EEV



OBS !

Hvis du fortsætter på denne side accepterer du vore cookies. Vi benytter kun cookies til at forbedre sidens funktion.

Mvh 
ECM-Media !


Mød os på

HISTORISKE DAGE 2017

25.-26. marts 2017, 
Kl. 10-18

Øksnehallen, Halmtorvet 11, Kbh. V.



Søndag d. 26. marts, kl. 10:20 på rød scene:

Københavns Byvandrerlaug
 laver fortællestafet. 
 
Landsforræder, mestertyv og baggårdsrod

  • Christian Holm Donatzky (History Tours), 
  • Hanne Fabricius (Tyra), 
  • Lisa Elsbøll (ECM-Media), 
  • Tommy P. Christensen (ECM-Media), 
  • NN og NN (Ghosttour), 
  • Torben T. Frandsen (Weirdwalks) og
  • Allan Mylius Thomsen


Hør Christian Holm Donatzky (History Tours) om Corfitz Ulfeldt, Hanne Fabricius (Tyra) om Leonora Christina, Lisa Elsbøll (ECM-Media) om Ballonparken, Tommy P. Christensen (ECM-Media) om Skandinaviens første Aerodrom, 
Ghosttour om et ægte teaterspøgelse på Folketeatret og om Da den døde slog den levende ihjel på Københavns Universitet, Torben T. Frandsen (Weirdwalks) om “mestertyven” Harald Storm og Allan Mylius Thomsen om at være baggårdsrod i København.

Entré:
1 dag 140 kr. (i forsalg 120 kr.)
2 dage 200 kr. (i forsalg 180 kr.)




Vi takker de mange aof'ere og forretningsforbindelser der lagde vejen forbi AOF Frederiksberg Københavns fine fødseldags-reception for Lisa på Dr. Abildgaards Allé 2, 1955 Frederiksberg.



ECM-Media
(DK)
 
Elsböll & Christensen Hb.

 flyttet og sammen med:

 Forlaget Olde Cranich Hamneda
 
på adressen:

RUGAGERVEJ 12,
 2300 Kbh. S.

Besøg kun efter nærmere aftale

Mail og mobil-nr. er uændret





Amagers industrialisering - begyndelsen

Af Tommy P. Christensen

144 s. indb. rigt ill. i farve og s/h.

Vejl. udsalgspris: 199,-


Nye perspektiver på Enevældens København og kongemagtens forhold til omegnen. 

God plads, billige grunde og billig arbejdskraft var at finde på Amager, og i løbet af 1700-årene fik det afgørende betydning for øens tidlige industrivirksomheder.

Bogen udkom i anledning af Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv (SULFA) i efteråret 2016, da fyldte 20 år.

Særtilbud !

Særtilbud til abonnenter på nyhedsbrevet "Nyt fra Olde Cranich Hamneda". Tilmeld dig nyhedsbrevet, og afhent bogen mod kontant betaling af særprisen 160,- kr. 

Afhentning kan ske efter nærmere aftale med Lisa Elsbøll (tlf. 2989 3224 eller på mail): 

aofgladle(snabel-a)gmail.com

hos AOF Frederiksberg-København, Dr. Abildgaards Allé 2, 1955 Frederiksberg C. 

Gratis abonnement på "Nyt fra Olde Cranich Hamneda" (max. 4 nyhedsbreve om året) kan tegnes på:

tommyp.christensen@yahoo.com.


Læs mere om Sundbyernes lokalhistorie på:


Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkivs hjemmeside!


Foråret 2017

Tilmeldingerne strømmer ind til byvandringer, heldagsture og de såkaldte Ø-hop med Lisa Elsbøll.

Vores ledestjerne er fortsat fagligt forsvarlig formidling, hvor viden af historiske dimensioner præsenteres veloplagt og seriøst. 

Vi er medstiftere og medlemmer af Københavns Byvandrer-laug, der satser på kvalitet i formidlingen, og rummer kendte personligheder som Allan Mylius Thomsen og Hanne Fabricius. Se: http://www.koebenhavnsbyvandrerlaug.dk/

Hos ECM-Media benytter vi kun universitets-uddannede historikere med mangeårig erfaring i kulturhistoriske by-vandringer. 

Vogt dig for efterligninger!

Du får typisk kun hvad du betaler for... 

Vi lægger vægt på kvalitet, fremfor kvantitet, og det betyder normalt max. 26 deltagere på vore byvandringer. Men vi dublerer gerne en tur - eller bruger to guider, så vi klarer et halvt hundrede mennesker ad gangen.

Drop en mail, så finder vi også en løsning på dine ønsker, hvad enten det skal det være en firma-skovtur, en rund fødselsdag på en skånsk herregård eller en spændende personaleudflugt til en af Storkøbenhavns eller Malmøs mange spændende nye (eller gamle) bydele. 

Vi forsøger stadig at blive bedre, at få opdateret vores hjemmeside, men generelt kan det svare sig også at checke:

http://aftenskole.aof.dk/soegning/?id=Search&submit=S%C3%B8g&exclude=&subsearch_id=&words=Lisa+Elsb%C3%B8l&submit=

http://aftenskole.aof.dk/soegning/?id=Search&submit=S%C3%B8g&exclude=&subsearch_id=&words=Elsb%C3%B8ll+%26+Christensen&submit=

http://aftenskole.aof.dk/soegning/?id=Search&submit=S%C3%B8g&exclude=&subsearch_id=&words=Tommy+Christensen&submit=

http://aftenskole.aof.dk/

- da mange af vore arrangementer bookes via aof.dk - og bliver overtegnet eller aflyst, før vi har fået ajourført dette site. 


 
Fotograf: Henrik Prange

Endelig en lille fidus, hvis du er inde på aftenskole.aof.dk's site. Klik på: "Vælg område" og vælg: "hele landet" 

for på dennne vis at få så mange af vore tilbud at se som muligt. 

Søg både på Lisa Elsbøll  Elsbøll og Tommy Christensen, 

samt Elsbøll & Christensen hvis du vil have det hele med! 


God fornøjelse! 


Vi glæder os til at møde jer på vore ture!

Nye EU-regler kræver, at nedenstående link skal være placeret på vor hjemmeside, fra d. 15/2 2016, såfremt der er mulighed for at købe vore ydelser via Nettet.

Det er således aktuelt ved køb af trykte bøger og e-bøger.





Torsdage på
Peder Lykke Centrets Aktivitetscenter,
Peder Lykkes Vej 63-65, 2300 S.
kl. 12.30 - 13.45

Vedr. tilmelding (forbeholdt pensionister):

http://www.pederlykkecentret.dk/aktivitetscenter/aktiviteter.html



Dragør-ture:
Lørdag, d. 8. april 2017, kl. 10
Tirsdag, d. 2. maj 2017, kl. 17
Søndag, 18. juni 2017, kl. 9 (bustur)

St. Magleby- en søndag på Amager
Søndag d. 30. april 2017, kl. 11-14
St. Magleby, er et landsbynavn der vidner om en gammel bosættelse med rødder tilbage i vikingetiden, og sydøst for kirken er der tilmed fundet spor efter en tidlig jernalderbebyggelse (ca. år 200).
På denne spændende tur med en kulturhistorikeren Lisa Elsbøll hører vi om landsbyen, der var nabo til Skånemarkedet i Dragør, om de nederlandske indvandrere, deres særlige privilegier og det udstrakte selvstyre. Sammen spadserer vi rundt i landsbyen, Hollænderbyen, som den snart blev kaldt, og hører mere om indvandrer-nes sprog, skikke og det specialiserede Amager-brug. Der eksisterer ikke længere nogen af byg-ningerne fra den nederlandske bosætnings-periode, og under svenskekrigene blev lands-byens gårde afbrændt i 1658. Alligevel kan vi stadig glæde os over et St. Magleby der fremstår som et af de bedst bevarede landsbymiljøer i hovedstadsområdet.
Vi slutter på Amager Museet og spiser frokost på museets café.
For AOF Amager. 


