EE


Elsbøll & Christensen Multi-Media

ECM-Media (DK) - i Winghouse, Ørestaden



Amagers industrialisering - begyndelsen

Af Tommy P. Christensen


144 s. indb. rigt ill. i farve og s/h.

Vejl. udsalgspris: 199,-


Nye perspektiver på Enevældens København og kongemagtens forhold til omegnen. 

God plads, billige grunde og billig arbejdskraft var at finde på Amager, og i løbet af 1700-årene fik det afgørende betydning for øens tidlige industrivirksomheder.

Bogen udgives i anledning af Sundby Lokal-historiske Forening og Arkiv (SULFA) nu har eksisteret i 20 år.


Særtilbud !

Særtilbud til abonnenter på nyhedsbrevet "Nyt fra Olde Cranich Hamneda"

Bestil inden 7/9 2016 - og få bogen frit tilsendt for 199,-

Eller afhent den selv efter d. 7. september 2016 mod kontant betaling af særprisen 160,- kr. Afhentning kan ske efter nærmere aftale med Lisa Elsbøll (tlf. 2989 3224 eller på mail: aofgladle@gmail.com) hos AOF Frederiksberg-København, Dr. Abildgaards Allé 2, 1955 Frederiksberg C. 

Gratis abonnement på "Nyt fra Olde Cranich Hamneda" (max. 4 nyhedsbreve om året) tegnes på:

tommyp.christensen@yahoo.com.




Læs mere om Sundbyernes lokalhistorie på:


Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkivs hjemmeside!


Efteråret 2016

Sæsonen 2016-17 sætter ny rekord med antallet af spændende foredrag, byvandringer og de såkaldte Ø-hop med Lisa Elsbøll.

Vores ledestjerne er fortsat fagligt forsvarlig formidling, hvor viden af historiske dimensioner præsenteres veloplagt og seriøst. 

Vi er medstiftere og medlemmer af Københavns Byvandrer-laug, der satser på kvalitet i formidlingen, og rummer kendte personligheder som Allan Mylius Thomsen og Hanne Fabricius. Se: http://www.koebenhavnsbyvandrerlaug.dk/

Hos ECM-Media benytter vi kun universitets-uddannede historikere med mangeårig erfaring i kulturhistoriske by-vandringer. 


Vogt dig for efterligninger!

Du får typisk kun hvad du betaler for... 


Vi lægger vægt på kvalitet, fremfor kvantitet, og det betyder normalt max. 26 deltagere på vore byvandringer. Men vi dublerer gerne en tur - eller bruger to guider, så vi klarer et halvt hundrede mennesker ad gangen.

Drop en mail, så finder vi også en løsning på dine ønsker, hvad enten det skal det være en firma-skovtur, en rund fødselsdag på en skånsk herregård eller en spændende personaleudflugt til en af Storkøbenhavns eller Malmøs mange spændende nye (eller gamle) bydele. 

Vi forsøger stadig at blive bedre, at få opdateret vores hjemmeside, men generelt kan det svare sig også at checke:

http://aftenskole.aof.dk/

- da mange af vore arrangementer bookes via aof.dk - og bliver overtegnet eller aflyst, før vi har fået ajourført dette site. 


 
Fotograf: Henrik Prange

Endelig en lille fidus, hvis du er inde på aftenskole.aof.dk's site. Klik på: "Vælg område" og vælg: "hele landet" 

for på dennne vis at få så mange af vore tilbud at se som muligt. 

Søg både på Elsbøll og på Christensen, hvis du vil have det hele med! 


God fornøjelse! 


Vi glæder os til at møde jer på vore ture!

Nye EU-regler kræver, at nedenstående link skal være placeret på vor hjemmeside, fra d. 15/2 2016, såfremt der er mulighed for at købe vore ydelser via Nettet.

Det er således aktuelt ved køb af trykte bøger og e-bøger.






Efteråret 2016



September 2016


Torsdage på Amager
 i
Peder Lykke Centrets Aktivitetscenter,
Peder Lykkes Vej 63-65, 2300 S.
kl. 12.30 - 13.45
Vedr. tilmelding (forbeholdt pensionister):

http://www.pederlykkecentret.dk/aktivitetscenter/aktiviteter.html



EDB for begyndere og skeptikere

Velegnet for begyndere og skeptikere. God tid til introduktion i alt det nye.

Vi sikrer, at alle - i ro og mag - får de grundlæg-gende færdigheder, kendskab maskinernes sær-heder, til det nye Windows 10, brug af gratis pro-grammer, internettet, gratis mailbox, Google, NEM-ID - og så er der kaffe på kanden!
Vores guide, Tommy P. Christensen, er vant til skildpadde-tempo og sørger for ingen bliver tabt på vejen...
Start: 16-09-2016, kl. 10:00 - 11:50  (fredage)
Holdnr 162-450
AOF HUSET. Riddergade 16, 4700 Næstved.
Fælleslokalet på 1. sal.
6 mødegange (12 holdtimer)
For AOF Næstved og Susålandet.
Ved spørgsmål ring til 20 40 42 10

Kursusdage
16-09-2016,
23-09-2016,
30-09-2016,
14-10-2016,
28-10-2016,
04-11-2016.


Dragør Fort og Dragør Sydstrand - med brunch

Lørdag, d. 17. september 2016, kl. 11-13:30

Dragørfortet var det sidste fort i rækken af sø-forter omkring København. Fortet, der er anlagt i årene 1910 -1915 på en kunstig ø ved Dragør Syd-strand, skulle beskytte København mod både bombardement og en fjendtlig landgang på Amagers sydkyst. 
Fortet er i dag omdannet til hotel og restaurant og åbent for offentligheden. Vi går en tur på Dragør Sydstrand med historien om sommer-turisme i over 100 år. Efter besøg i Gåse-republikken går vi over på Fortet og efter en tur rundt spiser vi Faste Batteri 's brunch, som hel-digvis ikke har meget tilfælles med soldaternes morgenmad anno 1915.

For: AOF Gentofte · Gladsaxe · Lyngby-Taarbæk (holdnr. 621143).
Ved spørgsmål ring til 39 69 33 33. Se:

Inspiration til slægtsforskning
1 mødegang: onsdag d. 21/9 2016, 15-16:45

Går du med en lille slægtsforsker i maven, er du allerede igang, eller skal du igang med slægtsforskning.
Slægtsforskning rummer mange muligheder for at komme i gang, så hvad enten du vil lege lidt med slægtsforskning eller du vil gribe det professionelt an, vil du have glæde af at deltage i denne inspirationsdag.
Kom og bliv inspireret omkring de mange muligheder der er for at komme igang med en spændende hobby.
Vore "værkfører" er cand.mag. Tommy P. Christensen, fhv. redaktør af Personalhistorisk Tidsskrift, Hvem Forsker Hvad samt Slægten - Forum for slægtshistorie. Han er æresmedlem af DIS-Danmark og en kendt foredragsholder i de slægtshistoriske foreninger og AOF.  Tommy kan kon-taktes på mobil: 6171 5864 ved spørgsmål om indholdet.

For: AOF Næstved og Susålandet. Holdnr 162-444.
Afholdes: AOF HUSET, Riddergade 16, 4700 Næstved.
Lokale Fælleslokalet, 1. sal.
Holdtimer 2 (15:00-16:45).
Ved spørgsmål ring til 20 40 42 10.



Mode gennem 600 år

12 aftener med den farverige historie om tøj, sko og al det andet vi mennesker har taget på vores kroppe i de sidste 600 år. Fra middelalderens snabelsko, renæssancens skamkapsler, barokkens kæmpe parykker, rokokoens fiskebensskørter, empirens gennemsigtige kjoler, victoria-tidens korsetter til det 20. århundredes kvinder i herretøj og korte kjoler.

Meget i moden virker tåbeligt og ubegribeligt for de efter-følgende generationer, men ingen generation går ramt forbi – hver tid sine tosserier som udfordrer det etab-lerede. Det kommer til at handle om tøj til arbejde og fest, rig og fattig, ung og gammel – ingen kommer uden tøj. Undervejs vil der også blive vist billeder og genstande. Vor cicerone er kulturhistorikeren, cand.phil. Lisa Elsbøll, der tidligere har arbejdet i Det kgl. Teaters kostumetjeneste (vedligehold).

Start: 21-09-2016, kl. 19:00 - 21:00 (onsdage) Hold nr. 162-446.
På Grønnegades Kaserne. Grønnegade 10, 4700 Næstved, Lok. 117.  
Antal mødegange : 12 (24 holdtimer)
For AOF Næstved og Susålandet. 
Ved spørgsmål ring til 20 40 42 10

Kursusdage

21-09-2016, 
28-09-2016, 
05-10-2016, 
12-10-2016, 
02-11-2016, 
16-11-2016, 
23-11-2016, 
07-12-2016,
14-12-2016, 
21-12-2016, 
11-01-2017, 
18-01-2017


Danmark i krig: 

Mellemøsten og terror 

12 foredrag

Af Tommy P. Christensen

Krig er videreførelse af politikken med andre midler, sagde den store militær-teoretiker von Clausewitz (1780-1831). På en række fredage vil vi se nærmere på de militære begivenheder, der har sat deres præg på Europa siden Napoleonskrigene. Ikke kun de to verdenskrige, men også konflikter i Europas nærområde, som krudttønden på Balkan, urolighederne i Nordirland og senest i Mellemøsten og Tyrkiet. Kan man trods Murens fald i -89 risikere at en 3. verdenskrig kunne bryde ud?


Fredag d. 16/9 2016, kl. 13 - 15:30 (uge 37)

Stormen på København? - og de mange krige med svensken siden 1534

I Københavns Universitets festsal hænger det berømte maleri af "Stormen på København 1659" og vi vil gå på jagt efter historien om Svenske-lejren, Stormen på København og de mange stridigheder med svensken om Skåne, Halland og Blekinge. I dansk historie fremhæves ofte, hvordan Margrethe d. 1. fik samlet Norden, men Kalmar-unionen var knapt blevet færdigforhandlet før ledende kredse i Sverige pønsede på en løsrivelse, og efter slaget ved Brunkeberg i oktober 1471 skulle der gå 26 år inden en dansk konge også kunne regere svenskerne. Vi vil søger vi at få et overblik over de mange krige, specielt i 1500- og 1600-årene frem til Frederik d. 4.'s invasionsforsøg 1709. I flæng kan nævnes Den Nordiske Syvårskrig, Kalmarkrigen, Torstenssonkrigen, de to Karl Gustav-krige, Skånske Krig og Den Store Nordiske Krig.

Fredag d. 23/9 2016, kl. 13 - 15:30 (uge 38)

Spaniolerne i Danmark og udskibningen fra Langeland i 1808.

Efter englænderne havde ranet den danske flåde sendte Napoleon en allieret hær via Holsten ind i Danmark, der skulle bistå den danske konge i en invasion af Sverige. Svenskerne var englændernes sidste allierede på kontinentet, og en sejr til Danmark ville tvinge den engelske flåde ud af Østersøen og fuldende Napoleons fastlandsspærring. Napoleons hjælpestyrker bestod af franske, hollandske og spanske soldater under den franske marskal Bernadotte og hans næstkommanderende den spanske general Don Pedro Caro y Sureda, der stod i spidsen for den spanske División del Norte. Denne del af Danmarkshistorien må siges ikke at være særlig velbelyst, måske bortset fra branden på Koldinghus. Vi ser derfor nærmere på hele historien: Om invasionsplanerne, om Bernadotte samt de spanske troppers skæbne. En eventyrlig historie, der næsten er gået i glemmebogen.


Fredag d. 30/9 2016, kl. 13 - 15:30 (uge 39)

Den 9. april 1940 - de tyske forberedelser og den danske passivitet

"Aldrig mere en 9. April" blev et uhyre populært slagord i årene efter Befrielsen, og i den ældre generation kan man fortsat møde det. Sandheden var dog, at tiden efter maj -45 afslørede afgrundsdybe forskelle mellem kredse såvel indenfor - som udenfor - den danske modstandsbevægelse, når det kom til de politiske og militære konsekvenser af et "Aldrig mere en 9. April"
Vi vender tilbage til gerningsstedet og ser ikke kun på begivenhederne i de sidste dage op til den tyske besættelse, men også på de sidste danske forsvarsforlig, materialanskaf-felserne til det danske forsvar, den tyske propaganda og de andre nationers opbakning til idéen om Danmark som "Nordens Lænkehund". Krigen var gået i gang - kunne Danmark have handlet klogere?


