022 for nuværende medlemmer.
Nye medlemmer betaler fortsat 100 kroner i kontingent for 2022.
Jeg har nu været formand i 10 år og har besluttet mig for at sige tak for denne gang ved næste generalforsamling.
Det har været en rigtig god tid med mange gode og positive oplevelser sammen med jer medlemmer og et godt samarbejde med gode bestyrelser gennem alle årene.
Det vil jeg komme til at savne.
TAK FOR DET
Jeg ønsker Vejerslev-Aidt-Thorsø Pensionistforening og dens medlemmer et rigtig godt nytår og alt det bedste i tiden fremover.
Venlig hilsen
Johs. Molbech, fmd.
Program 2022:
Tag med på en gratis halvdagstur i det smukke område syd for Viborg med besøg på Pandekagekroen i Finderup
Torsdag den 31. marts 2022 med afgang fra Torvet kl. 13.00.
Begrænset deltagerantal! Tilmelding til Aage Andersen på telefon 23.72.40.77 mellem kl. 16 og 18 senest 22. marts
Toner af Guld Thorsø Pavillon torsdag den 24. marts kl. 14.00. Kom og nyd et par hyggelige timer med god underholdning af Helle og Dynes Skovkjær med ”Lyden af 50`erne”, krøniken om Kate og Konrad. Entré: 100 kr. incl. kaffe. Bindende tilmelding til Inge Gudrun senest den 17. marts på tlf. 8696- 8183
Kør- selv-tur – ”Ud i det blå” Onsdag den 13. april Afgang fra Torvet kl. 13.00. Vi fylder bilerne op og kører til et sted, der er værd at se eller gense, og hvor vi kan nyde vores medbragte kaffe og brød. På turen nyder vi den smukke natur. Medbring selv kaffekop. Pris pr. deltager: 50 kr. Tilmelding til Inge Gudrun senest den 12. april på tlf. 8696- 8183.
KROLF ved Pavillonen starter 20. april Hør nærmere ved Grethe Thøgersen, tlf. 22828886.
Halvdagstur til Søby Brunkulslejer torsdag den 21. april Afgang fra Tovet kl. 12.00 Pris pr. deltager: 250 kr., ikke medlemmer 300 kr. Prisen er incl. bus, entre, guide til rundvisning i Søby Brunkulslejer, hvor guiden fortæller på og om museet suppleret med en køretur i det unikke landskab. Kaffe på Søbyhus i nærheden af Søby Brunkulslejer. Bindende tilmelding til Inge Gudrun senest den 12. april, på tlf. 8696- 8183.
Fællesfest i Voldumhallen 3. maj kl. 13.00. Underholdning ved Tørfisk Pris pr. deltager 250 kr. incl. bustransport. Der bliver serveret smørrebrød, kaffe og småkager. Der kan købes drikkevarer til rimelige priser. Busafgang fra Torvet kl. 11.50. Bindende tilmelding til Inge Gudrun senest den 26. april, tlf. 8696- 8183.
Petanque begynder ved Thorsø Pavillon 5. maj kl. 14.00
Løvspringstur til Rømø og omegn onsdag den 25. maj Afgang fra Torvet kl. 8.00, hjemme ca. kl. 18. 30. Vi får formiddagskaffe et sted på vej til Rømø. Pris : Medlemmer 550 kr. Ikke medlemmer 650 kr. Prisen er inkl. bus, formiddagskaffe, buffet/middag på Kommandørgården. Drikkevarer for egen regning. På hjemturen kaffe på Hovborg Kro Bindende tilmelding til Inge Gudrun senest den 18. maj, tlf. 8696- 8183.
Kør- selv-tur – ”Ud i det blå” onsdag den 22. juni Afgang fra Torvet kl. 13.00. Vi fylder bilerne op og kører til et sted, der er værd at se eller gense, og hvor vi kan nyde vores medbragte kaffe og brød. På turen nyder vi den smukke natur. Medbring selv kaffekop. Pris pr. deltager: 50 kr. Tilmelding til Inge Gudrun senest den 21. juni, tlf. 8696- 8183.
Svømning i Tungelundbadet Hver mandag, onsdag og fredag fra 10.00 - 12.00 i skolernes sommerferie. Starter mandag den 27. juni og slutter fredag den 1. august. Pris: 250 kr. Kortet gælder kun formiddage.