2017

Onsdag d. 8/2 2017, kl. 18:30 - 21:00. 

Valdemarernes regeringstid, Kalmarunionen og den svenske selvstændig-hedsbevægelse

Valdemarstiden - ofte betegnet som Valdemarernes stor-hedstid - kan tidsfæstes til 1157-1241 og var indenrigs-politisk forholdsvis fredeligt, hvorimod en aktivistisk korstogspolitik medførte talrige plyndrings- og erobrings-krige.
Vi ser nærmere på den noget specielle alliance mellem konge og kirke som blandt andet ledte til korstog i Øster-sø-området, men også den interne splid, der ikke mindst prægede Norge og Sverige, som i 1355 måtte indse, at en norsk-svensk union var gået helt i opløsning. Hertil kom pesten (1349/50) og problemerne med Slesvig og Holstens rolle.
Set fra dansk side blev det Valdemar Atterdag og hans datter, Margrethe d. 1., der atter bragte orden i Danmarks hus og samlede Norden. Vi ser på denne version af Dan-markshistorien og på et par andre aktører, der bestemt ikke bør overses: Hansestæderne og Den Tyske Orden.

Onsdag d. 22/2 2017, kl. 18:30 - 21:00.

Den store omvæltning, modreformationen og krigene med Sverige

I den traditionelle danske historieskrivning er opgøret med den katolske kirkes magtstruktur tidsfæstet til de første årtier af 1500-årene. Ser man derimod på den centraleuropæiske udvikling er historien dog både længere og mere nuanceret. Vi ser på udviklingen i 1400-tallet, hvor ikke kun Martin Luthers tanker og Johannes Gutenbergs opfindelse bør fremhæves, men også historiske personer som Johannes Hus, Johannes Reuchlin og Erasmus af Rotterdam. Tilsvarende var den katolske kirkes modreaktion heller ikke uden bogbrænding, bål og brand. Trediveårskrigen trak blodige spor gennem det tyske område, omend den danske deltagelse i Trediveårskrigen hurtigt blev indskrænket til en stribe krige mod svensken - den nye fremvoksende Østersømagt. Vi ser på den ulyksalige udvikling, hvor tågede drømme om en total tilbageerobring af Sverige med Finland længe kom til at præge dansk udenrigspolitik – faktisk til et par årtier ind i 1700-tallet.

Onsdag d. 8/3 2017, kl. 18:30 - 21:00.

Slavehandel, manufakturer, landboreformer 

- og general Napoleon

De færreste danskere spekulerer nok over, at det danske kongerige har en hundredårig tradition for slavehold og slavehandel. I vikingetiden var trælle en stor handelsvare og ind i 1200-årene kunne man stadig møde trælle i det danske landbrug. 
Med opdagelsen af den Nye Verden i slutningen af 1400-tallet blev slavehold og slavehandel atter en del af den vesteuropæiske virkelighed, og den danske kongemagt sikrede sig en afrikansk koloni på Guldkysten i 1658 og i Dansk Vestindien fra 1666 (Skt. Thomas). 
Vi dykker ned i historien om den florissante handel, slave-skibene og de formuer nogle få på denne vis fik tilegnet sig i 1700-tallet. Formuer, der blandt andet blev benyttet til at bygge en stribe palæer og landsteder.
I den samme periode søgte fremskridtsvenlige godsejere at reformere det danske landbrug, blandt andet gennem indførelsen af selvejet og omfattende udskiftninger af jorden omkring de gamle landsbyer.
Ude i Europa slog idéerne om Frihed, Lighed og Broderskab rod mange steder og den moderne republik blev mange steder set som en bedre styreform end det gamle monarki. Som bekendt kom det til at gå anderledes i dobbeltmonarkiet Danmark-Norge.

Onsdag d. 22/3 2017, kl. 18:30 - 21:00.

Stænderforsamlingerne, nationale strømninger, det indskrænkede monarki og standssamfundet på vej mod klassesamfundet

Såkaldt "oplyst enevælde" blev kendetegnende for den sene enevælde, hvor kongemagten måtte give afkald på Norge og eksperimentere med rådgivende stænderfor-samlinger. Napoleonskrigenes voldsomme omvæltninger i Europa blev for Danmarks vedkommende afløst af biedermeier-hygge, skandinavisme og nye nationale strømninger. De sidste gav et forvrænget billede af den danske sejr i 1848, og skulle blive skæbnesvangert i 1864. 

Hvor nye revolutioner blussede op 1848 rundt om i Europa, fik danskerne i stedet indskrænket monarkiet og indførelsen af parlamentarismen og ministeransvar.
Tiden efter 1864 blev præget at industrialismen og forsøg på at anskue den skrumpede danske nationalstat som en stærk sproglig og kulturel enhed. 

Forsvarssagen og en styrkelse af det nationale i undervisning, kunst, kultur skulle sikre en national-konservativ indstilling i det danske folk. Snart skulle socialistiske agitatorer dog tilbyde det arbejdende folk en ganske alternativ dagsorden.


Onsdag d. 12/4 2017, kl. 18:30 21:00.

Verdenskrige, revolutioner og den svære parlamentariske vej

Den danske andelsbevægelse og dernæst den danske arbejderbevægelse tilbød henholdsvis gårdmænd og arbejderbefolkningen nye sociale fællesskaber, ligesom den partipolitiske organisering fik stor betydning. Nu kunne man få sine egne repræsentanter på tinge og vælgerne viste deres folkevalgte stor respekt.

Danmark forblev dog en småstat, hvor den store nabo i syd kastede skygge og englænderne ønskede uhindret adgang til Østersøen. Under Den Store Krig havde Danmark held til at fastholde sin neutralitet, og der er (måske med rette ?) blevet hævdet, at Københavns Befæstning fik de krigs-førende parter til at være tilbageholdende. 
Derimod blev den bolsjevikkernes revolution i Rusland og dens mulige eksport til Tyskland og de nordiske lande et tema, der kom til at sætte sit præg på hele mellemkrigs-tiden. Parlamentarisk måtte det gamle godsejerparti Højre (der i 1915 ændrede navn til Det Konservative Folkeparti), acceptere at først Socialdemokraterne (fra 1884) og siden kommunister (fra 1932) med danskernes stemmer i ryggen indtog deres pladser på Rigsdagen. 
Neutralitetspolitikken blev fastholdt og suppleret med nedskæringer i forsvaret, der skulle vise stormagterne, at danskerne var et fredeligt folk, der satsede på uddannelse og sundhed. Vi fik en ikke-angrebspagt med Hitlers Tysk-land og håbede vi kunne gentage succesen fra den 1. verdenskrig, hvis der på ny skulle blive krig i Norden.

Onsdag d. 26/4 2017, kl. 18:30 - 21:00.