Fredag d. 14/10 2016, kl. 13 - 15:30 (uge 41)


Den ubehagelige medaljesag
- om frihedskæmpernes hædersmedalje, der aldrig kom op af skuffen

De danske soldater, der kæmpede mod de tyske invasionsstyrker d. 9. april 1940, blandt andet fra Livgarden, men også fra grænsegendarmeriet, skulle naturligvis hædres for deres nationale indsats, og allerede i 1940 fik man sådanne medaljer præget. Trods værnemagten stod i landet, bestod den danske hær og flåde - takket være samarbejdspolitikken - og tyskerne havde forståelse for sagen. De efterladte til de 16 faldne danske fik derfor overrakt deres medaljer, men resten blev udskudt til Danmark atter var frit, det vil sige til "tyskerne er borte". Ingen kunne da vide, hvornår den dag skulle oprinde - og slet ikke forestille sig alle de forviklinger og komplikationer, der skulle komme på sagen i løbet af såvel Besættelsen som Befrielsen. Vi gennemgår de mange overvejelser, der efterhånden fik forkludret sagen og ser nærmere på Frihedsrådets beslutning om at sige "Nej Tak!" til uddelingen af hædersmedaljen.


Fredag d. 28/10 2016, kl. 13 – 15:30 (uge 43)


De ungarske soldater i Danmark
- en glemt tragedie

Ungarns historie under den 2. verdenskrig er en broget historie. Fra "Anschluss" af Østrig til Hitler-Tyskland i 1938, stor fremgang for Pilekorset under Ferenc Szálasi ved parlamentsvalget året efter og Hitlers målbevidste støtte 1938-1941 til et stærkt Ungarn under tysk førerskab.
Hitler kunne bruge ungarske tropper, materiel og infra-struktur, og Szálasi dekreterede en generalmobilisering i de sidste måneder af 1944, hvorved Hitler-Tysklands sidste allierede i Centraleuropa skaffede Føreren tusinder af nye soldater. Omkring 12.000 af dem kom til Danmark i de første måneder af 1945. 

Hvad skulle de her? Hvad blev deres skæbne - og hvilken rolle var de tiltænkt i slutopgøret, når Danmark skulle befries fra den nazistiske besættelse?


Fredag d. 4/11 2016, kl. 13 - 15:30 (uge 44)

"Herre i eget Hus" ? - om den engelske befrielse af Danmark.

Med den tyske kapitulation i Holland, Nordvesttyskland - og i Danmark, til Montgomerys tropper lå det i kortene at Danmarks befrielse dermed var et engelsk anliggende, og vi blev således befriet af de Vestallierede.
Trods lidt forvirring omkring Bornholms stilling, og engelske problemer med at afse de fornødne styrker til befrielsen af Danmark blev der efterhånden - på Kastellet i København - etableret en allieret administration, der bl. a. skulle organisere oprydningen og ødelæggelsen af de store mængder af tyske våben og ammunition. 

Danskerne så blandt andet på de tyske jetfly og kamp-vogne, der let kunne bringes til anvendelse, men de allierede var afvisende. Vi dykker ned i historien og diskuterer, hvorvidt vore befriere plyndrede dansk ejen-dom eller blot var sejrherren, der tog sig betalt for de store ofre krigen havde krævet af englænderne? 

Stod Danmark ikke i taknemmelighedsgæld til Monty's tropper og kunne den danske indsats under Besættelsen i sig selv sikre os en fremtidig plads ved Storbritanniens side som en ægte allieret?


Fredag d. 11/11 2016, kl. 13 - 15:30 (uge 45)

Den store Satan, Israel og Saudi-Arabien.

Siden militante iranske islamister i 1979 stormede den amerikanske ambassade i Teheran i forbindelse med deres revolution og tilmed tog og 52 amerikanere som gidsler i 444 dage, har såvel USA som det iranske præstestyre haft hinanden som det store fjendebillede. "Den store Satan" kaldte præstestyret USA, der blev fremstillet som indbe-grebet af ond vestlig imperialisme og moralsk dekadence. Vi ser nærmere på udviklingen siden da, på samspillet mellem USA og to af amerikanernes gamle allierede i Mel-lemøsten - Israel og Saudi-Arabien - samt de to landes indbyrdes forhold. Måske er det arabiske Saudi-Arabiens og det jødiske Israels bilaterale forhold slet ikke er så kon-fliktfyldt som man kunne tro? Er tilnærmelsen mellem USA og Iran med til at svække amerikanernes indflydelse i Mellemøsten og er Saudi-Arabien hovedsponsor for en del af de terrorangreb, der hærger verden?


Fredag d. 18/11 2016, kl. 13 - 15:30 (uge 46)

Nilens nationer: Egypten, Sudan og Etiopien.

Gennem årtusinder har Nilen været grundlaget for en livgivende flodkultur, og Egyptens historie er afgørende præget af Nilen. Men en konstant udvidelse af de områder, der kunst-vandes med Nilens vande har betydet at drikke-vand er blevet en mangelvare, og udløbet i Middelhavet nu er så ringe, at Nildeltaet langsomt forsvinder.
Siden 1959 har en aftale mellem Etiopien, Sudan og Egyp-ten fordelt vandet mellem landene, men i forbindelse med vandings-projekter har Etiopien krævet at få ret til at be-nytte en større del af vandet. Vi ser på Nil-områdets historie og krige, ligesom vi ser nærmere på vandkrisen som en krigsfaktor i Mellemøsten - og Afrika!


Fredag d. 25/11 2016, kl. 13 - 15:30 (uge 47)

Irak før, under - og efter - Saddam Hussein.

Under Den kolde Krig var amerikanerne bekymret for den kommunistiske indflydelse i Irak, og CIA støttede derfor Ba'ath-partiet og andre modstandere af general Abdul Karim Qassim. 

Ved et militærkup i 1963 blev Qassim styrtet og medlem-mer af Ba'ath-partiet fik regeringsmagten. Saddam Hus-sein kunne vende hjem til Irak fra sit eksil i Egypten, og blev Ba'ath-partiets partisekretær. Trods et fængsels-ophold (1964-1967) blev han - efter kuppet i 1968 - præ-sident Ahmad Hassan al-Bakr højre hånd. Vi prøver at hitte hoved og hale i de irakiske partier, baggrunden for Iran-Irak-krigen (1980-1988), Golfkrigen (1990/91), Irak-krigen (2003-2011) og vi runder historien om den danske ubåd Sælen - og dens rolle i ørkenkrigen. Som bekendt blev der ikke fred i Irak, og vi prøver at konkludere på de seneste afsnit i Irakkrigen.


Fredag d. 2/12 2016, kl. 13 - 15:30 (uge 48)

Libyen - historien om tiden før, under og efter Muammar Gaddafi

Trods Libyen fra 1550-erne var underlagt osmannerne havde lokale slægter stadig en stærk indflydelse i deres territorier. Således kunne en af disse i 1711 - med Ahmad Qaramanli i spidsen - sikre kontrollen over hele landet, og denne familie var den politisk dominerede indtil 1835, da det osmanniske sultanat igen havde held til at sikre sig direkte kontrol over området. 

En kontrol, der blev voldsomt udfordret i 1911, da Italien erklærede Osmanner-riget krig og invaderede Libyen. Den italienske invasion stødte dog på betydelig modstand både fra osmannerne og fra den lokale befolkning. Trods den osmanniske sultan i 1912 indgik fred med Italien, fortsatte den lokale libyske modstand uanfægtet. 

Ved fascisternes magtovertagelse i Italien ti år senere blev krigen i Libyen yderligere intensiveret og i 1931 havde Mussolini endeligt fået kontrol med Tripolitania, Fezzan og Cyrenaika, de tre områder, der tilsammen udgør Libyen.
Med tiden kom den italienske bosættelse til at udgøre et mindretal i landets befolkning, en minoritet der i en vis udstrækning forblev i landet, da Italien i 1947 måtte give afkald på Libyen, der ved FN's mellemkomst i 1951 blev et monarki. 

Da Muammar Gaddafi d. 1. september 1969 kuppede sig til magten, og året efter udviste de sidste 20.000 italienere, var det et militærkup i et vestligt orienteret, olie-eksporte-rende kongedømme. En centraliseret stat med et samlet politisk system, baseret på enorme olieindtægter. Vi tager et samlet greb om det libyske folks historie og den såkaldte pan-arabisme, der kom til at sætte dagsordenen i årtier.


Fredag d. 9/12 2016, kl. 13 - 15:30 (uge 49)


Fra Persien til Iran
- og hvad sker der nu ?


Revolutionen i 1979 forandrede Iran fra et vestlig orien-teret monarki styret af shahen, Mohammad Reza Pahlavi, til en islamisk teokratisk republik under en ayatollah (Khomeini). Revolutionen, der blev startet af en alliance af liberale, venstreradikale og religiøse grupper der fik sat shahen fra magten men snart blev sat ud af spillet ved den såkaldte "Islamiske Revolution", hvor præstestyret kom til magten og indførte en teokratisk islamisk republik. 

Protesterne var kulmineret december 1978 - i "den hellige måned" (muharram), en af de vigtigste måneder for shia-muslimerne. Hver dag blev hundredvis af demonstranter dræbt, og alligevel voksede protesterne fra dag til dag. Den 12. december fyldte to millioner demonstranter Teherans gader i protest mod shahen. 

En konge, der havde siddet ved magten siden 1941, kun med en kort afbrydelse i 1953, blev d. 16. januar 1979 tvunget til at forlade sit rige: Iran. Vi ser nærmere på hele historien, styreformerne før, under og efter shahen samt den nyeste udvikling, hvor præstestyret øjensynligt er ble-vet en acceptabel samarbejdspartner.


Fredag d. 16/12 2016, kl. 13 - 15:30 (uge 50)

Irak - tøndebomber, terror og dansk krigsindsats.


I efteråret 2015 blev den danske krigsindsats i Irak for en tid også dansk indenrigspolitik, da Søren Espersen (DF) i lyset af terrorhandlingerne i Paris på TV2 deklarerede: - Vi bomber ikke der, hvor der er civile, men det er vi nødt til at begynde på. IS går jo i dækning bag kvinder og børn i landsbyer og byer, og de ved, at vi som gentlemen ikke bomber. Det må have en afslutning! 

Udenrigsministeren, Kristian Jensen (V) afviste hurtigt at han delte Søren Espersens betragtninger: - Vi skal ikke besvare terror med terror. Vi skal besvare terror med styrket, international kamp mod terroristerne. 

Man kan vælge at sætte kikkerten for det blinde øje, eller prøve at dykke ned i den grimme sump, der hedder borgerkrigen i præsident Bashar al-Assads Irak, hvor regimets brug af tøndebomber mod civile er en forbrydelse mod menneskeheden, ifølge Amnesty International. 

Hvem er Danmarks ven og hvem er vor fjende? Er det ok altid at være ven med sin "fjendes fjende" - eller kan vi vikle os ind i andet og mere end vi gjorde i sagen om Muhammed-tegningerne? 

Med udgangspunkt i områdets nyere historie, Kobane og det kurdiske selvstyre i det nordlige Syrien oprulles en række hellige og uhellige alliancer, der viser hvor kompli-cerede sager det danske folketing har taget hul på i "Kampen mod Terrorismen"...

Start: fredag d. 16-09-2016, kl. 13:00 -15:30
Holdnr 162-940.
Grønnegades Kaserne, Grønnegade 10, 4700 Næstved. Lok. Smedjen
Antal mødegange 12 fredage (36 holdtimer).
For AOF Næstved og Susålandet
Ved spørgsmål ring til 20 40 42 10

Kursusdage:

16-09-2016,
23-09-2016,
30-09-2016,
14-10-2016,
28-10-2016,
04-11-2016,
11-11-2016,
18-11-2016,
25-11-2016,
02-12-2016,
09-12-2016,
16-12-2016.



Danmark i Europa 

- fra oldtiden til Anker Jørgensen

12 foredrag 

For AOF Næstved og Susålandet


Vær med i en utrolig tour de force fra Isen trak sig tilbage for sidste gang og de fremmede begyndte deres indvandring frem til de danske vælgere havde stemt om EF i 1972, og Jens Otto Krag slap tøjlerne til fordel for Anker.

Lige uger i 2016 og -17. Første gang: onsdag d. 21/9 2016.
På Grønnegades Kaserne, Grønnegade 10, 4700 Næstved. Lok. Musikstalden.
Holdnr. 162-920.
På 12 onsdage bevæger vi os fra jægere og samlere til socialreform, velfærdsstat og energikrise. Hver gang ser vi først på tidens begivenheder i Danmark og dernæst vender vi lige blikket lidt væk fra det danske riges snævre grænser og ser på en række europæiske begivenheder, der også fik afgørende betydning bag de danske grænse-bomme.
Denne nye foredragsrække er specielt udarbejdet til de historisk interesserede voksne, der føler at de vist ikke fik hele historien med, da de gik i folkeskolen. Den nyeste forskning inddrages, og blandt inspirationskilderne kan fremhæves Barry Cunliffe, Lars Hovbakke Sørensen, Bo Lidegaard og Søren Mørch. Der er udarbejdet et omfattende, skriftligt undervisningsmateriale med litteraturhenvisninger, som bliver udleveret undervejs.

Vores rorgænger undervejs er kulturhistoriker, cand.mag. Tommy P. Christensen, fhv. museumsinspektør fra Malmø Museer, der er yderst kritisk til tidens post-faktuelle tågehorn.