Kør- selv-tur – ”Ud i det blå” onsdag den 10. august. Afgang fra Torvet kl. 13.00. Vi fylder bilerne op og kører til et sted, der er værd at se eller gense, og hvor vi kan nyde vores medbragte kaffe og brød. På turen nyder vi den smukke natur. Pris pr. deltager 50 kr. Medbring selv kaffekop. Tilmelding til Inge Gudrun senest den 9. august, tlf. 8696- 8183.
Sang på Thorshøj fra 7/9 kl. 14.00 - onsdage i lige uger.
Høstfest på Thorshøj torsdag den 15. september kl. 12.00 - 16.00 Støtteklubben og Pensionistforeningen afholder den årlige høstfest på Thorshøj. Menu: Flæskesteg med kartofler, sovs, brunede kartofler og rødkål. Hjemmelavet is. Kaffe og småkager. Musik: Axel Boel. Pris pr. kuvert: 250 kr. For ikke medlemmer 300 kr. Bindende tilmelding til Bodil Tlf. 21 56 00 34 eller Inge Gudrun. tlf. 86 96 81 83 senest 7. september.
Seniordans på Thorshøj Seniordans – fredage: Fra 16/9 kl. 14.00.
Løvfaldstur til Als onsdag den 21. september. Afgang fra Torvet kl. 8.00. Hjemme ca. kl. 18. 30 Vi får formiddagskaffe et sted på vej til Gråsten. Pris: Medlemmer 550 kr. Ikke medlemmer 650 kr. Prisen er inkl. bus, guide til rundvisning i Gråsten slots have og slotskirken, formiddagskaffe, buffet/middag på Den Gamle Kro i Gråsten Drikkevarer for egen regning. På hjemturen serveres sandwichbrød + 1 øl eller sodavand. Bindende tilmelding til Inge-Gudrun senest den 14. sept. på tlf. 86 96 81 83.
Kør-selv-tur - ”Ud i det blå” Onsdag den 26. oktober med afgang fra Torvet kl. 13.00. Vi fylder bilerne op og kører til et sted, der er værd at se eller gense, og hvor vi kan nyde kaffen. På turen nyder vi den smukke natur og samværet. Medbring selv kaffekop. Afgang fra Torvet kl. 13.00. Pris pr. deltager 50 kr. Tilmelding til Inge Gudrun senest 25.oktober på tlf. 86 96 81 83
Gratis influenza-vaccination for alle over 65 år Dato og tidspunkt endnu ikke oplyst. Se senere opslag på Infostanderen på Torvet og på Thorshøj. Husk sygesikringsbeviset! Støtteklubben Thorshøj
Peter-Spillemand Underholder på Thorshøj Torsdag den 10. november kl. 14.00 Vi har haft besøg af Peter-Spillemand tidligere, og mange kender ham for hans gode musikalske fortællinger. Denne gang drejer det sig om: A tow hende mæ æ mellemste inwalidepension - Om kærlighedens veje og vildveje En farverig og festlig buket sange, fortællinger, skrøner og digte, der hver på sin måde kredser om temaet den store kjærlighed... Fra middelalderens dramatiske folkeviser, over Aakjærs smukke kærlighedssange til Lars Lilholts moderne ørehænger belyses kærlighedens veje og vildveje i et humørfyldt causeri Pris kr. 60 incl. Kaffe Ikke medlemmer kr. 80
Adventsarrangement for seniorer tirsdag den 6. december kl. 14.00 Gudstjeneste i Thorsø kirke . Efterfølgende lækkert kaffebord på Thorshøj. Hygge og samvær med sang og musik. Det er gratis at være med. Alle er hjertelig velkomne. Menighedsrådet er vært.
Julefrokost på Thorshøj torsdag den 15. december kl. 12 – 16. Støtteklubben og Pensionistforeningen afholder den årlige julefrokost på Thorshøj. Menu: Sild med karrysalat, fiskefilet, ribbensteg med rødkål, hamburgerryg med grønlangkål og brunede kartofler, tartelet og risalamande. Kaffe og småkager. Musik: Axel Boel. Der er noget at glæde sig til. Pris pr. kuvert 250 kr. - ikke medlemmer 300 kr. Bindende tilmelding senest onsdag den 7. december til: Bodil Tlf. 21 56 0