Aldrig mere en 9. april
- men mere vækst og velfærd til alle.
Med et pennestrøg i 1940 rettede Adolf Hitler besættelsen af Jylland til "Dänemark", og dermed var scenen sat til "De 5 onde År". Vi ser på samarbejdspolitikken som et bud på en sikring af danske værdier og den danske levestandard. Hvad ville danskerne havde vundet på at tone rent flag og få skabt "norske tilstande" fra begyndelsen? Sverige havde held til at bevare sin neutrale status gennem hele krigen, og blev således en uvurderlig bagdør for danskere, der var på kollisionskurs med den tyske besættelsesmagt. Hvorledes kunne Danmark blive regnet som en rigtig allieret efter krigen, og lå det nu i kortene at småstatens fremtid ikke kunne blive som neutral men som et fuldgodt medlem af NATO? Den kolde krig, kul- & stålunion, EFTA, velfærdsstatens opbygning, fokuseringen på materiel vækst, herunder bilismen, samt inddragelsen af kvinder, børn og unge i forbrugersamfundet er blandt de mange temaer, der sætter sit præg på danskernes hverdag i efterkrigstiden.
Et vendepunkt indtræffer i 1972/73, hvor EF-afstemningen og statsminister J. O. Krags afgang snart efterfølgesjordskredsvalget i december 1973 og energikrisen vinteren 1973/74. Ved jordskredsvalget fik Mogens Glistrups Fremskridtsparti 28 mandater, Erhard Jakobsens udbryderparti Centrums-Demokraterne 14 mandater, Kristeligt Folkeparti 7 mandater, DKP (der ikke havde været på tinge siden 1960!) kom ind med 6 mandater og selv Danmarks Retsforbund kom ind med 5 mandater. Vælgerne havde givet 60 mandater til det, der er blevet betegnet som protestpartier, og det gamle firparti-system kom under pres. De glade tresser var forbi og den økonomiske krise begyndte at kradse.

For AOF Næstved og Susålandet.
Lige uger i 2016 og -17. På Grønnegades Kaserne, Grønnegade 10, 4700 Næstved. Lok. Musikstalden. Ineresseret? Ring til 20 40 42 10.
Kursusdage (onsdage 18:30-21:00)
12 mødegange (36 timer) inklusive kaffe/the og kage.
Der udleveres undervisningsmateriale undervejs.




Slotsholmen med kage - i Tårnet

Lørdag d. 18. marts 2017, kl. 13-16. Gentages:
Lørdag d. 22. april 2017, kl. 13-16.
Meget vand er løbet rundt om Slotsholmen siden biskop Absalon anlagde en borg, der kunne beskytte købmænd-enes Havn. Sammen med en kulturhistorikeren Tommy P. Christensen vandrer vi rundt på Slotsholmen, Danmarks vigtigste magtcentrum. Vi hører bl.a. om Københavns Slot og Christiansborg, Det Kgl. Bibliotek, Hofteateret, Ridebanen, Thorvaldsens Museum og Slotskirken. Vi slutter i restaurant Tårnet, hvor kager og kaffe/te venter på os.
For AOF Vestegnen og AOF Herlev.


Kullen, klipper og kramik i Höganäs
med Lisa Elsbøll, kulturhistoriker

Søndag, d. 28. maj 2017, kl. 8-19.
Oplev et af de smukkeste steder i Skåne - Kullen-halvøen. Vi begynder turen med en vandretur fra den idylliske badeby Mølle ud til Kullen fyr på stier igennem det klippe-fyldte landskab. Inden vi forlader Mølle spiser vi frokost. Efter frokosten bringer en smuk køretur os ned over Kul-lenhalvøen til keramikbyen Höganäs. Her har man i år-hundreder brugt det lokale ler og de lokale håndværks-traditioner til at skabe bade praktiske hverdagsgenstande - ikke mindst kakler og de saltglaserede krukker - men også enestående kunsthåndværk. Her bliver der en lille rundtur i byen og et besøg på Keramisk Center i Höganäs. Her findes galleri og udstillingshal og Höganäs Design Outlet. Her er rig mulighed for at blive fristet. Inden vi kører hjemad slutter vi af med en kop kaffe og en lille kage. Turen er ikke for gangbesværede.
For: AOF Frederiksberg København (holdnr. 171059)


Fyraftenstur i Søborg historie (m. aftensmad)
med Lisa Elsbøll, kulturhistoriker

Mandag d. 8. maj 2017, kl. 17-20.

Gladsaxe-bydelen Søborg skabtes i forbindelse med ud-stykningen af Søborggård i 1901. I årene der fulgte, kom købstadspræget med Søborgs hovedgade, nye villa-kvarterer og en række offentlige bygninger. Vi går en tur gennem mere end hundrede års historie med den lokal-kendte kulturhistoriker Lisa Elsbøll. Turen slutter på Café Fik-Ret med en god gang Stegt Flæsk med Persillesovs.

For: AOF Gentofte · Gladsaxe · Lyngby-Taarbæk (holdnr. 721061). Ved spørgsmål ring til 39 69 33 33.


Nyboder og Kastellet 

- med spisning på Petersborg.

Lørdag d. 20. maj 2017, kl. 10-13

Chr. d. 4. og hans mange projekter danner udgangspunkt for denne vandretur med en kulturhistoriker fra Elsbøll & Christensen. Vi vandrer gennem Nyboder, hvor vi hører om livet i de små boder, orlogsflåden og Holmens faste stok. Dernæst handler det om Hæren, når vi bevæger os ind på Kastellet, hvor der venter os beretningen om de dramatiske begivenheder, da fjenden overtog Kastellet og vi ser mindesmærke for de danske faldne i internationale operationer. Vi forcerer Kastellets volde inden vi afslutter med et godt måltid mad på Café Petersborg i Bredgade (drikkevarer er ikke inkluderet i prisen).

For AOF Vestegnen og AOF Rødovre (Holdnr. 170053 eller 29168).




Slægtshistorie for øvede og begyndere 
- onsdage i Næstved, kl. 15:00-16:45

På dette kursus fokuserer vi på, hvordan vi samler og bruger vore egne slægtsdata. Der bliver introduktion til den rette brug af anetavler og rig lejlighed til at blive fortrolig med Daisy, Arkivalier Online (AO), demografiske databaser på nettet, folketællingen fra 1940, en metode til at finde nyligt afdøde danskere og meget andet.
Vi træner læsning af gotisk skrift til husbehov, og får en grundig introduktion til slægtsforskning i vore nabolande, såvel på nettet som en omfattende håndbogslitteratur.
Endelig ser vi nærmere på en lang række slægtsforskerprogrammer, og bevæger os rundt i det helt nye, svenske DisGen 2016, der på den ene side er nemt at anvende for en nybegynder, men også rummer adskillige finesser, der er til god nytte for den erfarne slægtsforsker.
Alt afvikles i hyggelige rammer med kaffe på kanden, trådløst netværk og fri adgang til lån af vore bærbare, hvis man ikke foretrækker at medbringe sin egen, såfremt man har en sådan.
Vore "værkfører" er cand.mag. Tommy P. Christensen, fhv. redaktør af Personalhistorisk Tidsskrift, Hvem Forsker Hvad samt Slægten - Forum for slægtshistorie. Han er æresmedlem af DIS-Danmark og en kendt foredragsholder i de slægtshistoriske foreninger og AOF.
Tommy kan kontaktes på mobil: 6171 5864 ved spørgsmål om indholdet.
Øvrige spørgsmål: 20 40 42 10.
For AOF Næstved og Susålandet.
Start: Ons- d. 1. februar 2017, kl. 15:00-16:45.
Afholdes: AOF HUSET. Riddergade 16, 4700 Næstved. Lok. Fælleslokalet, 1. sal. (9 mødegange/18 holdtimer).