Onsdag d. 21/9 2016, kl. 18:30 - 21:00 (uge 38).

De første mennesker efter den sidste Istid - og det land, der mødte dem

Da en gruppe bjergvandrere i 1991 fandt et lig indefrosset i en gletsjer i alperne på grænsen mellem det nuv. Italien og Schweiz, skulle ismanden Ötzi snart blive verdensberømt, da det viste sig at han var en 5.300 år gammel jæger, der var blevet dræbt af et fjendtligt pileskud. Inden vi fordyber os i hans sidste kamp mod de andre mennesker skal vi lige se nærmere på den sidste istid, og menneskets kamp med det kolde klima i den lange periode (ca. 125.000 f.v.t. til 7.000 f.v.t.), der sluttede med perioderne Borealtid (8.000-7.000 f.v.t.) og Atlantiske Tid (7.000-4.000 f.v.t.). Begge perioder, der var væsentlig varmere, end det havde været siden isens afsmeltning. Fælles for de indvandrere der prøvede at slå sig igennem var en nomadisk kultur, hvor man først og fremmest baserede sig på jagt og fiskeri.

Onsdag d. 5/10 2016, kl. 18:30 - 21:00 (uge 40).

Den neolitiske revolution - svedjebrug, domesticering og kontakten med dem sydpå

Bondestenalder har man kaldt perioden, hvor landbruget finder fodfæste i konkurrence med den gamle nomade-kultur. Bindingen til jorden blev en af menneskehedens største omvæltninger, og balancegangen mellem jagt, fiskeri, skov- og landbrug giver stadig anledning til kiv og strid nordpå. 

Omkring år 4.000 f.v.t. fik vi de første tamsvin og jord-dyrkningen får fodfæste i det der skulle blive til Danmark. Vi ser nærmere på de gamle teorier om bønderne som de nye stammer der indvandrede og fortrængte jægerfolket. Hvad var omvæltningernes reelle indhold på vore bredde-grader? Hvad kan vi se, hvis vi prøver at kigge sydpå - og for eksempel - ser på de gamle flodkulturer der fandtes i samme periode?

Onsdag d. 2/11 2016, kl. 18:30 - 21:00 (uge 44). 

Den danske bronzealder og dens mennesker: Egtvedpigen, Skrydstruppigen - og Muldbjerg-manden

Bronzealderen afløser stenalderen og opdeles oftest i ældre og yngre bronzealder (ca. 1800-1100 f.v.t. + ca. 1100-500 f.v.t.). Rigtigt spændende bliver det, når vi vælger at se på bronzealderens mennesker i Norden og i Middelhavsområdet. Hvilke forskelle og ligheder kan vi øjne, hvilke klimaændringer ledsagede yngre bronzealder - og hvor kom al den bronze fra?

Rigdommen kulminerede øjensynligt omkring år 1400 f.v.t. eksemplificeret ved den be-rømte Solvogn, der blev fundet i Trundholm Mose. Vi ser nærmere på Øresundsregionen, hvor for eksempel Kivik i Skåne har haft en central rolle i regionens bronzealderkultur og været i kontakt med fjerne steder som det østlige Middelhav og Nærorienten.


Onsdag d. 16/11 2016, kl. 18:30 - 21:00 (uge 46). 

Jernalderen - om keltere, romere, germanere 
- og en skibsteknologisk revolution i Norden

Geografen Klaudios Ptolemaios søgte med sit landkort over Nordeuropa at gengive denne del af den da kendte verden som romerne så den. Yderst mod nord skyder den kimbriske halvø ud fra Germanien og her starter vi histo-rien om keltere, romere og germanere. Hvilke romerske kulturpåvirkningerne nåede Norden, og levede nordboerne i skyggen af Rom i en tid præget af krige og slaveri ?
Vi ser nærmere på de romerske tropper langs grænsen (Limes) - hører om det romerske riges undergang og om de barbariske indvandrere, der gav navn til "folke-vandringstiden". 
Endelig dykker vi også ned i den keltiske kultur, der nu i et par hundrede år har været genstand for stor opmærksom-hed. Hvor kom de fra - og talte kelterne overhovedet keltisk ?


Onsdag d. 30/11 2016, kl. 18:30 - 21:00 (uge 48).

Frankerriget, ukristelige og kristne vikinger samt Kirkens komme til Norden

Fra starten af 700-årene søgte den frankiske statsmagt under merovingerne at ekspandere mod nord og det indbefattede en missionsvirksomhed der rettede sig mod danernes kong Ongendus og atter mod en kong Sigfred i 770-erne. Med danerkongen Sigfred, der i 798 nævnes for sidste gang i De Frankiske Rigsannaler, og hans afløser danerkongen Godfred (nævnt i år 804) er vi kommet ind i den såkaldte vikingetid (ca. 700-1047). Vi dvæler ved hvem der egentlig var de kristne, tvangskristning og jernbyrd? Afsluttende ser vi på forholdet mellem de nordiske lande, forholdet til den store nabo i syd og de afgørende begivenheder der totalt ændrede situation i 1060'erne.

Onsdag d. 14/12 2016, kl. 18:30 - 21:00 (uge 50)

Knud den Stores imperium  - og truslerne fra Syd. Borgerkrig, klostre og kirkemagt

Hedenskabet, der gennem årtusinder havde formet nord-boerne blev i vikingetiden konfronteret med den kristne tro og dens magtfulde redskaber, skrivekunsten og det latinske sprog. 
Højtuddannede sydeuropæere iført klædedragter fra de mange klosterordner - eller som notarer - lærte fra sig, og kongemagten indså snart værdien af alt det nye. Magtfulde slægter skænkede jord og ejendomme til finansieringen af de gejstlige samt opførelse af kirker og klostre. Vi ser på nogle af Nordens ældste kirker og klostre samt det første ærkebispesæde. 
Tiden blev dog også præget borgerkrig, magtkampen mel-lem konge- og kirkemagt samt etableringen af en ridder-stand med særlige privilegier.


2017


Onsdag d. 11/1 2017, kl. 18:30 - 21:00 (uge 02). 

Valdemarernes regeringstid, Kalmar-unionen og den svenske selvstændig-hedsbevægelse

Valdemarstiden - ofte betegnet som Valdemarernes stor-hedstid - kan tidsfæstes til 1157-1241 og var indenrigs-politisk forholdsvis fredeligt, hvorimod en aktivistisk korstogspolitik medførte talrige plyndrings- og erobrings-krige.
Vi ser nærmere på den noget specielle alliance mellem konge og kirke som blandt andet ledte til korstog i Øster-sø-området, men også den interne splid, der ikke mindst prægede Norge og Sverige, som i 1355 måtte indse, at en norsk-svensk union var gået helt i opløsning. Hertil kom pesten (1349/50) og problemerne med Slesvig og Holstens rolle.
Set fra dansk side blev det Valdemar Atterdag og hans datter, Margrethe d. 1., der atter bragte orden i Danmarks hus og samlede Norden. Vi ser på denne version af Dan-markshistorien og på et par andre aktører, der bestemt ikke bør overses: Hansestæderne og Den Tyske Orden.

Onsdag d. 25/1 2017, kl. 18:30 - 21:00 (uge 04).

Den store omvæltning, modreforma-tionen og krigene med Sverige

I den traditionelle danske historieskrivning er opgøret med den katolske kirkes magtstruktur tidsfæstet til de første årtier af 1500-årene. Ser man derimod på den centraleuropæiske udvikling er historien dog både længere og mere nuanceret. Vi ser på udviklingen i 1400-tallet, hvor ikke kun Martin Luthers tanker og Johannes Gutenbergs opfindelse bør fremhæves, men også historiske personer som Johannes Hus, Johannes Reuchlin og Erasmus af Rotterdam. Tilsvarende var den katolske kirkes modreaktion heller ikke uden bogbrænding, bål og brand. Trediveårskrigen trak blodige spor gennem det tyske område, omend den danske deltagelse i Trediveårskrigen hurtigt blev indskrænket til en stribe krige mod svensken - den nye fremvoksende Østersømagt. Vi ser på den ulyksalige udvikling, hvor tågede drømme om en total tilbageerobring af Sverige med Finland længe kom til at præge dansk udenrigspolitik – faktisk til et par årtier ind i 1700-tallet.

Onsdag d. 8/2 2017, kl. 18:30 - 21:00 (uge 06).

Slavehandel, manufakturer, landbo-reformer og general Napoleon

De færreste danskere spekulerer nok over, at det danske kongerige har en hundredårig tradition for slavehold og slavehandel. I vikingetiden var trælle en stor handelsvare og ind i 1200-årene kunne man stadig møde trælle i det danske landbrug. 
Med opdagelsen af den Nye Verden i slutningen af 1400-tallet blev slavehold og slavehandel atter en del af den vesteuropæiske virkelighed, og den danske kongemagt sikrede sig en afrikansk koloni på Guldkysten i 1658 og i Dansk Vestindien fra 1666 (Skt. Thomas). 
Vi dykker ned i historien om den florissante handel, slave-skibene og de formuer nogle få på denne vis fik tilegnet sig i 1700-tallet. Formuer, der blandt andet blev benyttet til at bygge en stribe palæer og landsteder.
I den samme periode søgte fremskridtsvenlige godsejere at reformere det danske landbrug, blandt andet gennem indførelsen af selvejet og omfattende udskiftninger af jorden omkring de gamle landsbyer.
Ude i Europa slog idéerne om Frihed, Lighed og Broderskab rod mange steder og den moderne republik blev mange steder set som en bedre styreform end det gamle monarki. Som bekendt kom det til at gå anderledes i dobbeltmonarkiet Danmark-Norge.

Onsdag d. 22/2 2017, kl. 18:30 - 21:00 (uge 08).

Stænderforsamlingerne, nationale strømninger, det indskrænkede monarki og standssamfundet på vej mod klassesamfundet

Såkaldt "oplyst enevælde" blev kendetegnende for den sene enevælde, hvor kongemagten måtte give afkald på Norge og eksperimentere med rådgivende stænderfor-samlinger. Napoleonskrigenes voldsomme omvæltninger i Europa blev for Danmarks vedkommende afløst af biedermeier-hygge, skandinavisme og nye nationale strømninger. De sidste gav et forvrænget billede af den danske sejr i 1848, og skulle blive skæbnesvangert i 1864. 

Hvor nye revolutioner blussede op 1848 rundt om i Europa, fik danskerne i stedet indskrænket monarkiet og indførelsen af parlamentarismen og ministeransvar.
Tiden efter 1864 blev præget at industrialismen og forsøg på at anskue den skrumpede danske nationalstat som en stærk sproglig og kulturel enhed. 

Forsvarssagen og en styrkelse af det nationale i undervisning, kunst, kultur skulle sikre en national-konservativ indstilling i det danske folk. Snart skulle socialistiske agitatorer dog tilbyde det arbejdende folk en ganske alternativ dagsorden.


Onsdag d. 8/3 2017, kl. 18:30 21:00 (uge 10).

Verdenskrige, revolutioner og den svære parlamentariske vej

Den danske andelsbevægelse og dernæst den danske arbejderbevægelse tilbød henholdsvis gårdmænd og arbejderbefolkningen nye sociale fællesskaber, ligesom den partipolitiske organisering fik stor betydning. Nu kunne man få sine egne repræsentanter på tinge og vælgerne viste deres folkevalgte stor respekt.
Danmark forblev dog en småstat, hvor den store nabo i syd kastede skygge og englænderne ønskede uhindret adgang til Østersøen. Under Den Store Krig havde Danmark held til at fastholde sin neutralitet, og der er (måske med rette ?) blevet hævdet, at Københavns Befæstning fik de krigs-førende parter til at være tilbageholdende. 
Derimod blev den bolsjevikkernes revolution i Rusland og dens mulige eksport til Tyskland og de nordiske lande et tema, der kom til at sætte sit præg på hele mellemkrigs-tiden. Parlamentarisk måtte det gamle godsejerparti Højre (der i 1915 ændrede navn til Det Konservative Folkeparti), acceptere at først Socialdemokraterne (fra 1884) og siden kommunister (fra 1932) med danskernes stemmer i ryggen indtog deres pladser på Rigsdagen. 
Neutralitetspolitikken blev fastholdt og suppleret med nedskæringer i forsvaret, der skulle vise stormagterne, at danskerne var et fredeligt folk, der satsede på uddannelse og sundhed. Vi fik en ikke-angrebspagt med Hitlers Tysk-land og håbede vi kunne gentage succesen fra den 1. verdenskrig, hvis der på ny skulle blive krig i Norden.

Onsdag d. 22/3 2017, kl. 18:30 - 21:00 (uge 12).


Aldrig mere en 9. april
- men mere vækst og velfærd til alle.

Med et pennestrøg i 1940 rettede Adolf Hitler besættelsen af Jylland til "Dänemark", og dermed var scenen sat til "De 5 onde År". Vi ser på samarbejdspolitikken som et bud på en sikring af danske værdier og den danske levestandard. Hvad ville danskerne havde vundet på at tone rent flag og få skabt "norske tilstande" fra begyndelsen? Sverige havde held til at bevare sin neutrale status gennem hele krigen, og blev således en uvurderlig bagdør for danskere, der var på kollisionskurs med den tyske besættelsesmagt. Hvorledes kunne Danmark blive regnet som en rigtig allieret efter krigen, og lå det nu i kortene at småstatens fremtid ikke kunne blive som neutral men som et fuldgodt medlem af NATO? Den kolde krig, kul- & stålunion, EFTA, velfærdsstatens opbygning, fokuseringen på materiel vækst, herunder bilismen, samt inddragelsen af kvinder, børn og unge i forbrugersamfundet er blandt de mange temaer, der sætter sit præg på danskernes hverdag i efterkrigstiden.
Et vendepunkt indtræffer i 1972/73, hvor EF-afstemningen og statsminister J. O. Krags afgang snart efterfølgesjordskredsvalget i december 1973 og energikrisen vinteren 1973/74. Ved jordskredsvalget fik Mogens Glistrups Fremskridtsparti 28 mandater, Erhard Jakobsens udbryderparti Centrums-Demokraterne 14 mandater, Kristeligt Folkeparti 7 mandater, DKP (der ikke havde været på tinge siden 1960!) kom ind med 6 mandater og selv Danmarks Retsforbund kom ind med 5 mandater. Vælgerne havde givet 60 mandater til det, der er blevet betegnet som protestpartier, og det gamle firparti-system kom under pres. De glade tresser var forbi og den økonomiske krise begyndte at kradse.

For AOF Næstved og Susålandet.
Lige uger i 2016 og -17. Første gang: onsdag d. 21/9 2016
På Grønnegades Kaserne, Grønnegade 10, 4700 Næstved. Lok. Musikstalden. Holdnr. 162-920.
Ved spørgsmål ring til 20 40 42 10.

Kursusdage (onsdage 18:30-21:00)
21-09-2016,
05-10-2016,
02-11-2016,
16-11-2016, 
30-11-2016,
14-12-2016,
11-01-2017, 
25-01-2017, 
08-02-2017, 
22-02-2017, 
08-03-2017, 
22-03-2017.
12 mødegange (36 timer) inklusive kaffe/the og kage.
Der udleveres undervisningsmateriale undervejs.



September 2016




Slotsholmen med kage - i Tårnet

Lørdag d. 24. september 2016, kl. 13-16.

Meget vand er løbet rundt om Slotsholmen siden biskop Absalon anlagde en borg, der kunne beskytte købmænd-enes Havn. Sammen med en kulturhistoriker fra Elsbøll & Christensen vandrer vi rundt på Slotsholmen, Danmarks vigtigste magtcentrum.Vi hører bl.a. om Det Kgl. Bibliotek, Danske Kancellis bygninger, Hofteateret, Ridebanen, Thorvaldsens Museum og Slotskirken. Vi slutter i restau-rant Tårnet, hvor kaffe/te og kager venter på os.

For: AOF Vestegen (holdnr. 160201). Ved spørgsmål ring til 44 91 91 11. Se: http://aftenskole.aof.dk/kurser/Oplev+din+by/Ekskursioner/4107349/



Oktober 2016




Kullen og Höganäs
med Lisa Elsbøll, kulturhistoriker

Lørdag, d. 1. oktober 2016, kl. 8-19.

Oplev et af de smukkeste steder i Skåne - Kullen-halvøen. Vi begynder turen med en vandretur fra den idylliske badeby Mølle ud til Kullen fyr på stier igennem det klippe-fyldte landskab. Inden vi forlader Mølle spiser vi frokost. Efter frokosten bringer en smuk køretur os ned over Kul-lenhalvøen til keramikbyen Höganäs. Her har man i år-hundreder brugt det lokale ler og de lokale håndværks-traditioner til at skabe bade praktiske hverdagsgenstande - ikke mindst kakler og de saltglaserede krukker - men også enestående kunsthåndværk. Her bliver der en lille rundtur i byen og et besøg på Keramisk Center i Höganäs. Her findes galleri og udstillingshal og Höganäs Design Outlet. Her er rig mulighed for at blive fristet. Inden vi kører hjemad slutter vi af med en kop kaffe og en lille kage. Turen er ikke for gangbesværede.

For: AOF Gentofte · Gladsaxe · Lyngby-Taarbæk (holdnr. 626043).



Søborgs 115 års historie og brunch
med Lisa Elsbøll, kulturhistoriker

Søndag d. 2. oktober 2016, kl. 10-13.

Gladsaxe-bydelen Søborg skabtes i forbindelse med ud-stykningen af Søborggård i 1901. I årene der fulgte, kom købstadspræget med Søborgs hovedgade, nye villa-kvarterer og en række offentlige bygninger. Vi går en tur gennem mere end hundrede års historie med den lokal-kendte kulturhistoriker Lisa Elsbøll. 
Turen slutter på Café Fik-Ret med en god brunch.

For: AOF Gentofte · Gladsaxe · Lyngby-Taarbæk (holdnr. 621101). Ved spørgsmål ring til 39 69 33 33.



Nødhjælp til slægtsforskning 

Onsdag, d. 5/10 2016, 15:00-16:45

Er du gået i stå med din slægtsforskning, kan du ikke se skoven for bar træer, eller trænger du til et godt råd, eller et par nye øjne på din slægtsforskning. Så er dette arrange-ment det helt rigtige for dig.
Tommy P. Christensen vil efter bedste evne forsøge at hjælpe og inspirere dig til at komme videre. Han er vores "værkfører",  er cand.mag., fhv. redaktør af flere slægts-historiske publikationer. Han er æresmedlem af DIS-Danmark og en kendt foredragsholder i de slægts-historiske foreninger og AOF. "Værkføreren" kan kontaktes på mobil: 6171 5864 ved spørgsmål om indholdet. 
Øvrige spørgsmål ring til 20 40 42 10.
For AOF Næstved og Susålandet (Holdnr. 162-445)
Afholdes: AOF HUSET. Riddergade 16, 4700 Næstved. Lokale: Fælleslokalet, 1. sal. (Holdtimer: 2)

Nyboder og Nyboders Mindestuer
Torsdag d. 6. oktober 2016, kl. 17-19

På denne fyraftenstur går vi ned gennem Nyboder med en kulturhistoriker fra Elsbøll & Christensen. Vi ser på de smukke gamle længehuse og hører om det mangeårige istandsættelsesprojekt inden vi kommer til Nyboders Mindestuer, der har åbnet dørene for os. Her får vi en kort introduktion til Nyboders historie og en omvisning i Mindestuernes lejlighed, der er indrettet som sidst i 1800-tallet. Der berettes anekdoter fra Nyboder, og vi får smagt på både beskøjter og forskellige drikkevarer med relation til Christian d. 4. og Nyboder. Vi slutter med en lille quiz, hvor vi kan få testet vor historiske viden omkring Nyboder og dets bygherre.

For AOF Gentofte · Gladsaxe · Lyngby-Taarbæk (Holdnr. 621123). Ved spørgsmål ring til 39 69 33 33.



Århus - den gamle by
med Lisa Elsbøll, kulturhistoriker

Fredag d. 7. oktober 2016, kl. 07-19.

I Den Gamle By i Århus oplever vi over 400 års historie fra ca. 1550 til 1970'erne. Byen består af originale huse, som er blevet genopbygget i tids­typiske miljøer. Vi går gennem byen - stopper undervejs hos håndværkere, besøger de gode borgere og ser ind i de mange butikker. Husene og deres historie er levendegjort ved, at der mange steder både inde og ude er mennesker i tidstypiske dragter. De er parate til at fortælle lige præcis deres historie. 
Efter den første rundtur i Den Gamle By spiser vi frokost i historiske omgivelser og samler kræfter til at møde 1970-erne i den nyeste bydel på museet - for mange i dag et mø-de med deres barndom eller ungdom. En sjov og måske også rystende rejse tilbage til en tid, man selv har været en del af.

For: AOF Gentofte · Gladsaxe · Lyngby-Taarbæk (holdnr. 625073). Ved spørgsmål ring til 39 69 33 33. 
 

Landliggerliv i Hellerup 
- og Øregård Museum
med Lisa Elsbøll, kulturhistoriker

Søndag d. 9. oktober 2016, kl.  11-13.

I de smukke områder langs Strandvejen nord for København blev der i 1700-tallets slutning bygget en lang række smukke landsteder til det københavnske borgerskab. Blandt de bedst bevarede fra perioden er en lille perle: Øregaard, som er bygget i 1806-8 til storkøbmanden og skibsrederen Johannes Søbøtker (1777-1854) og hans familie. Vi starter med en lille rundtur i Hellerup, hvor landliggerlivets historie bliver fortalt inden vi afslutter med en rundvisning på Øregård, der i dag er et kunstmuseum i historiske rammer, ejet af Gentofte kommune, der reddede det sidste landsted i Hellerup. Fra landstedets smukke, stemningsfulde rum er der udsigt til parken og kig til Øresund.

For: AOF Gentofte · Gladsaxe · Lyngby-Taarbæk (holdnr. 621113). Ved spørgsmål ring til 39 69 33 33.



Slægtshistorie for øvede og begyndere
18 lektioner (Hold nr. 162-441)
Start: 26-10-2016, kl. 15:00-16:45

På dette kursus fokuserer vi på, hvordan vi samler og bruger vore egne slægtsdata. Der bliver introduktion til den rette brug af anetavler og rig lejlighed til at blive fortrolig med Daisy, Arkivalier Online (AO), demografiske databaser på nettet, folketællingen fra 1940, en metode til at finde nyligt afdøde danskere og meget andet.
Vi træner læsning af gotisk skrift til husbehov, og får en grundig introduktion til slægtsforskning i vore nabolande, såvel på nettet som en omfattende håndbogslitteratur.
Endelig ser vi nærmere på en lang række slægtsforskerprogrammer, og bevæger os rundt i det helt nye, svenske DisGen 2016, der på den ene side er nemt at anvende for en nybegynder, men også rummer adskillige finesser, der er til god nytte for den erfarne slægtsforsker.
Alt afvikles i hyggelige rammer med kaffe på kanden, trådløst netværk og fri adgang til lån af vore bærbare, hvis man ikke foretrækker at medbringe sin egen, såfremt man har en sådan.
Vore "værkfører" er cand.mag. Tommy P. Christensen, fhv. redaktør af Personalhistorisk Tidsskrift, Hvem Forsker Hvad samt Slægten - Forum for slægtshistorie. Han er æresmedlem af DIS-Danmark og en kendt foredragsholder i de slægtshistoriske foreninger og AOF.
Tommy kan kontaktes på mobil: 6171 5864 ved spørgsmål om indholdet.
Øvrige spørgsmål: 20 40 42 10.
For AOF Næstved og Susålandet.
Start: Ons- d. 26/10 2016, kl. 15:00-16:45 (9 mødegange)
Afholdes: AOF HUSET. Riddergade 16, 4700 Næstved. Lok. Fælleslokalet, 1. sal. Holdnr. 162-441
(9 mødegange/18 holdtimer).

Kursusdage
26-10-2016,
02-11-2016,
09-11-2016,
16-11-2016,
23-11-2016,
30-11-2016,
07-12-2016,
14-12-2016,
21-12-2016.



Krige og revolutioner
- det 20. århundrede
12 onsdagsforedrag

Onsdage i Musikstalden, Grønnegade Kaserne, kl. 18.30-21.00

Onsdag d. 26/10 2016
Ungarn i krig og fred
- fra kejsertid over sovjetstyre til Viktor Orban
Med afslutningen af den 1. verdenskrig gik kejserriger deres undergang i møde og et af dem var Østrig-Ungarn. Først ser vi på Ungarn under Habsburgerne (1699-1918), og fortsætter med mellemkrigstiden. Dernæst ser vi nærmere på Ungarns situation under den anden verdenskrig, hvor ungarske troppers deltog i det tyske angreb på Sovjetunionen i 1941.
Efter Den Røde Hærs indtog blev Ungarn i 1946 en republik og da de sovjetiske tropper forblev i landet kunne kommunistpartiet i 1949 udråbe en folkerepublik. 
Da den ungarske regering i november 1956 besluttede at Ungarns skulle udtræde af Warszawapagten og samtidig anmode FN om at anerkende Ungarn som neutral stat var Sovjetunionens tålmodighed opbrugt. Endelig ser vi på den seneste udvikling i Ungarn efter Berlinmuren fald og landets markante højredrejning, der må vække bekymring i både Europa og Rusland.

Onsdag d. 09/11 2016
Finlands krige i 1900-årene
Efter finnerne i århundreder havde hørt til det svenske rige blev Finland i 1809 et storfyrstendømme med den russiske zar som finsk storfyrste. I den sidste del af 1800-årene oplevede finnerne, der haft et udstrakt selvstyre, at Finland i lighed med de baltiske lande og Polen blev offer for en hårdhændet russificering. 
Efter bolsjevikkernes revolution skulle man tilpasse sig det nye Sovjetrusland. Vi hører nærmere om de krige som blev resultatet: Vinterkrigen (1939-1940), Fortsættelseskrigen (1941-44) samt Laplandskrigen (1944-1945). Men også efter Den store Fædrelandskrig måtte man under den kolde krig stå på god fod med Sovjetunionen. "Finlandisering" og den nye tid efter Murens fald betød at Finland atter skulle justere på sit forhold til Rusland. 