Krige og revolutioner
- det 20. århundrede

Onsdage i Musikstalden, Grønnegade Kaserne, kl. 18.30-21.00

Onsdag d. 1. marts 2017:
Bannockburn 24. juni 1314 
– da Skotland vandt sin uafhængighed
Skotland var i årene 1296-1314 en engelsk provins, men en en skotsk oprørs-hær besejrede englænderne ved Stirling i 1297. Derefter drog de oprørske skotter plyndrende ind i England lige til Hexham. Men fra Flandern ilede den engelske kong Edvard hjem og sejrede afgørende ved Falkirk med sine ypper-lige bueskytter, og i 1305 kunne han udstede en forfatning for Skotland, hvor-ved dette vel beholdt sine egne love, men skulle styres af en engelsk statholder og retslig blev underkastet den engelske konge og parlamentets afgørelser i Westminister. 
Det genvakte dog hele den skotske nation til kamp og den nye leder blev Robert Bruce, der regerede 1306 til -29. Bruce blev 1306 kronet i Scone og vandt frem år for år, hjulpet af sin tapre bror Edvard Bruce og sir James Douglas. Da Edvard d. 1. var død på sit sidste togt mod Skotland, magtede hans svage efterfølger Edvard d. 2. ikke at undertvinge skotterne, og i 1314 havde englænderne kun Stirling Slot tilbage. Da kong Edvard d. 2. forsøgte at undsætte slottet led han nederlag ved Bannockburn, og dermed blev Skotland befriet d. 24. juni 1314, Vi dykker ned i hele historien, hører om svinestregen mod William Wallace og rejser spørgsmålet: Har disse fjerne begivenheder stadig nogen betydning for den skotske identitet?

Onsdag d. 29. marts 2017:
Den böhmiske Liga og husitterkrigene i 1400-årene (1424-1436) 
Det er velkendt i dansk historieskrivning, at det er reformatoren Martin Luthers skriverier, der sætter fut i opgøret med den katolske kirke, og betyder at den danske reformation indføres i 1536.
Derimod er der ikke mange danskere som har hørt om Den bøhmiske Liga og husitterkrigene 1424-1436 og husitternes effektive vognborge, der ændrer datidens krigsførelse. Husitterne var en meget sammensat oprørsbevægelse- dels bestående af en moderat fløj (calixtinere), der havde deres centrum i Prag, dels en mere radikale fløj (taboritterne) der især var hjemmehørende i Sydbøhmen. Denne aften fokuserer vi på husitterne, deres militære taktik, men også på nogle af de mange reformbevægelser og den reformkatolske bevægelse, der eksisterede inden Luther opslog sine 95 teser på kirkedøren i Wittenberg...

Onsdag 5. april 2017:
Konstantinopels fald - 29. maj 1453
I det kristne Europa åndede man lettet op, da sultan Murat døde 1451, og det osmanniske riges ekspansionstrang for en stund gik i stå. Alt for sent blev det klart for den østromerske kejser Konstantin, at hovedstaden i hans byzantinske rige var det næste mål for den nye unge sultan Mehmet. Den unge Mehmet havde kamperfaringer, blandt andet fra det andet slag på Solsortesletten i Kosovo i 1448, hvor ungarerne havde gjort et sidste forgæves forsøg på trænge osmannerne ud af Europa. Sultan Mehmet var en ekstremt brutal despot, og havde for eksempel ladet sine egne brødre slå ihjel. 
Konfronteret med den muslimske fare bad kejser Konstantin Europa om hjælp men der kom kun et lille kontingent hjælpetropper fra Venedig. De øvrige europæiske lande var optaget af andre ting, og krigstrætheden oven på korstogene var blevet fremherskende. 
Da belejringen af Konstantinopel blev indledt den 6. april 1453, kunne kejser Konstantin kun mønstre omkring 8.000 soldater og kun få effektive kanoner. Sultan Mehmet var til gengæld gået i land med en hær på omkring 200.000 mand, og medbragte den nyeste våbenteknologi: bronzekanoner. Snart var Konstantinopel faldet og blev efterfølgende omdøbt til Istanbul. 
Ikke overraskende er synet på disse begivenheder i dagens Tyrkiet og i Vest-europa ret forskellig, men kan vi også tage historien til indtægt for den aktuelle stillingtagen til udviklingen i Tyrkiet, og forsømmer de europæiske lande atter at hjælpe hinanden - og dermed sig selv?

Onsdag d. 19. april 2017:
Allierede invasionsplaner mod Sovjetunionen ?
Den 23. august 1939 havde Hitlertyskland undertegnet en ikke-angrebspagt med Sovjetunionen, hvilket satte Storbritannien og Frankrig i en svær situation, da Hitler kort efter beordrede sine tropper ind i Polen. I begyndelsen kæmpede Finland for sin overlevelse mod de sovjetiske styrker og Polen var blevet besat. I dag véd vi, at Frankrig ved årsskiftet 1939/40 lagde planer for at komme Finland til undsætning, og herunder skulle det sovjetiske Murmansk invaderes af et fransk-engelsk ekspeditionskorps. Få hele den utrolige historie, hvad der ændrede planerne, og hør hvordan udviklingen i de kommende måneder ganske kuldkastede de planer, der også skulle have bragt en invasion af de russiske oliefelter, der på dette tidspunkt leverede olie til tyskerne! 

Onsdag d. 3. maj 2017:
Tyske invasionsplaner mod Sverige ?
Sveriges rolle op til – og under den 2. verdenskrig har i årtier haft historikernes interesse, og det er nok en populær opfattelse, at Sveriges neutralitet vist var temmelig tyskvenlig. Er der noget om snakken eller har vi at gøre med en nordisk småstat, der balancerede mellem Hitlertyskland og de allierede for at bevare sin suverænitet. Vi hører om de tyske transittog, "Umschlaglager der deutschen Wehrmacht" i Luleå(!), "Engelbrecht-divisionen" der gik i transit fra Oslo til Haparanda og de tyske angrebsplaner mod Sverige, der blev udarbejdet af generalmajor Adolf von Schell (1893-1967) i foråret 1943. Begivenheder på østfronten fik i august -43 afgørende indflydelse på invasionsplanerne, og vi dykker ned i spørgsmålet om hvad der forhindrede en tysk invasion af Sverige?

Onsdag d. 1o. maj 2017:
Seenotgruppe 81 i Guldborgsund 
- og de tyske flygtninge fra østfronten
Vi slutter denne sæson med den fantastiske historie om de 15 store tyske vandflyvere Dornier Do 24, der fortsatte med at flyve deres missioner, trods den tyske kapitulation ved befrielsen den 5. maj 1945!
De skulle blive de sidste Luftwaffe-fly i aktiv tysk tjeneste i Danmark, og fortsatte med at operere fra Guldborgsund helt frem til d. 18. juni 1945. Hvordan kunne det gå til, hvori bestod da deres opgave, og hvad sagde den danske modstandsbevægelse - og englænderne - til denne højest usædvanlige situation? 
Vi får hele historien fra de første tyske flygtninges ankomst til det tyske personel gik i britisk fangenskab i Schleswig. 

For AOF Næstved og Susålandet (holdnr. 162-930)
Ved spørgsmål ring til 20 40 42 10.
Afholdes på Grønnegades Kaserne, Grønnegade 10, 4700 Næstved. Lokale: Musikstalden.
Mødedatoer
01-03-2017,
29-03-2017,
05-04-2017,
12-04-2017,
19-04-2017.
03-05-2017.
10-05-2017.


Torsdage på Peder Lykke Centrets Aktivitetscenter,
Peder Lykkes Vej 63-65, 2300 S.
kl. 12.30 - 13.45
Vedr. tilmelding (forbeholdt pensionister):



Ørestaden med et visit på Bella Sky Hotel
Fredag d. 21. april 2017, kl. 17-20. Gentages:
Fredag d. 19. maj 2017, kl. 17-20. Gentages:
Fredag d. 16. juni 2017, kl. 17-12.