Onsdag d. 23/11 2016
Estlands rolle i den 2. verdenskrig
Landene rundt om Østersøen fik med skabelsen af Sovjet-rusland og det senere Sovjetunionen i større eller mindre grad den russiske bjørns ånde i nakken. Men hvordan tacklede esterne deres omskiftelige skæbne, da både Sta-lins og Hitlers tropper tromlede det lille land ved Øster-søens bred?
Vi følger det lille baltiske lands historie gennem et lille år-hundrede med store omvæltninger. Senest har Nato-styrker begyndt at patruljere langs grænsen til Rusland. Er vi ved at skabe en ny trussel mod de baltiske småstater ved "Fredens Hav"?

Onsdag d. 7/12 2016
Polske oprør og krige i 1900-årene
I Madrid 1997 accepterede Rusland i en aftale med USA, at Polen, Ungarn og Tjekkiet kunne optages i NATO, hvis amerikanske militærenheder ikke blev udstationeret i disse lande. Indtil 2014 var dette heller ikke sket, men annektering af Krim og krænkelserne af Østukraines suve-rænitet satte spørgsmålstegn ved den fremtidige udvikling. Som et af de tre østeuropæiske lande kom Polen med i Nato foråret 1999. Vi ser på Polens krigshistorie - og landets beliggenhed - i løbet af 1900-tallet og den mar-kante højredrejning, der truer med at sætte det polske demokrati ud af kraft.

Onsdag d. 21/12 2016
Østområderne 
- en tumleplads for Hitler og Stalin?
Den berygtede, hemmelige tillægsprotokol til "Molotov-Ribbentrop-pagten", Stalin-Hitlers ikke-angrebspagt fra august 1939, sikrede ikke kun Stalins samtykke til den tyske invasion af Polen, men sikrede også Hitlers samtykke til Stalins indmarch i den resterende del af Polen og fra sommeren 1940 også de tre baltiske lande. 
Hitlers angreb i sommeren 1941 på Sovjetunionen var ud-tænkt og planlagt som en race- og udryddelseskrig, hvilket hurtigt blev tydeligt i det tyske besættelsesregime i de be-satte østområder. Millioner af sovjetiske krigsfanger sultede ihjel, de besatte østområder blev systematisk udplyndret, ligesom der var en voksende deportation til Tyskland af blandt andet hviderussiske tvangsarbejdere. Ikke mindst tvangsdeportationerne forværrede forholdet mellem besættelsesmagten og hviderusserne, og under-støttede den sovjetiske partisanbevægelse, som begyndte at tage form i 1942. En systematisk udryddelse af jøder var en integreret del af bestræbelserne på at kolonisere øst-områderne, og vi forsøger at kaste lys over den danske deltagelse i grusomhederne i det østlige Hviderusland. Danske SS-frivillige var nemlig en del af det vagtmand-skab, der bevogtede de jødiske tvangsarbejdere!

2017

Onsdag d. 18/1 2017
Titos Jugoslavien 
- og vejen til landets opløsning
Vi følger Jugoslavien gennem den anden verdenskrig og hører om forholdet til Stalins Sovjetunion. Hvordan kunne Tito få lov til at udvikle sit Jugoslavien uden nævneværdig sovjetisk indblanding, og hvorfor gik det helt anderledes i Grækenland?
Hvad var årsagerne til det hele gik i opløsning efter Titos død, og hvordan har balkaniseringen påvirket området - og det europæiske fællesskab?
Vi ser nærmere på de nye stater: Slovenien, Kroatien, Ser-bien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Montenegro og Makedonien - og hvordan de har forvaltet den nye selv-stændighed. Endelig må vi rejse det ubehagelige spørgs-mål: Er Europa efterhånden godt i gang med en "balka-nisering" ?

Onsdag d. 1/2 2017
Bannockburn 24. juni 1314 – da Skotland vandt sin uafhængighed
Skotland var i årene 1296-1314 en engelsk provins, men en en skotsk oprørs-hær besejrede englænderne ved Stirling i 1297. Derefter drog de oprørske skotter plyndrende ind i England lige til Hexham. Men fra Flandern ilede den engelske kong Edvard hjem og sejrede afgørende ved Falkirk med sine ypper-lige bueskytter, og i 1305 kunne han udstede en forfatning for Skotland, hvor-ved dette vel beholdt sine egne love, men skulle styres af en engelsk statholder og retslig blev underkastet den engelske konge og parlamentets afgørelser i Westminister. 
Det genvakte dog hele den skotske nation til kamp og den nye leder blev Robert Bruce, der regerede 1306 til -29. Bruce blev 1306 kronet i Scone og vandt frem år for år, hjulpet af sin tapre bror Edvard Bruce og sir James Douglas. Da Edvard d. 1. var død på sit sidste togt mod Skotland, magtede hans svage efterfølger Edvard d. 2. ikke at undertvinge skotterne, og i 1314 havde englænderne kun Stirling Slot tilbage. Da kong Edvard d. 2. forsøgte at undsætte slottet led han nederlag ved Bannockburn, og dermed blev Skotland befriet d. 24. juni 1314, Vi dykker ned i hele historien, hører om svinestregen mod William Wallace og rejser spørgsmålet: Har disse fjerne begivenheder stadig nogen betydning for den skotske identitet?

Onsdag d. 1/3 2017
Den böhmiske Liga og husitterkrigene i 1400-årene (1424-1436) 
Det er velkendt i dansk historieskrivning, at det er reformatoren Martin Luthers skriverier, der sætter fut i opgøret med den katolske kirke, og betyder at den danske reformation indføres i 1536.
Derimod er der ikke mange danskere som har hørt om Den bøhmiske Liga og husitterkrigene 1424-1436 og husitternes effektive vognborge, der ændrer datidens krigsførelse. Husitterne var en meget sammensat oprørsbevægelse- dels bestående af en moderat fløj (calixtinere), der havde deres centrum i Prag, dels en mere radikale fløj (taboritterne) der især var hjemmehørende i Sydbøhmen. Denne aften fokuserer vi på husitterne, deres militære taktik, men også på nogle af de mange reformbevægelser og den reformkatolske bevægelse, der eksisterede inden Luther opslog sine 95 teser på kirkedøren i Wittenberg...

Onsdag 29/3 2017
Konstantinopels fald - 29. maj 1453
I det kristne Europa åndede man lettet op, da sultan Murat døde 1451, og det osmanniske riges ekspansionstrang for en stund gik i stå. Alt for sent blev det klart for den østromerske kejser Konstantin, at hovedstaden i hans byzantinske rige var det næste mål for den nye unge sultan Mehmet. Den unge Mehmet havde kamperfaringer, blandt andet fra det andet slag på Solsortesletten i Kosovo i 1448, hvor ungarerne havde gjort et sidste forgæves forsøg på trænge osmannerne ud af Europa. Sultan Mehmet var en ekstremt brutal despot, og havde for eksempel ladet sine egne brødre slå ihjel. 
Konfronteret med den muslimske fare bad kejser Konstantin Europa om hjælp men der kom kun et lille kontingent hjælpetropper fra Venedig. De øvrige europæiske lande var optaget af andre ting, og krigstrætheden oven på korstogene var blevet fremherskende. 
Da belejringen af Konstantinopel blev indledt den 6. april 1453, kunne kejser Konstantin kun mønstre omkring 8.000 soldater og kun få effektive kanoner. Sultan Mehmet var til gengæld gået i land med en hær på omkring 200.000 mand, og medbragte den nyeste våbenteknologi: bronzekanoner. Snart var Konstantinopel faldet og blev efterfølgende omdøbt til Istanbul. 
Ikke overraskende er synet på disse begivenheder i dagens Tyrkiet og i Vest-europa ret forskellig, men kan vi også tage historien til indtægt for den aktuelle stillingtagen til udviklingen i Tyrkiet, og forsømmer de europæiske lande atter at hjælpe hinanden - og dermed sig selv?

Onsdag d. 5/4 2017
Allierede invasionsplaner mod Sovjetunionen ?
Den 23. august 1939 havde Hitlertyskland undertegnet en ikke-angrebspagt med Sovjetunionen, hvilket satte Storbritannien og Frankrig i en svær situation, da Hitler kort efter beordrede sine tropper ind i Polen. I begyndelsen kæmpede Finland for sin overlevelse mod de sovjetiske styrker og Polen var blevet besat. I dag véd vi, at Frankrig ved årsskiftet 1939/40 lagde planer for at komme Finland til undsætning, og herunder skulle det sovjetiske Murmansk invaderes af et fransk-engelsk ekspeditionskorps. Få hele den utrolige historie, hvad der ændrede planerne, og hør hvordan udviklingen i de kommende måneder ganske kuldkastede de planer, der også skulle have bragt en invasion af de russiske oliefelter, der på dette tidspunkt leverede olie til tyskerne! 

Onsdag d. 12/4 2017
Tyske invasionsplaner mod Sverige ?
Sveriges rolle op til – og under den 2. verdenskrig har i årtier haft historikernes interesse, og det er nok en populær opfattelse, at Sveriges neutralitet vist var temmelig tyskvenlig. Er der noget om snakken eller har vi at gøre med en nordisk småstat, der balancerede mellem Hitlertyskland og de allierede for at bevare sin suverænitet. Vi hører om de tyske transittog, "Umschlaglager der deutschen Wehrmacht" i Luleå(!), "Engelbrecht-divisionen" der gik i transit fra Oslo til Haparanda og de tyske angrebsplaner mod Sverige, der blev udarbejdet af generalmajor Adolf von Schell (1893-1967) i foråret 1943. Begivenheder på østfronten fik i august -43 afgørende indflydelse på invasionsplanerne, og vi dykker ned i spørgsmålet om hvad der forhindrede en tysk invasion af Sverige?

Onsdag d. 19/4 2017
Seenotgruppe 81 i Guldborgsund 
- og de tyske flygtninge fra østfronten
Vi slutter denne sæson med den fantastiske historie om de 15 store tyske vandflyvere Dornier Do 24, der fortsatte med at flyve deres missioner, trods den tyske kapitulation ved befrielsen den 5. maj 1945!
De skulle blive de sidste Luftwaffe-fly i aktiv tysk tjeneste i Danmark, og fortsatte med at operere fra Guldborgsund helt frem til d. 18. juni 1945. Hvordan kunne det gå til, hvori bestod da deres opgave, og hvad sagde den danske modstandsbevægelse - og englænderne - til denne højest usædvanlige situation? 
Vi får hele historien fra de første tyske flygtninges ankomst til det tyske personel gik i britisk fangenskab i Schleswig. 

For AOF Næstved og Susålandet (holdnr. 162-930)
Ved spørgsmål ring til 20 40 42 10.
Afholdes på Grønnegades Kaserne, Grønnegade 10, 4700 Næstved. Lokale: Musikstalden.
12 mødegange (onsdage 18:30-21:00) 36 holdtimer.
Kursusdage
26-10-2016,
09-11-2016,
23-11-2016,
07-12-2016,
21-12-2016,
18-01-2017,
01-02-2017,
01-03-2017,
29-03-2017,
05-04-2017,
12-04-2017,
19-04-2017.


Oktober 2016


Torsdage på Amager
i

Peder Lykke Centrets Aktivitetscenter,

Peder Lykkes Vej 63-65, 2300 S.
kl. 12.30 - 13.45
Vedr. tilmelding (forbeholdt pensionister):

Chiang Kai-shek
Med Tommy P. Christensen, kulturhistoriker

Onsdag d. 26. oktober 2016, kl. 10-12.

Kinas historie som kejserdømme sluttede med Qingdyna-stiet (1644-1912). Det til trods for, at manchuerne havde gjort Kina til et mægtigt rige og dyrkede de gamle tradi-tioner. Ikke mindst opiumskrigene mod England og det stigende udenlandske pres for at trænge ind på det enorme kinesiske marked fik dynastiet til at vakle. Vi hører om bokser-opstanden, Qing-dynastiets fald, Chiang Kai-shek (1887-1975), hans dobbeltspil i mellemkrigstiden, og den japanske invasion i 1937. Snart stod kampen om Kina mellem japanere, Chiang Kai-shek-styret og Maos partisaner.

For: AOF Gentofte · Gladsaxe · Lyngby-Taarbæk (holdnr. 611093). Ved spørgsmål ring til 39 69 33 33. Se:



Grundtvigs Kirke 
- og Nordvestkvarteret

med Lisa Elsbøll, kulturhistoriker

Lørdag d. 29. oktober 2016, kl. 10-12.

Højt hævet over Københavns nordvest kvarter ligger Grundtvigs Kirke på Bispebjerg. Blandt de nærmeste naboer er Bispebjerg Kirkegård og Bispebjerg Hospital. Kirkegården kom først på de bare marker på Bispebjerg Bakke i 1903, men 10 år efter fulgte hospitalet og i 1921 blev grundstenen til kirken lagt. 
Omkring disse tre faste holdepunkter voksede det nye nordvest kvarter op med nye boliger til den voksende arbejderklasse ved arbejdspladserne omkring Slangerup-banen. Det blev et blomstrende kvarter, men i løbet af nogle årtier skete der en nedslidning og Nordvest blev synonym med billige huslejer og sociale problemer. 
Nu blæser der andre vinde omkring Bispebjerg Bakke - nu kommer gallerierne og kreative virksomheder. Tag med på en vandring i området, inden det bliver mondænt. Vi be-gynder med et besøg i Grundtvigs Kirke, går en tur på kirkegården og en runde imellem de mange boligkarreer og hospitalet. Imens hører vi om nordvests historie - de store visioner og de barske realiteter.

For: AOF Gentofte · Gladsaxe · Lyngby-Taarbæk (holdnr. 621133). Ved spørgsmål ring til 39 69 33 33. Se:

Fortunfortet og Dyrehavestillingerne

med Lisa Elsbøll, kulturhistoriker

Søndag d. 30. oktober 2016, kl. 11-13

Tag med ud og se de glemte forsvarsstillinger, Fortunfortet og feltstillingerne i Dyrehaven. Sammen med det forsvundne Taarbæk Fort skulle de dække det såkaldte "hul" i Nordfronten, hvis fjenden skulle angribe København nordfra. Det var i sidste øjeblik i forhold til udbruddet af den 1. verdenskrig, at forsvarsstillingerne og Taarbæk Fort blev bygget, da man først gik i gang i 1913.Fortunfortet ligger i dag i et villakvarter, men da det blev opført i årene 1891- 92 lå det godt gemt i landskabet og med frit udsyn til fjenden. I dag er fortet fredet, men i forfald. Vi besøger fortet og herfra går vi over i Dyrehaven og ser på de få rester i landskabet som er tilbage af Dyrehavestillingerne. Men det kræver, at man ved, hvor de ligger. Dette er den spændende historie om de mange unge mænd, som ventede på krigen som aldrig kom - hverken til Dyrehaven eller til Danmark.

For: AOF Gentofte · Gladsaxe · Lyngby-Taarbæk (holdnr. 621153). Ved spørgsmål ring til 39 69 33 33. Se:





November 2016



Torsdage på Amager
 i
Peder Lykke Centrets Aktivitetscenter,
Peder Lykkes Vej 63-65, 2300 S.
kl. 12.30 - 13.45

Vedr. tilmelding (forbeholdt pensionister):
http://www.pederlykkecentret.dk/aktivitetscenter/aktiviteter.html



Grundtvigs Kirke
- og Nordvestkvarteret



med Lisa Elsbøll, kulturhistoriker


Lørdag d. 5. november 2016, kl. 10-12.


Højt hævet over Københavns nordvest kvarter ligger Grundtvigs Kirke på Bispebjerg. Blandt de nærmeste naboer er Bispebjerg Kirkegård og Bispebjerg Hospital. Kirkegården kom først på de bare marker på Bispebjerg Bakke i 1903, men 10 år efter fulgte hospitalet og i 1921 blev grundstenen til kirken lagt.
Omkring disse tre faste holdepunkter voksede det nye nordvest kvarter op med nye boliger til den voksende arbejderklasse ved arbejdspladserne omkring Slangerup-banen. Det blev et blomstrende kvarter, men i løbet af nogle årtier skete der en nedslidning og Nordvest blev synonym med billige huslejer og sociale problemer.
Nu blæser der andre vinde omkring Bispebjerg Bakke - nu kommer gallerierne og kreative virksomheder. Tag med på en vandring i området, inden det bliver mondænt. Vi be-gynder med et besøg i Grundtvigs Kirke, går en tur på kirkegården og en runde imellem de mange boligkarreer og hospitalet. Imens hører vi om nordvests historie - de store visioner og de barske realiteter.

For: AOF Gentofte · Gladsaxe · Lyngby-Taarbæk (holdnr. 621133). Ved spørgsmål ring til 39 69 33 33. Se:

Slotsholmen med kage - i Tårnet
Lørdag d. 5. november 2016, kl. 13-16.

Meget vand er løbet rundt om Slotsholmen siden biskop Absalon anlagde en borg, der kunne beskytte købmænd-enes Havn. Sammen med en kulturhistoriker fra Elsbøll & Christensen vandrer vi rundt på Slotsholmen, Danmarks vigtigste magtcentrum.Vi hører bl.a. om Det Kgl. Bibliotek, Danske Kancellis bygninger, Hofteateret, Ridebanen, Thorvaldsens Museum og Slotskirken. Vi slutter i restau-rant Tårnet, hvor kaffe/te og kager venter på os.

For: AOF Herlev (holdnr. 620205). Ved spørgsmål ring til 44 91 91 11. Se: http://aftenskole.aof.dk/kurser/Oplev+din+by/Ekskursioner/4107349/


Charlottenlund Fort
med Lisa Elsbøll, kulturhistoriker
Søndag d. 6. november 2016, kl. 11-13.
Charlottenlund Fort - Batteriet som blev et sø-fort - var oprindelig et batteri i landbefæstnin-gen Nordfronten, men i 1910 bliver det ombyg-get til et søfort - et ud af de fire, som skulle be-skytte København fra søsiden. Fortet er velbe-varet med både bestykning og ammunitionskase-matter, som vi tager en lille rundtur i. Kulturhistoriker Lisa Elsbøll viser rundt og for-tæller om den sidste del af Københavns befæst-ning - søforterne.

For: AOF Gentofte · Gladsaxe · Lyngby-Taarbæk (holdnr. 621163). Ved spørgsmål ring til 39 69 33 33. Se:


EDB for begyndere og skeptikere

Velegnet for begyndere og skeptikere. 

God tid til introduktion i alt det nye. Vi sikrer, at alle - i ro og mag - får de grundlæggende færdigheder, kendskab maskinernes særheder, til det nye Windows 10, brug af gratis programmer, internettet, gratis mailbox, Google, NEM-ID - og så er der kaffe på kanden!
Vor guide, Tommy P. Christensen, er vant til skildpadde-tempo og sørger for ingen bliver tabt på vejen.
Afholdes i AOF HUSET. Riddergade 16, 4700 Næstved. Lokale: Fælleslokalet, 1. sal.
Fredage. 6 mødegange (12 holdtimer). Holdnr. 162-451.
For AOF Næstved og Susålandet.
Ved spørgsmål ring til 20 40 42 10.

Kursusdage
11-11-2016 Fredag 10:00 - 11:50
18-11-2016 Fredag 10:00 - 11:50
25-11-2016 Fredag 10:00 - 11:50
02-12-2016 Fredag 10:00 - 11:50
09-12-2016 Fredag 10:00 - 11:50
16-12-2016 Fredag 10:00 - 11:50



Napoleon d. 3.

Med Tommy P. Christensen, kulturhistoriker

Onsdag d. 23. november 2016, kl. 10-12.

Ved Napoleon den 2.s død i 1832 blev Charles Louis Napoléon (1808-1873) Bonaparte-dynastiets arvtager til den franske trone. I sin ungdom havde han været grebet af Italiens frihedskamp og deltaget i opstande mod paven og Østrig.  På paradoksal vis opnåede han også at blive såvel Frankrigs præsident (1848-1852) som fransk kejser (1852-1870). Vi prøver at hitte rede i historien og bliver forhå-bentlig lidt klogere på de franske styreformer.

For: AOF Gentofte · Gladsaxe · Lyngby-Taarbæk (holdnr. 611083). Ved spørgsmål ring til 39 69 33 33. Se:




December 2016

Torsdage på Amager
 i
Peder Lykke Centrets Aktivitetscenter,
Peder Lykkes Vej 63-65, 2300 S.
kl. 12.30 - 13.45

Vedr. tilmelding (forbeholdt pensionister):
http://www.pederlykkecentret.dk/aktivitetscenter/aktiviteter.html

GOD JUL !


- og godt nytår!


2017

EDB for begyndere og skeptikere

Velegnet for begyndere og skeptikere. God tid til introduktion i alt det nye (fredage).

Vi sikrer, at alle - i ro og mag - får de grundlæggende færdigheder, kendskab maskinernes særheder, til det nye Windows 10, brug af gratis programmer, internettet, gratis mailbox, Google, NEM-ID - og så er der kaffe på kanden!
Vor guide, Tommy P. Christensen, er vant til skildpadde-tempo og sørger for ingen bliver tabt på vejen...

Afholdes i AOF HUSET. Riddergade 16, 4700 Næstved. Lokale Fælleslokalet, 1. sal. 6 mødegange (12 holdtimer) Holdnr. 171-450. Fredage 10:00 - 11:50.
For: AOF Næstved og Susålandet
Ved spørgsmål ring til 20 40 42 10.

Kursusdage
06-01-2017,
13-01-2017,
20-01-2017,
27-01-2017,
03-02-2017,
10-02-2017.



Danmark i krig, øer og kolonisering 

12 fredagsforedrag om kulturhistoriske øhop, krige og kolonisering. Historien gentager sig selv! - eller gør den ?

Fredag, d. 6/1 2017, kl. 13 - 15:30 
Island - en dansk kolonihistorie? 
I april 2016 demonstrerede omkring 20.000 islændinge foran Altinget, da det takket være de såkaldte "Panama Papers" blev afsløret, at Islands statsminister, Sigmundur David Gunnlaugsson og hans kone har været ejere af selskabet Wintris, som er registreret i skattelyet De Britiske Jomfruøer. Da de tre store islandske banker - Landsbanki, Glitnir og Kaupthing - gik konkurs i forbindelse med finanskrisen, viste det sig, at Wintris var en af de kreditorer, som havde millioner til gode hos dem. Det oplyste Gunnlaugsson aldrig om, hverken før eller efter han blev valgt til statsminister i 2013. 
Vi ser nærmere på den historie, islandsk økonomi gennem et par hundrede år og dykker ned i en anden af de vanskeligste perioder i Islands nyere historie. Mellem 25 % og 33 % af befolkningen døde under en koppeepidemi (1707-09), og i årene 1783-86 omkom atter ca. 25 % af øens befolkning som følge af hungersnød efter et voldsomt vulkanudbrud og endnu en koppeepidemi. Det islandske samfund har således flere gange været under voldsomt pres, og vi prøver at trække de store linjer fra de første nordboer slog sig ned i slutningen af 800-tallet og skabte det bondearistokratiske Altinget. 


Fredag, d. 13/1 2017, kl. 13 - 15:30 
Færøerne - en dansk kolonihistorie ?
Siden middelalderen har Færøerne været knyttet til Danmark på forskellige måder, men de færøske storbønder havde et lovgivende, dømmende og politisk bestemmende Alting fra ca. år 900. I 1300-tallet boede der antagelig kun omkring 4.000 sjæle på de 18 øer i Atlanterhavet, og trældommen var da afskaffet. Befolkningsmængden var stort set uændret frem til 1700-årenes slutning.
I 1380 var Færøerne fulgt med Norge ind under den danske krone, hvor de forblev sam-men med Island og Grønland indtil 1815. Økonomisk var hansestæderne dominerende i Bergen og på Færøerne i 1300- og 1400-tallet. Men i 15 og 1600-årene skabte den danske kongemagt en monopolhandel på Færøerne, først til brug for kronens kreditorer, siden (1709-1856) til et kgl. handelsselskab. 
En sproglig ligestilling mellem dansk og færøsk kom først i årene op til den 2. verdenskrig, hvor Færøerne i øvrigt blev besat af Storbritannien. Englænderne blandede sig mindst muligt i øernes indre anliggende og i et samvirke mellem amtmanden og Lagtinget nedsattes en form for selvstyreregering. Trods en færørsk folkeafstemning viste et flertal for færøsk selvstændighed valgte den danske regering, at man foretrak en hjemmestyre-ordning, hvilket efter lange forhandlinger endelig trådte i kraft 1948. Vi ser nærmere på det færøske samfund i de seneste godt hundrede år og de langvarige, men resultatløse forhandlinger med den danske regering om det færøske folks selvstændighed.


Fredag, d. 20/1 2017, kl. 13 - 15:30 
Grønland - en dansk kolonihistorie?
Det er nok noget af en tilsnigelse at kalde Grønland en ø, men overraskende nok kan man hævde, at nordboerne var de første mennesker på Sydgrønland. Grønland blev befolket i 900-årene, og nordboerne kom til at leve og virke i det sydlige Grønland i mere end 500 år, samtidig med, at inuitterne indvandrede nordfra. 
Noget provokerende kan man endvidere hævde, at det var Kalmarunionen 1397, der sikrede en dansk overhøjhed, der i de følgende århundreder med handelsmonopolet - 1636, 1750 og 1774 - samt missionsvirksomheden (1721), fik gjort Grønland til en dansk koloni.
Først i 1924 tillod man etableringen af Grønlands første industrivirksomhed (Henkognings Anstalten), og i 1932 det første skibsværft med motorværksted begge virksomheder i placeret i Sisimiut, der således blev Grønlands første industriby. Vi tager fat i den grøn-landske udvikling - eller mangel på samme - op igennem 1900-årene, hører om elektrifi-cering, "reservat-politik", minedrift, amerikanerne på Grønland, manden og skibet (Hans Hedtoft), Thule-sagen (1968) og meget andet.