Turen starter ved Metrostation Bella Center, og vi skal derfor have traveskoene på. Vi orienteres om de seneste byggerier i Ørestad City, ser nærmere på Ørestadshuset og hotellerne i området omkring Fields. Vi besøger Nordens største hotel, den forvredne skyskraber Bella Sky Comwell, og nyder en genstand på 23. etage i det 76,7 meter høje hoteltårn. Vi slutter turen der med et godt måltid mad. 
Prisen inkluderer en genstand på Bella Sky samt et måltid mad, men ikke drikkevarer til maden. 
Lang gåtur, som ikke er egnet for gangbesværede.



Grundtvigskirken 
- og Nordvestkvarteret

med Lisa Elsbøll, kulturhistoriker

Lørdag d. 18. marts 2017, kl. 10-12.
Højt hævet over Københavns nordvest kvarter ligger Grundtvigs Kirke på Bispebjerg. Blandt de nærmeste naboer er Bispebjerg Kirkegård og Bispebjerg Hospital. Kirkegården kom først på de bare marker på Bispebjerg Bakke i 1903, men 10 år efter fulgte hospitalet og i 1921 blev grundstenen til kirken lagt. 
Omkring disse tre faste holdepunkter voksede det nye nordvest kvarter op med nye boliger til den voksende arbejderklasse ved arbejdspladserne omkring Slangerup-banen. Det blev et blomstrende kvarter, men i løbet af nogle årtier skete der en nedslidning og Nordvest blev synonym med billige huslejer og sociale problemer. 
Nu blæser der andre vinde omkring Bispebjerg Bakke - nu kommer gallerierne og kreative virksomheder. Tag med på en vandring i området, inden det bliver mondænt. Vi be-gynder med et besøg i Grundtvigs Kirke, går en tur på kirkegården og en runde imellem de mange boligkarreer og hospitalet. Imens hører vi om nordvests historie - de store visioner og de barske realiteter.

For: AOF Frederiksberg København 0g AOF Brøndby.


Introduktion til slægtsforskning 
- for begyndere. (1. del)

Weekenden, lør- d. 4. og søn- d. 5. november 2017, kl. 10-16:30

Dette introduktionskursus tager udgangspunkt i din egen familie, og der kræves ingen forudsætninger for at deltage. Sammen gennemgår vi de grundlæggende regler og opstillingen af den første anetavle samt den væsentligste håndbogslitteratur for en slægtsforsker. 
Riv en weekend ud af kalenderen, og se om slægtsforskning og dens arbejdsform er noget for dig. Lidt gotisk skriftlæsning til husbehov indgår også i kurset. Der udleveres tekster med gotisk skrift på kurset, så der er en mindre udgift til kopier. 
Efter dette kursus har du fået en klar fornemmelse af, hvordan den erfarne slægtsforsker samler og ordner sine kilder, og du kan med stort udbytte deltage i weekend-kurset om computergenealogi og webbaseret slægtsforskning.

Begge weekendkurser afholdes på Tårnby Skole, Sneserevej 10, 2770 Kastrup.

2 mødegange (14 holdtimer). For AOF Amager (holdnr. 171363). 
Ved spørgsmål ring til 32 51 14 95,


Computergenealogi og webbaseret slægtsforskning 
(2. del)

Weekenden lør- d. 11 og søn- d. 12. november 2017,
kl. 10-16:30.

Anvendelsen af computere, iPads, mobiler, wi-fi og internet-tet har de seneste ti år revolutioneret, hvordan der dyrkes slægtsforskning. På dette weekendkursus kommer du selv til at sidde ved tasterne. Du har enten deltaget i det foregående weekendkursus eller har på egen hånd gennem flere år dyr-ket slægtsforskning. 
På kurset får du dels en grundig introduktion til, hvordan du bedst kan kombinere brugen af de bærbare, internettet og de mest kendte slægtsforskerprogrammer. 
Dels bliver du guidet gennem centrale steder på nettet såsom AO og DDD, ligesom vi ser nærmere på Daisy og udenlandske sites. Det hele sker i ro og mag med afsæt i viden fra det første weekendkursus, der gav den grundlæggende introduk-tion til metodik, kildeindsamling, anetavlens systematik og de klassiske kildetyper. 

Weekenkurset afholdes på Tårnby Skole, Sneserevej 10, 2770 Kastrup.

For AOF Amager (holdnr. 171 364). 
Ved spørgsmål ring til 32 51 14 95.



Danmark i krig, øer og kolonisering 

12 fredagsforedrag om kulturhistoriske øhop, krige og kolonisering. Historien gentager sig selv! - eller gør den ?

Fredag, d. 24. februar 2017, kl. 13 - 15:30 
Island - en dansk kolonihistorie ? 
I april 2016 demonstrerede omkring 20.000 islændinge foran Altinget, da det takket være de såkaldte "Panama Papers" blev afsløret, at Islands statsminister, Sigmundur David Gunnlaugsson og hans kone har været ejere af selskabet Wintris, som er registreret i skattelyet De Britiske Jomfruøer. Da de tre store islandske banker - Landsbanki, Glitnir og Kaupthing - gik konkurs i forbindelse med finanskrisen, viste det sig, at Wintris var en af de kreditorer, som havde millioner til gode hos dem. Det oplyste Gunnlaugsson aldrig om, hverken før eller efter han blev valgt til statsminister i 2013. 
Vi ser nærmere på den historie, islandsk økonomi gennem et par hundrede år og dykker ned i en anden af de vanskeligste perioder i Islands nyere historie. Mellem 25 % og 33 % af befolkningen døde under en koppeepidemi (1707-09), og i årene 1783-86 omkom atter ca. 25 % af øens befolkning som følge af hungersnød efter et voldsomt vulkanudbrud og endnu en koppeepidemi. Det islandske samfund har således flere gange været under voldsomt pres, og vi prøver at trække de store linjer fra de første nordboer slog sig ned i slutningen af 800-tallet og skabte det bondearistokratiske Altinget. 

Fredag, d. 3. marts 2017, kl. 13 - 15:30 
Færøerne - en dansk kolonihistorie ?
Siden middelalderen har Færøerne været knyttet til Danmark på forskellige måder, men de færøske storbønder havde et lovgivende, dømmende og politisk bestemmende Alting fra ca. år 900. I 1300-tallet boede der antagelig kun omkring 4.000 sjæle på de 18 øer i Atlanterhavet, og trældommen var da afskaffet. Befolkningsmængden var stort set uændret frem til 1700-årenes slutning.
I 1380 var Færøerne fulgt med Norge ind under den danske krone, hvor de forblev sam-men med Island og Grønland indtil 1815. Økonomisk var hansestæderne dominerende i Bergen og på Færøerne i 1300- og 1400-tallet. Men i 15 og 1600-årene skabte den danske kongemagt en monopolhandel på Færøerne, først til brug for kronens kreditorer, siden (1709-1856) til et kgl. handelsselskab. 
En sproglig ligestilling mellem dansk og færøsk kom først i årene op til den 2. verdenskrig, hvor Færøerne i øvrigt blev besat af Storbritannien. Englænderne blandede sig mindst muligt i øernes indre anliggende og i et samvirke mellem amtmanden og Lagtinget nedsattes en form for selvstyreregering. Trods en færørsk folkeafstemning viste et flertal for færøsk selvstændighed valgte den danske regering, at man foretrak en hjemmestyre-ordning, hvilket efter lange forhandlinger endelig trådte i kraft 1948. Vi ser nærmere på det færøske samfund i de seneste godt hundrede år og de langvarige, men resultatløse forhandlinger med den danske regering om det færøske folks selvstændighed.