Fredag, d. 27/1 2017, kl. 13 - 15:30 
Hvad gik galt på Cypern?
I august 1960 blev Cypern en uafhængig republik med Makarios som præsident, og kort efter blev Cypern medlem af FN og efter et års tid medlem af Commonwealth. Præsident Makarios fremsatte i 1963 et 13-punkts-forslag til revision af forfatningen, men øgede spændinger mellem græsk-cyprioter og tyrk-cyprioter resulterede i stedet i en væbnet konflikt. 
FN's mæglingsbestræbelser bar ikke frugt, og i stedet oprettedes i 1964 en neutral zone mellem parterne, og FN indsatte fredsbevarende styrker, der bl.a. omfattede danske FN-soldater. Da en militærjunta tilrev sig magten i Grækenland 1967 steg spændingen på Cypern yderligere, og i strid med alle aftaler overførte militærjuntaen nu tusinder af græske soldater til Cypern. 
Efter tyrkiske luftangreb i 1967 greb både FN, USA og NATO ind for at forhindre krig. Tyrkiet afstod fra invasion, men i 1974 foretog militærjuntaen et militærkup på Cypern, og præsident Makarios måtte flygte via de britiske baser. Nu invaderede Tyrkiet Nordcypern efter en længe fastsat plan og forklarede invasionen med det græske militærkup og udnævnelsen af ekstremisten Nicos Sampson til præsident. Men da juntaen tre dage efter faldt, og konstitutionelle forhold genindførtes på Cypern, blev de tyrkiske tropper ikke trukket tilbage- tværtimod blev det besatte område udvidet. En lang række resultatløse forhandlinger mellem de to parter, blev fra 1977 afholdt i FN-regi, men uden resultat, og i 1983 udråbtes Den Tyrkiske Republik Nordcypern med Rauf Denktas som præsident. Den er imidlertid kun blevet anerkendt af Tyrkiet. Vi skuer tilbage på tiden før dannelsen af den uafhængige republik, hører om den osmanniske epoke og forsøger at se på Cyperns medlemsskab af EU. Hvordan kan to NATO-lande fortsat strides om Cypern, og hvori kunne en løsning bestå?


Fredag, d. 3/2 2017, kl. 13 - 15:30 
Hvad gik galt i Nordirland 
- og er alt godt nu?
Selv i den værste periode med IRA og bombesprængninger var grænsen mellem Nordirland og republikken aldrig lukket og bevogtet, men det kan ændre sig med Brexit. Dertil kommer at flere, at de mange lig i lasten fra "den beskidte krig" i Nordirland fortsat ikke er blevet inddraget i forsonings-arbejdet. Således har Shaun Woodward, tidligere britisk minister for Nordirland, påpeget at også de britiske troppers rolle må inddrages i forsoningsarbejdet. Særligt henviser han til den såkaldte »Bloody Sunday«, hvor britiske faldskærmssoldater skød og dræbte 13 mennesker ved en borgerrettighedsdemonstration i byen Londonderry den 30. januar 1972. Mange af de dræbte blev skudt i ryggen, og i 2004 fastslog den såkaldte Saville-undersøgelse, at de britiske soldaters forhåndsordrer om brugen af skydevåben spillede en stor rolle for antallet af dræbte. Men intet strafansvar er blevet gjort gældende. Trods Lord Savilles klare konklusioner om »Bloody Sunday« er der hverken blevet iværksat en undersøgelse eller blevet indkaldt medlemmer af sikkerheds-styrkerne til forhør hos politiet. Til gengæld blev den nordirske leder af det republikanske parti Sinn Fein, Gerry Adams, så sent som i maj 2014 anholdt, mistænkt for medvirken til kidnapning og mord på Jean McConville, som IRA likviderede tilbage i 1972. Efter fire dages varetægtsfængsling måtte han dog løslades, og Adams kunne ved en kort pressekonference atter afvise, at han havde deltaget i nogen sammen-sværgelse for at kidnappe, dræbe eller begrave Fru McConville. Modsætningerne lurer således fortsat under overfladen, og det nordirske politi (PSNI) advarede i foråret 2016 om, at Det Ny IRA muligvis ville markere 100-året for den irske påskeopstand med bomber og teroraktioner.
Vi samler op på udviklingen siden 1998, hvor IRA og Storbritannien indgik en officiel fredsaftale. Den blev snarere begyndelsen på en fredsproces end konfliktens afslutning.


Fredag, d. 10/2 2017, kl. 13 - 15:30 
Før, under og efter Castros Cuba - om imperialisme og frihedskamp
I december 2014 meddelte den amerikanske Obama-administration, at USA ville normalisere forholdet til Cuba. En fangeudveksling blev sat i værk, og der blev gjort forberedelser til at lette den amerikanske handelsembargo.
Vi vender først blikket bagud, idet Cuba i 1902 officielt fik sin uafhængighed fra Spanien. Allerede da fastholdt USA dog en stærk politisk og økonomisk dominans, og fra 1934 oprettedes tilmed en stor amerikansk flådebase i det østlige Cuba (Guantánamo).
Alligevel kunne Fidel Castro d. 8. januar 1959 sejrssikkert marchere ind i Havana. En revolutionerende udvikling blev hurtigt sat i gang, og omfattede blandt andet jordreformer, nationalisering af både cubansk og udenlandsk ejendom, lønstigninger, fald i huslejer mv. I 1960-61 gennemførtes en omfattende alfabetiseringskampagne som begyndelsen til et uddannelses-system for hele folket, der efterfulgtes af udviklingen af et forbilledligt sundhedsvæsen. 
USA bekæmpede fra starten det nye Cuba både økonomisk og diplomatisk. Der indførtes importstop for cubansk sukker i 1960, efterfulgt af en egentlig handelsembargo. I 1961 afbrød USA de diplomatiske forbindelser med Cuba, og i 1962 blev Cuba udelukket fra Organisationen af Amerikanske Stater, OAS. Isolationen fik de cubanske ledere til at styrke kontakten med Østblokken, der i løbet af få år overtog USA's traditionelle rolle som Cubas vigtigste handelspartner. 
Vi ser nærmere på Cubas situation under den kolde krig, og under skiftende amerikanske præsidenter. Lysner det nu for Cuba og cubanerne – eller er de blot blevet en brik i den amerikanske indenrigspolitik ?


Fredag d. 24/2-2017
Da Tyrken tog Rhodos og belejrede Wien, 1522-1532
Efterhånden som de kristne blev fortrængt fra det østlige Middelhav og Det Østromerske Kejserrige med Konstantinopel faldt, var romerrigets undergang en realitet og et nyt imperium overtog scenen. Islam var opstået i 600-årene, og var således en langt yngre religion end jødedom og kristendom. Det osmanniske imperium beherskede efterhånden hele Balkan, og blev i senmiddelalderen en trussel mod kejserstaden Wien. 
I 1522 besluttede den mægtige sultan Süleyman at fordrive den kristne Malteserorden fra Rhodos, og han indledte et angreb med en overvældende angrebs- og belejringsstyrke. Ridderne forsvarede sig hårdnakket, og der fulgte en langvarig belejring af Rhodos By. 
Vi graver et spadestik dybere i historien om det Østromerske Kejserriges undergang og Det osmanniske Riges oprindelse og ekspansion. Bundede udviklingen i en religionskrig, eller er det blot en populær myte? Var korstogene den egentlige årsag til Osmannerriges ekspansion - og lykkedes det tyrken til sidst at indtage Wien?


Fredag d. 3/3-2017
Fra slaget om Berlin til 
Berlinmurens etablering
Berlin blev med kejserrigets grundlæggelse i 1871 Tysklands nye hovedstad (Reichshauptstadt) og fik dermed en enorm symbolværdi for et samlet tysk rige. I de følgende årtier voksede byens betydning og størrelse, da en række forstæder i 1920 indgik i et Storberlin med 4 millioner indbyggere. Weimarrepublikkens fald og nazisternes magtovertagelse i 1933 skulle blive skæbnesvanger for Berlin, der dels blev mål for Hitlers fantasterier om en total omkalfatring af Det 3. Riges Reichhauptstadt, der blev indledt med opførelsen af Rigskancelliet i 1938 efter Albert Speers grandiose tegninger og modeller. Dels blev sønderbombet gennem fem års allierede luftbombardementer, der kulminerede i Berlins endelige befrielse af Den Røde Hær i foråret 1945.
Vi dvæler ved "Der Untergang" og de kaotiske tilstande i under Slaget om Berlin (16/4-2/5 -45) og månederne frem til efteråret, hvor byens opdeling i fire zoner kunne implementeres og der blev etableret aftaler om adgangsveje og tre luftkorridorer mellem zonerne i Vestberlin og zonerne i Vesttyskland.
Vi hører om de Allieredes "High Command" i Zehlendorf og krisen i juni 1948, der resulterede i "Blokaden af Berlin" og styrkeprøven om Vestberlins fremtid. Om Berlins to konkurrerende overborgmestre (Ebert og Reuter) og etableringen af DDR, hvor Østberlin blev bonde- og arbejderstatens nye hovedstad. Vi ser på den sovjetiske leder Khrusjtjovs Berlin-ultimatum i 1958, (som krævede vestmagterne ud inden seks måneder) og DDR-styrets knæfald, da man føler sig nødsaget til at mure sin egen befolkning inde fra den 13. august 1961, hvor østtyske arbejdere, bevogtet af soldater, afspærrede grænsen med pigtråd, betonklodser, hulsten af cellebeton og tilmurede vinduer og døre i huse ved grænsen til det frie Vestberlin.


Fredag d. 10/3-2017
Slaget ved Lepanto 1571 - et søslag og dets symbolske betydning
Efter tyrken havde taget Rhodos kom turen til Malta, men invasionen og belejringen i 1565 mødte hård modstand, og takket være forstærkninger til de belejrede måtte de osmanniske styrker gå i bådene med svære tab. 
Få år senere kom det berømte søslag i Lepantobugten i Det Ægæiske Hav, mellem en flåde fra Osmannerriget og en flåde fra den kristne alliance bestående af paven, bystaten Venedig og Spanien. 
Den osmanniske flåde led vitterligt et knusende nederlag, og det blev fejret over hele den kristne verden. Sejren stod i et nærmest mytisk skær: Endelig kunne man ånde lettet op, da det osmanniske søherredømme i Middelhavet syntes brudt. 
Vi repeterer Det Osmanniske Riges sejrrige historie gennem århundrederne og stiller skarpt på den alliance, der slog den osmanniske flåde. Er Slaget ved Lepanto så afgørende – eller har symbolværdien helt overskygget den militære betydning? 
Hvad skete der med den kristne alliance - og med Osmannerrigets magt og indflydelse i de følgende århundreder ?


Fredag d. 17/3-2017
Polarfronten: Grønland under den 2. verdens-krig - og i den kolde krig (1940-90)
Arktis er i de senere år blevet genstand for stigende international opmærksomhed. Det skyldes først og fremmest, at den accelererende afsmeltning af isen ved - og i - Grønland både giver nye muligheder og nye udfordringer. Dernæst har Rusland i andre interesseområder vist at det militære trusselsbillede hurtigt kan ændre sig negativt, og give mindelser om situationen under den kolde krig. 
Endelig kan den fornyede interesse for en mulig udvinding og eksport af uran fra Grønland skabe spændinger i området, hvis militære hensyn kommer til at spille en rolle for uran-udvindingen. Under alle omstændigheder er det politisk afgjort, at udvinding og eksport af uran vil få betydning for rigets udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik.
Vi tager en tur tilbage til begyndelsen, hvor ingen kendte til uran-forekomsterne og deres betydning og et Grønland, der blev betragtet som en god gammel dansk koloni, der pludselig blev afskåret fra København som en følge af den tyske besættelse af Damark, d. 9. april 1940. Vi hører om de tyske og amerikanske planer med Grønland, Henrik Kauffmann og baseaftalerne med USA, en begyndende grønlandsk nationalisme indenfor rammerne af et dansk-grønlandsk fællesrige, forhandlingerne op til grundlovsændringen i -53 og FN's rolle i afkoloniserings-spørgsmålet, Islands krav på Grønland(!) samt nedstyrtningen af en amerikansk B-52 med fire brintbomber i januar -68 og 
meget andet.