Fredag, d. 10. marts 2017, kl. 13 - 15:30 
Grønland - en dansk kolonihistorie ?
Det er nok noget af en tilsnigelse at kalde Grønland en ø, men overraskende nok kan man hævde, at nordboerne var de første mennesker på Sydgrønland. Grønland blev befolket i 900-årene, og nordboerne kom til at leve og virke i det sydlige Grønland i mere end 500 år, samtidig med, at inuitterne indvandrede nordfra. 
Noget provokerende kan man endvidere hævde, at det var Kalmarunionen 1397, der sikrede en dansk overhøjhed, der i de følgende århundreder med handelsmonopolet - 1636, 1750 og 1774 - samt missionsvirksomheden (1721), fik gjort Grønland til en dansk koloni.
Først i 1924 tillod man etableringen af Grønlands første industrivirksomhed (Henkognings Anstalten), og i 1932 det første skibsværft med motorværksted begge virksomheder i placeret i Sisimiut, der således blev Grønlands første industriby. Vi tager fat i den grøn-landske udvikling - eller mangel på samme - op igennem 1900-årene, hører om elektrifi-cering, "reservat-politik", minedrift, amerikanerne på Grønland, manden og skibet (Hans Hedtoft), Thule-sagen (1968) og meget andet.

Fredag, d. 17. marts 2017, kl. 13 - 15:30 
Hvad gik galt på Cypern?
I august 1960 blev Cypern en uafhængig republik med Makarios som præsident, og kort efter blev Cypern medlem af FN og efter et års tid medlem af Commonwealth. Præsident Makarios fremsatte i 1963 et 13-punkts-forslag til revision af forfatningen, men øgede spændinger mellem græsk-cyprioter og tyrk-cyprioter resulterede i stedet i en væbnet konflikt. 
FN's mæglingsbestræbelser bar ikke frugt, og i stedet oprettedes i 1964 en neutral zone mellem parterne, og FN indsatte fredsbevarende styrker, der bl.a. omfattede danske FN-soldater. Da en militærjunta tilrev sig magten i Grækenland 1967 steg spændingen på Cypern yderligere, og i strid med alle aftaler overførte militærjuntaen nu tusinder af græske soldater til Cypern. 
Efter tyrkiske luftangreb i 1967 greb både FN, USA og NATO ind for at forhindre krig. Tyrkiet afstod fra invasion, men i 1974 foretog militærjuntaen et militærkup på Cypern, og præsident Makarios måtte flygte via de britiske baser. Nu invaderede Tyrkiet Nordcypern efter en længe fastsat plan og forklarede invasionen med det græske militærkup og udnævnelsen af ekstremisten Nicos Sampson til præsident. Men da juntaen tre dage efter faldt, og konstitutionelle forhold genindførtes på Cypern, blev de tyrkiske tropper ikke trukket tilbage- tværtimod blev det besatte område udvidet. En lang række resultatløse forhandlinger mellem de to parter, blev fra 1977 afholdt i FN-regi, men uden resultat, og i 1983 udråbtes Den Tyrkiske Republik Nordcypern med Rauf Denktas som præsident. Den er imidlertid kun blevet anerkendt af Tyrkiet. Vi skuer tilbage på tiden før dannelsen af den uafhængige republik, hører om den osmanniske epoke og forsøger at se på Cyperns medlemsskab af EU. Hvordan kan to NATO-lande fortsat strides om Cypern, og hvori kunne en løsning bestå?

Fredag, d. 24. marts 2017, kl. 13 - 15:30 
Hvad gik galt i Nordirland - og er alt godt nu?
Selv i den værste periode med IRA og bombesprængninger var grænsen mellem Nordirland og republikken aldrig lukket og bevogtet, men det kan ændre sig med Brexit. Dertil kommer at flere, at de mange lig i lasten fra "den beskidte krig" i Nordirland fortsat ikke er blevet inddraget i forsonings-arbejdet. Således har Shaun Woodward, tidligere britisk minister for Nordirland, påpeget at også de britiske troppers rolle må inddrages i forsoningsarbejdet. Særligt henviser han til den såkaldte »Bloody Sunday«, hvor britiske faldskærmssoldater skød og dræbte 13 mennesker ved en borgerrettighedsdemonstration i byen Londonderry den 30. januar 1972. Mange af de dræbte blev skudt i ryggen, og i 2004 fastslog den såkaldte Saville-undersøgelse, at de britiske soldaters forhåndsordrer om brugen af skydevåben spillede en stor rolle for antallet af dræbte. Men intet strafansvar er blevet gjort gældende. Trods Lord Savilles klare konklusioner om »Bloody Sunday« er der hverken blevet iværksat en undersøgelse eller blevet indkaldt medlemmer af sikkerheds-styrkerne til forhør hos politiet. Til gengæld blev den nordirske leder af det republikanske parti Sinn Fein, Gerry Adams, så sent som i maj 2014 anholdt, mistænkt for medvirken til kidnapning og mord på Jean McConville, som IRA likviderede tilbage i 1972. Efter fire dages varetægtsfængsling måtte han dog løslades, og Adams kunne ved en kort pressekonference atter afvise, at han havde deltaget i nogen sammen-sværgelse for at kidnappe, dræbe eller begrave Fru McConville. Modsætningerne lurer således fortsat under overfladen, og det nordirske politi (PSNI) advarede i foråret 2016 om, at Det Ny IRA muligvis ville markere 100-året for den irske påskeopstand med bomber og teroraktioner.
Vi samler op på udviklingen siden 1998, hvor IRA og Storbritannien indgik en officiel fredsaftale. Den blev snarere begyndelsen på en fredsproces end konfliktens afslutning.

Fredag, d. 31. marts 2017, kl. 13 - 15:30 
Før, under og efter Castros Cuba 
- om imperialisme og frihedskamp
I december 2014 meddelte den amerikanske Obama-administration, at USA ville normalisere forholdet til Cuba. En fangeudveksling blev sat i værk, og der blev gjort forberedelser til at lette den amerikanske handelsembargo.
Vi vender først blikket bagud, idet Cuba i 1902 officielt fik sin uafhængighed fra Spanien. Allerede da fastholdt USA dog en stærk politisk og økonomisk dominans, og fra 1934 oprettedes tilmed en stor amerikansk flådebase i det østlige Cuba (Guantánamo).
Alligevel kunne Fidel Castro d. 8. januar 1959 sejrssikkert marchere ind i Havana. En revolutionerende udvikling blev hurtigt sat i gang, og omfattede blandt andet jordreformer, nationalisering af både cubansk og udenlandsk ejendom, lønstigninger, fald i huslejer mv. I 1960-61 gennemførtes en omfattende alfabetiseringskampagne som begyndelsen til et uddannelses-system for hele folket, der efterfulgtes af udviklingen af et forbilledligt sundhedsvæsen. 
USA bekæmpede fra starten det nye Cuba både økonomisk og diplomatisk. Der indførtes importstop for cubansk sukker i 1960, efterfulgt af en egentlig handelsembargo. I 1961 afbrød USA de diplomatiske forbindelser med Cuba, og i 1962 blev Cuba udelukket fra Organisationen af Amerikanske Stater, OAS. Isolationen fik de cubanske ledere til at styrke kontakten med Østblokken, der i løbet af få år overtog USA's traditionelle rolle som Cubas vigtigste handelspartner. 
Vi ser nærmere på Cubas situation under den kolde krig, og under skiftende amerikanske præsidenter. Lysner det nu for Cuba og cubanerne – eller er de blot blevet en brik i den amerikanske indenrigspolitik ?

Fredag d. 7. april 2017, kl. 13 - 15:30 
Da Tyrken tog Rhodos og belejrede Wien, 1522-1532
Efterhånden som de kristne blev fortrængt fra det østlige Middelhav og Det Østromerske Kejserrige med Konstantinopel faldt, var romerrigets undergang en realitet og et nyt imperium overtog scenen. Islam var opstået i 600-årene, og var således en langt yngre religion end jødedom og kristendom. Det osmanniske imperium beherskede efterhånden hele Balkan, og blev i senmiddelalderen en trussel mod kejserstaden Wien. 
I 1522 besluttede den mægtige sultan Süleyman at fordrive den kristne Malteserorden fra Rhodos, og han indledte et angreb med en overvældende angrebs- og belejringsstyrke. Ridderne forsvarede sig hårdnakket, og der fulgte en langvarig belejring af Rhodos By. 
Vi graver et spadestik dybere i historien om det Østromerske Kejserriges undergang og Det osmanniske Riges oprindelse og ekspansion. Bundede udviklingen i en religionskrig, eller er det blot en populær myte? Var korstogene den egentlige årsag til Osmannerriges ekspansion - og lykkedes det tyrken til sidst at indtage Wien?

Fredag d. 21. april 2017, kl. 13 - 15:30 
Fra slaget om Berlin til Berlinmurens etablering
Berlin blev med kejserrigets grundlæggelse i 1871 Tysklands nye hovedstad (Reichshauptstadt) og fik dermed en enorm symbolværdi for et samlet tysk rige. I de følgende årtier voksede byens betydning og størrelse, da en række forstæder i 1920 indgik i et Storberlin med 4 millioner indbyggere. Weimarrepublikkens fald og nazisternes magtovertagelse i 1933 skulle blive skæbnesvanger for Berlin, der dels blev mål for Hitlers fantasterier om en total omkalfatring af Det 3. Riges Reichhauptstadt, der blev indledt med opførelsen af Rigskancelliet i 1938 efter Albert Speers grandiose tegninger og modeller. Dels blev sønderbombet gennem fem års allierede luftbombardementer, der kulminerede i Berlins endelige befrielse af Den Røde Hær i foråret 1945.
Vi dvæler ved "Der Untergang" og de kaotiske tilstande i under Slaget om Berlin (16/4-2/5 -45) og månederne frem til efteråret, hvor byens opdeling i fire zoner kunne implementeres og der blev etableret aftaler om adgangsveje og tre luftkorridorer mellem zonerne i Vestberlin og zonerne i Vesttyskland.
Vi hører om de Allieredes "High Command" i Zehlendorf og krisen i juni 1948, der resulterede i "Blokaden af Berlin" og styrkeprøven om Vestberlins fremtid. Om Berlins to konkurrerende overborgmestre (Ebert og Reuter) og etableringen af DDR, hvor Østberlin blev bonde- og arbejderstatens nye hovedstad. Vi ser på den sovjetiske leder Khrusjtjovs Berlin-ultimatum i 1958, (som krævede vestmagterne ud inden seks måneder) og DDR-styrets knæfald, da man føler sig nødsaget til at mure sin egen befolkning inde fra den 13. august 1961, hvor østtyske arbejdere, bevogtet af soldater, afspærrede grænsen med pigtråd, betonklodser, hulsten af cellebeton og tilmurede vinduer og døre i huse ved grænsen til det frie Vestberlin.

Fredag d. 28. april 2017, kl. 13 - 15:30 
Slaget ved Lepanto 1571 
- et søslag og dets symbolske betydning
Efter tyrken havde taget Rhodos kom turen til Malta, men invasionen og belejringen i 1565 mødte hård modstand, og takket være forstærkninger til de belejrede måtte de osmanniske styrker gå i bådene med svære tab. 
Få år senere kom det berømte søslag i Lepantobugten i Det Ægæiske Hav, mellem en flåde fra Osmannerriget og en flåde fra den kristne alliance bestående af paven, bystaten Venedig og Spanien. 
Den osmanniske flåde led vitterligt et knusende nederlag, og det blev fejret over hele den kristne verden. Sejren stod i et nærmest mytisk skær: Endelig kunne man ånde lettet op, da det osmanniske søherredømme i Middelhavet syntes brudt. 
Vi repeterer Det Osmanniske Riges sejrrige historie gennem århundrederne og stiller skarpt på den alliance, der slog den osmanniske flåde. Er Slaget ved Lepanto så afgørende – eller har symbolværdien helt overskygget den militære betydning? 
Hvad skete der med den kristne alliance - og med Osmannerrigets magt og indflydelse i de følgende århundreder ?

Fredag d. 5. maj 2017, kl. 13 - 15:30 
Polarfronten: Grønland under den 2. verdenskrig 
- og i den kolde krig (1940-90)
Arktis er i de senere år blevet genstand for stigende international opmærksomhed. Det skyldes først og fremmest, at den accelererende afsmeltning af isen ved - og i - Grønland både giver nye muligheder og nye udfordringer. Dernæst har Rusland i andre interesseområder vist at det militære trusselsbillede hurtigt kan ændre sig negativt, og give mindelser om situationen under den kolde krig. 
Endelig kan den fornyede interesse for en mulig udvinding og eksport af uran fra Grønland skabe spændinger i området, hvis militære hensyn kommer til at spille en rolle for uran-udvindingen. Under alle omstændigheder er det politisk afgjort, at udvinding og eksport af uran vil få betydning for rigets udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik.
Vi tager en tur tilbage til begyndelsen, hvor ingen kendte til uran-forekomsterne og deres betydning og et Grønland, der blev betragtet som en god gammel dansk koloni, der pludselig blev afskåret fra København som en følge af den tyske besættelse af Damark, d. 9. april 1940. Vi hører om de tyske og amerikanske planer med Grønland, Henrik Kauffmann og baseaftalerne med USA, en begyndende grønlandsk nationalisme indenfor rammerne af et dansk-grønlandsk fællesrige, forhandlingerne op til grundlovsændringen i -53 og FN's rolle i afkoloniserings-spørgsmålet, Islands krav på Grønland(!) samt nedstyrtningen af en amerikansk B-52 med fire brintbomber i januar -68 og meget andet.

Fredag d. 19. maj 2017, kl. 13 - 15:30 
Den Spanske Armada 1588, de spanske Nederlande og Englands skæbnetime
De Spanske Nederlande - også kaldet De Sydlige Nederlande - var de ti sydlige nederlandske provinser, som det takket være den spanske konges statholder Alessandro Farnese (1545-1592) og hans vellykkede del-og-hersk-politik over for de oprørske Nederlande lykkedes at fastholde under spansk herredømme efter 1579. Provinsernes udstrækning svarer omtrent til det nuværende Belgien (kongedømme fra 1831) og Luxembourg (storhertug-dømme, hvor stormagterne i 1867 anerkendtes dets uafhængighed og neutralitet). I første halvdel af 1580'erne erobrede Alessandro Farnese store områder fra oprørerne i de nordlige provinser, og få år senere blev Farnese udpeget til at stå i spidsen for tropperne på Den Spanske Armada. Den store krigsflåde som Filip 2 af Spanien sendte mod England 1588, dels for at hævne Maria Stuart, dels fordi dronning Elizabeth støttede Nederlandene i striden mod Spanien. 
Flådestyrken talte 130 store og 30 små krigsskibe, og rummede en invasions-styrke på ca. 30.000 mand. Efter to måneders sejlads nåede flåden Den Engelske Kanal, og her ventede den engelske flåde, der bestod af mindre og mere manøvredygtige krigsskibe end de spanske. Havde den spanske armada held til at komme ind ved Themsen og landsætte invasionsstyrken kunne London næppe reddes.
Vi ser på datidens orlogsskibe, hvor kanondæk og kanonluger stadig gav problemer i 1500'årene, vi hører om søslaget ud for Gravelines ved Calais d. 29. juli om vejr og vind samt følger begivenhederne i Den engelske Kanal i begyndelsen af august 1588.