Fredag d. 24/3-2017
Den Spanske Armada 1588, de spanske Nederlande og Englands skæbnetime
De Spanske Nederlande - også kaldet De Sydlige Nederlande - var de ti sydlige nederlandske provinser, som det takket være den spanske konges statholder Alessandro Farnese (1545-1592) og hans vellykkede del-og-hersk-politik over for de oprørske Nederlande lykkedes at fastholde under spansk herredømme efter 1579. Provinsernes udstrækning svarer omtrent til det nuværende Belgien (kongedømme fra 1831) og Luxembourg (storhertug-dømme, hvor stormagterne i 1867 anerkendtes dets uafhængighed og neutralitet). I første halvdel af 1580'erne erobrede Alessandro Farnese store områder fra oprørerne i de nordlige provinser, og få år senere blev Farnese udpeget til at stå i spidsen for tropperne på Den Spanske Armada. Den store krigsflåde som Filip 2 af Spanien sendte mod England 1588, dels for at hævne Maria Stuart, dels fordi dronning Elizabeth støttede Nederlandene i striden mod Spanien. 
Flådestyrken talte 130 store og 30 små krigsskibe, og rummede en invasions-styrke på ca. 30.000 mand. Efter to måneders sejlads nåede flåden Den Engelske Kanal, og her ventede den engelske flåde, der bestod af mindre og mere manøvredygtige krigsskibe end de spanske. Havde den spanske armada held til at komme ind ved Themsen og landsætte invasionsstyrken kunne London næppe reddes.
Vi ser på datidens orlogsskibe, hvor kanondæk og kanonluger stadig gav problemer i 1500'årene, vi hører om søslaget ud for Gravelines ved Calais d. 29. juli om vejr og vind samt følger begivenhederne i Den engelske Kanal i begyndelsen af august 1588.


Fredag d. 31/3-2017
Cubas kamp med socialismen, 1953-65
Den 1. januar 1959 vandt guerillastyrker under ledelse af Fidel Castro magten og smed den forhadte diktator Fulgencio Batista på porten. Castros bevægelse, Movimiento-26 de julío, var oprindeligt ikke baseret på noget socialistisk program, men snarere på et national-demokratisk grundlag der især fokuserede på tiltrængte jordreformer for de cubanske bønder. Men en indædt konflikt med amerikanske banker og sukkerfirmaer i 1960 kom til at betyde, at Castro valgte at nationalisere hele økonomien og underlægge den planøkonomi. 
Den cubanske revolution var dog også underlagt omverdens politiske virkelighed, og den amerikanske blokade - og polariseringen under den kolde krig - skubbede snart Fidel Castro i armene på Sovjetunionen, både økonomisk og politisk. Svinebugtaffæren i april 1961 gjorde det ikke nemmere, og det amerikanske forsøg på at afsætte Fidel Castro blev en total fiasko for CIA og de eksilcubanere der - trænet og finansieret af den amerikanske regering - troede at selv en lille invasion ville udløse et folkeligt oprør på hele Cuba. 
Sovjetunionen valgte under Nikita Khrusjtjov i sommeren 1962 at opstille mellemdistanceraketter på Cuba, og det blev den kolde krigs alvorligste konfrontation mellem USA og Sovjetunionen. Da krisen kulminerede i dagene 22. til 28. oktober 1962 var verden bragt tættere på en atomkrig end nogensinde før. Sovjetunionens øgede indflydelse på Cuba blev også tydelig, da landets Revolutionære Samlingsparti få år senere blev omdøbt til Cubas Kommunistiske Parti. Vi ser nærmere på den cubanske socialisme i årene 1953 til 1965, hvor den cubanske vej til socialismen endte med at blive styret fra Moskva.


Fredage, kl. 13-15:30 på Grønnegades Kaserne, Grønne-gade 10, 4700 Næstved. Lokale: Smedjen.
Antal 12 mødegange (36 holdtimer). Holdnr. 171-940.
For AOF Næstved og Susålandet
Ved spørgsmål ring til 20 40 42 10

Kursusdage:
06-01-2017,
13-01-2017,
20-01-2017,
27-01-2017,
03-02-2017,
10-02-2017,
24-02-2017,
03-03-2017,
10-03-2017,
17-03-2017,
24-03-2017,
31-03-2017.




Onsdag d. 18/1 2017, kl. 15:00-16:45
Nødhjælp til slægtsforskning
1 mødegang 

Er du gået i stå med din slægtsforskning, kan du ikke se skoven for bar træer, eller trænger du til et godt råd, eller et par nye øjne på din slægtsforskning. Så er dette arrange-ment det helt rigtige for dig. Tommy P. Christensen vil efter bedste evne forsøge at hjælpe og inspirere dig til at komme videre. Han er vores "værkfører", cand.mag., fhv. redaktør af Personalhistorisk Tidsskrift, Hvem Forsker Hvad samt Slægten - Forum for slægtshistorie. Han er æresmedlem af DIS-Danmark og en kendt foredragsholder i de slægtshistoriske foreninger og AOF.
Tommy kan kontaktes på mobil: 6171 5864 ved spørgsmål om indholdet.

Afholdes i AOF HUSET. Riddergade 16, 4700 Næstved. Lok. Fælleslokalet, 1. sal.
For AOF Næstved og Susålandet (Hold nr. 171-445).
Ved spørgsmål ring til 20 40 42 10


Slægtshistorie for øvede og begyndere

På dette kursus fokuserer vi på, hvordan vi sam-ler og bruger vore egne slægtsdata. Der bliver in-troduktion til den rette brug af anetavler og rig lejlighed til at blive fortrolig med Daisy, Arkiva-lier Online (AO), demografiske databaser på nettet, folketællingen fra 1940, en metode til at finde nyligt afdøde danskere og meget andet.
Vi træner læsning af gotisk skrift til husbehov, og får en grundig introduktion til slægtsforskning i vore nabolande, såvel på nettet som en omfat-tende håndbogslitteratur.
Endelig ser vi nærmere på en lang række slægts-forskerprogrammer, og bevæger os rundt i det helt nye, svenske DisGen 2016, der på den ene side er nemt at anvende for en nybegynder, men også rummer adskillige finesser, der er til god nytte for den erfarne slægtsforsker.
Alt afvikles i hyggelige rammer med kaffe på kanden, trådløst netværk og fri adgang til lån af vore bærbare, hvis man ikke foretrækker at medbringe sin egen, såfremt man har en sådan.
Vore "værkfører" er cand.mag. Tommy P. Christensen, fhv. redaktør af Personalhistorisk Tidsskrift, Hvem Forsker Hvad samt Slægten - Forum for slægtshistorie. Han er æresmedlem af DIS-Danmark og en kendt foredragsholder i de slægtshistoriske foreninger og AOF.
Tommy kan kontaktes på mobil: 6171 5864 ved spørgsmål om indholdet.

Afholdes i AOF HUSET. Riddergade 16, 4700 Næstved. Lokale: Fælleslokalet, 1. sal.
9 mødegange (18 holdtimer), onsdage, kl. 15:00-16:45.
For AOF Næstved og Susålandet (Holdnr 171-441).
Ved spørgsmål ring til 20 40 42 10.

Kursusdage
25-01-2017,
01-02-2017,
08-02-2017,
22-02-2017,
01-03-2017,
08-03-2017,
22-03-2017,
29-03-2017,
05-04-2017.



Modens historie 

Mode gennem 600 år

12 aftener med den farverige historie om tøj, sko og al det andet vi mennesker har taget på vores kroppe i de sidste 600 år. Fra middelalderens snabelsko, renæssancens skamkapsler, barokkens kæmpe parykker, rokokoens fiskebensskørter, empirens gennemsigtige kjoler, victoria-tidens korsetter til det 20. århundredes kvinder i herretøj og korte kjoler.
Meget i moden virker tåbeligt og ubegribeligt for de efter-følgende generationer, men ingen generation går ramt forbi – hver tid sine tosserier som udfordrer det etab-lerede. Det kommer til at handle om tøj til arbejde og fest, rig og fattig, ung og gammel – ingen kommer uden tøj. Undervejs vil der også blive vist billeder og genstande.
Vor cicerone er kulturhistorikeren, cand.phil. Lisa Elsbøll, der tidligere har arbejdet i Det kgl. Teaters kostume-tjeneste (vedligehold).

Start: 25-01-2017, kl. 19:00 (onsdage). Holdnr 171-446

Adresse:  Grønnegades Kaserne, Grønnegade 10, 4700 Næstved, Lokale 117

Holdtimer 24

12 mødegange (24 holdtimer).

For  AOF Næstved og Susålandet

Ved spørgsmål ring til 20 40 42 10

Kursusdage

25-01-2017, 

01-02-2017, 

08-02-2017, 

22-02-2017, 

01-03-2017, 

08-03-2017, 

15-03-2017, 

22-03-2017, 

29-03-2017, 

05-04-2017, 

12-04-2017, 

19-04-2017.

Se: http://aftenskole.aof.dk/kurser/Foredrag+og+debat/mode/4133235/




HUSK!
Historiske Dage i  Øksnehallen i 
Weekenden
 d. 25. - 26. marts 2017.

Vi er med på standen for
Københavns Byvandrerlaug.


Juni 2017


Juli 2017 
(sommerferie)


GOD SOMMER !

HUSK 
SOMMERHØJSKOLEN
i Næstved 2017
BEGRÆNSET ANTAL PLADSER!
www.aof-naestved.dk
Kontakt tlf. 2040 4210 
eller mail: 
csh@aof-naestved.dk


Flere arrangementer er i støbeskeen... 
Kik forbi en anden gang!


Vi vil gerne takke de mange deltagere, der an-befaler os til andre, og de kunder, der i tillid til kvaliteten i vores arrangementer benytter os år efter år.
Er der specielle ønsker til ture, foredrag eller kurser, er man meget velkommen til at kontakte os.
Personaleforeninger, seniorer, markering af et jubilæum - eller en firmaudflugt? Alle er lige velkomne.
Send en mail, og vi finder ud af noget, der er planlagt efter jeres ønsker til en kulturhistorisk oplevelse af historiske dimensioner.
Endelig skal vi rette en særlig tak til de virk-somheder, organisationer og oplysningsfor-bund, der benytter vore tilbud.
Det er nok ikke en tilfældighed, at vi har været i denne branche siden midt-firserne ;-)

ECM-Medias første booklet!

AMAGERBROGADES BIOGRAFER

Hæftet, der er på 20 s., er forfattet af Lisa Elsbøll og Tommy P. Christensen med billedtekster af Fl. Lamberth. Udgivelsen sker i samarbejde med Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv.

Hæftet omhandler Amagers første biografer, Merry, Aladdin Teatret, Amager Bio samt lidt om Danmarks første filmforevisning og -produktion. 

Hæftet er rigt illustreret i farver og kan købes hos de førende boghandlere på Amager eller via ECM-Media, hvor der dog pålægges forsendelsesomkostninger.

Vejl. udsalgspris: 29,85

 (kun få eksemplarer tilbage!)

Læs mere om Sundbyernes lokalhistorie på:

 http://www.sundbylokalhistorie.dk/

Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkivs hjemmeside!

Under udgivelse i efteråret 2016:

Amagers industrialisering 

- begyndelsen

Udgives i samarbejde med

 Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv



Elsboell.info (for arrangører)


Startsiden

Hvem er vi? 

Byvandringer

Foredrag 

Praktiske oplysninger

Kurser i slægtsforskning 


AOF Albertslund, Ballerup, Glostrup, Ishøj, Høje Taastrup, Måløv, Skovlunde og Vallensbæk. Se AOF Vestegnen

AOF Slagelse og Ringsted: Se http://www.aof-sydvest-sj.dk/

AOF Amager (Kastrup - Tårnby - Dragør): http://www.aof-amager.dk/

AOF Farum: http://nordsjaelland.aof.dk/ 

AOF Frederiksberg: http://www.aof-frederiksberg.dk/

AOF Gentofte - Gladsaxe - Lyngby-Taarbæk: http://gladsaxe.aof.dk/ 

AOF Gundsøe: http://www.aof-gundsoe.dk

AOF Hvidovre: http://www.aof-hvidovre.dk/

AOF Frederiksberg-København: http://www.aof-fk.dk/

AOF Nordsjælland: http://nordsjaelland.aof.dk/

AOF Næstved og Susålandet: http://susaalandet.aof.dk/

AOF Roskilde: http://www.aof-roskilde.dk

AOF Rødovre: http://www.aof-rodovre.dk/index.asp

AOF Sydvestsjælland: http://www.aof-sydvest-sj.dk/

AOF Vestegnen: http://www.aofvest.dk/

AOF Vordingborg: http://www.vordingborg.aof.dk

Peder Lykke Centrets Aktivitetscenter, Amager: 

http://www.pederlykkecentret-aktivitetscenter.dk/

 Ældresagen: http://www.aeldresagen.dk/

 Jernbanecaféen: http://www.jernbanecafeen.dk


BEMÆRK!

Vi tager forbehold for evt. trykfejl, aflysninger, underviserskift og ændring af mødested. 

Ved arrangementer med spisning er tilmelding bindende, og der kan ikke refunderes betaling for bestilte kuverter.