Fredag d. 26. maj 2017,  kl. 13 - 15:30 
Cubas kamp med socialismen, 1953-65
Den 1. januar 1959 vandt guerillastyrker under ledelse af Fidel Castro magten og smed den forhadte diktator Fulgencio Batista på porten. Castros bevægelse, Movimiento-26 de julío, var oprindeligt ikke baseret på noget socialistisk program, men snarere på et national-demokratisk grundlag der især fokuserede på tiltrængte jordreformer for de cubanske bønder. Men en indædt konflikt med amerikanske banker og sukkerfirmaer i 1960 kom til at betyde, at Castro valgte at nationalisere hele økonomien og underlægge den planøkonomi. 
Den cubanske revolution var dog også underlagt omverdens politiske virkelighed, og den amerikanske blokade - og polariseringen under den kolde krig - skubbede snart Fidel Castro i armene på Sovjetunionen, både økonomisk og politisk. Svinebugtaffæren i april 1961 gjorde det ikke nemmere, og det amerikanske forsøg på at afsætte Fidel Castro blev en total fiasko for CIA og de eksilcubanere der - trænet og finansieret af den amerikanske regering - troede at selv en lille invasion ville udløse et folkeligt oprør på hele Cuba. 
Sovjetunionen valgte under Nikita Khrusjtjov i sommeren 1962 at opstille mellemdistanceraketter på Cuba, og det blev den kolde krigs alvorligste konfrontation mellem USA og Sovjetunionen. Da krisen kulminerede i dagene 22. til 28. oktober 1962 var verden bragt tættere på en atomkrig end nogensinde før. Sovjetunionens øgede indflydelse på Cuba blev også tydelig, da landets Revolutionære Samlingsparti få år senere blev omdøbt til Cubas Kommunistiske Parti. Vi ser nærmere på den cubanske socialisme i årene 1953 til 1965, hvor den cubanske vej til socialismen endte med at blive styret fra Moskva.


Fredage, kl. 13-15:30 på Grønnegades Kaserne, Grønne-gade 10, 4700 Næstved. Lokale: Smedjen.
Antal 12 mødegange (36 holdtimer). Holdnr. 171-940.
For AOF Næstved og Susålandet
Ved spørgsmål ring til 20 40 42 10


Torsdag d. 12. januar 2017, kl. 10-12. 
For Seniorhøjskolen hos AOF Amager:
Frederik d. IX - den tatoverede sømandskonge. 
Foredrag v/Tommy P. Christensen
Her præsenteres en samling foredrag og udflugter om vidt forskellige emner af almen interesse. Det er også et sted, hvor du møder andre modne mennesker og er sammen om at opleve, få nye perspektiver på det, du allerede vidste eller troede at vide eller det, du aldrig i sin vildeste fantasi troede var værd at vide noget om. "Ser og oplever man kun det, man altid har gjort, oplever man verden med kun halvåbne øjne!" Torsdagholdet er tilrettelagt og ledet af Suno Scharling.
Seniorhøjskolen mødes oftest kl. 10.00 i Foreningscenteret på Amagerlandevej eller på et nærmere angivet sted ude i forbindelse med udflugt. Se mere:
Seniorhøjskolen starter torsdag d. 29. september 2016, kl. 10:00.
For AOF Amager (holdnr. 161223) i Foreningscentret, Amager Landevej 71, 2770 Kastrup. Se:





HUSK!
Historiske Dage i  Øksnehallen i 
Weekenden
 d. 25. - 26. marts 2017.

Vi er med på standen for
Københavns Byvandrerlaug.


Juni 2017


Juli 2017 
(sommerferie)


GOD SOMMER !

HUSK 
SOMMERHØJSKOLEN
i Næstved 2017
BEGRÆNSET ANTAL PLADSER!
www.aof-naestved.dk
Kontakt tlf. 2040 4210 
eller mail: 
csh@aof-naestved.dk


Flere arrangementer er i støbeskeen... 
Kik forbi en anden gang!


Vi vil gerne takke de mange deltagere, der an-befaler os til andre, og de kunder, der i tillid til kvaliteten i vores arrangementer benytter os år efter år.
Er der specielle ønsker til ture, foredrag eller kurser, er man meget velkommen til at kontakte os.
Personaleforeninger, seniorer, markering af et jubilæum - eller en firmaudflugt? Alle er lige velkomne.
Send en mail, og vi finder ud af noget, der er planlagt efter jeres ønsker til en kulturhistorisk oplevelse af historiske dimensioner.
Endelig skal vi rette en særlig tak til de virk-somheder, organisationer og oplysningsfor-bund, der benytter vore tilbud.
Det er nok ikke en tilfældighed, at vi har været i denne branche siden midt-firserne ;-)

ECM-Medias første booklet!

AMAGERBROGADES BIOGRAFER

Hæftet, der er på 20 s., er forfattet af Lisa Elsbøll og Tommy P. Christensen med billedtekster af Fl. Lamberth. Udgivelsen sker i samarbejde med Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv.

Hæftet omhandler Amagers første biografer, Merry, Aladdin Teatret, Amager Bio samt lidt om Danmarks første filmforevisning og -produktion. 

Hæftet er rigt illustreret i farver og kan købes hos de førende boghandlere på Amager eller via ECM-Media, hvor der dog pålægges forsendelsesomkostninger.

Vejl. udsalgspris: 29,85

 (kun få eksemplarer tilbage!)

Læs mere om Sundbyernes lokalhistorie på:

 http://www.sundbylokalhistorie.dk/

Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkivs hjemmeside!

Under udgivelse i efteråret 2016:

Amagers industrialisering 

- begyndelsen

Udgives i samarbejde med

 Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv



Elsboell.info (for arrangører)


Startsiden

Hvem er vi? 

Byvandringer

Foredrag 

Praktiske oplysninger

Kurser i slægtsforskning 


AOF Albertslund, Ballerup, Glostrup, Ishøj, Høje Taastrup, Måløv, Skovlunde og Vallensbæk. Se: AOF Vestegnen

AOF Slagelse og Ringsted: Se http://www.aof-sydvest-sj.dk/

AOF Amager (Kastrup - Tårnby - Dragør): http://www.aof-amager.dk/

AOF Farum: http://nordsjaelland.aof.dk/ 

AOF Frederiksberg: http://www.aof-frederiksberg.dk/

AOF Gentofte - Gladsaxe - Lyngby-Taarbæk: http://gladsaxe.aof.dk/ 

AOF Gundsøe: http://www.aof-gundsoe.dk

AOF Herlev: http://herlev.aof.dk/

AOF Hvidovre: http://www.aof-hvidovre.dk/

AOF Frederiksberg-København: http://www.aof-fk.dk/

AOF Nordsjælland: http://nordsjaelland.aof.dk/

AOF Næstved og Susålandet: http://susaalandet.aof.dk/

AOF Roskilde: http://www.aof-roskilde.dk

AOF Rødovre: http://www.aof-rodovre.dk/index.asp

AOF Sydvestsjælland: http://www.aof-sydvest-sj.dk/

AOF Vestegnen: http://www.aofvest.dk/

AOF Vordingborg: http://www.vordingborg.aof.dk

Peder Lykke Centrets Aktivitetscenter, Amager: 

http://www.pederlykkecentret-aktivitetscenter.dk/

 Ældresagen: http://www.aeldresagen.dk/

 Jernbanecaféen: http://www.jernbanecafeen.dk


BEMÆRK!

Vi tager forbehold for evt. trykfejl, aflysninger, underviserskift og ændring af mødested. 

Ved arrangementer med spisning er tilmelding bindende, og der kan ikke refunderes betaling for bestilte kuverter.