Jeg har de sidste 8 år kørt i vintersæsonen og er efterhånden blevet helt grebet af det og vil derfor gerne give nogle råd videre, som min erfaring med Kong frost har givet mig.
Min første rigtige vinter køretur startede tilbage først i firserne. Det var en kold og mørk januar morgen, i radioen snakkede de om kulderekord og min Hannomach F20ér ville ikke starte og efter en kvarters forsøg på at få liv i den iskolde ladvogn var jeg efterhånden blevet så kold og ophidset at jeg ikke viste hvad jeg gjorde og opgivende trådte jeg på kickstarteren på min 380ér GT som for længst var staldet op for vinteren, og så skete det som jeg ikke havde drømt om, den startede ved første tråd (noget den i øvrigt aldrig havde præsteret om sommeren foran tøserne på grilleren) og jeg for ind og iførte mig mit stramt siddende læderdragt og et par tyndslidte handsker og kørte af sted de 6 km mod arbejde og holdt da kæft hvor var det koldt mine fingre var som istappe og mit ansigt sveg af smerte værst blev det dog da jeg var ankommet på arbejde og fingrene begyndte at tø op igen , jeg nærmest græd af smerte og rystede af kulde den næste times tid foran radiatoren og jeg måtte love min mester aldrig at gøre noget så tåbelig igen.
Efter denne oplevelse skulle der gå nogle år inden jeg så småt begyndte at køre vinterkørsel igen. Men for 6 år siden købte jeg i forbindelse med 2 ugers barselsferie 7 mere eller mindre defekte MZér sådan lige for at udnytte tiden til at skrabe nogle penge sammen til bleer, banevogn og så videre. Det blev til 3 MZér hvoraf to blev solgt og den sidste en TS250 blev min kør til arbejde maskine, som jeg en tid kørte fra Herning til Århus på, og på den måde lærte lidt om kåbe og påklædnings betydning for mageligheden ved MC. Som daglig transportmiddel. Jeg konverterede senere til en MZ es 150 (lys lige ud ) og udstyrede den med ben-skjolde og vindskærm og endnu senere til en tilsvarende 250ér. og har dermed fået en del erfaring med vinterkørsel som jeg håber at andre hermed kan få glæde af, så vi kan blive endnu flere "rigtige" motorcyklister på de danske landeveje.
Med hensyn til påklædning kan jeg anbefale at man køber stort og godt foret og vandtæt køredragt. Det er altafgørende at tøjet er støre end egentligt nødvendigt, for så kan kroppen ånde selv om du har svedt lidt over at forcere den sidste snedrive. Handsker til denne årstid er luffer, da de har fælles fingre og er godt foret, kør evt. med overtræk hele sæsonen, og hav evt. to par at skifte mellem, så du altid har et par tørre, da varmen i fingrene er vigtig for krops temperaturen, og køb dem rigelig store.
På fødderne er forede støvler og lange uldsokker absolut at foretrække.
På hjelmen har jeg lavet et stort og foret nappa rør som er fæstnet hele vejen rundt på undersiden af min hjelms kantliste, den nederste del af røret er tilpasset faconen på mine skulder så der ingen vind slipper ind (det er jo så fandens koldt på denne årstid). Ligeledes har jeg afdækket den underste del af hjelmens ansigtsåbning ind over næse og kindben, dette bevirker at min ånde ikke dugger på visiret og at jeg kan køre med åbent visir ved selv ekstremt lave temperaturer uden at få kulden i mit mere kuldskær område af ansigtet.
Det med mærket vil jeg helst ikke bevæge mig ind på men kun pointere at totaktere altid er lette at starte i frostvejr, og har et lidt spids moment som med kørsel uden for effekt området kan agere "discount traction control".. Alt ud over én cylinder er frås, og en lukket kædekasse er absolut heller ikke af vejen.. Motorcyklens egenvægt må helst ikke overstige det dobbelte af førerens da den derved bliver vanskelig at styre i paniske situationer (ræs er jo noget man køre på sneglatte veje og ikke noget man læser om i et touring blad). Sidevogne er for tøsedrenge men sørg for at følges med en til støre distancer da de kan holde din oppakningen tør, og i øvrigt medbringe en fandens masse som du ellers aldrig havde drømt om at tage med. (læs værktøj, reservedele, tørt tøj mm.).
Da man skal regne med at stå af en gang imellem, er det en god ide at udstyre MCen med styrtbøjler, de økonomiske udsatte steder.
Et motocross lignende styr er at foretrække til det mere aggressive kørsel men afkort det evt. ellers vil du få alt for meget vind ind på kroppen, men et ikke for lav standard styr er normalt udmærket. Sørg for at have afdækning for fingrene, jeg vil påstå at i læ kan fingrene klare mindst 10°c. lavere temperatur end med fartvinds afkøling. En anden sanktion mod frosne fingre er elvarme i håndtagene som kan købes i handlen, eller laves af varmelegemetråd viklet rundt om et par skumgummi håndtag og derefter omviklet med gaffe tabe. lav tråden så effekten er på ca. 10 watt pr håndtag (R = U * U / P) altså 14,2 ved 12 volt og 10 watt, og lav en kontakt som kan skifte mellem parallel og serieforbindelse da 5 watt normalt vil være en rimelig god fingergrill.
Er et område som mange fallerede vinter køre sprang over men: Læ er altafgørende for at kunne holde en komfortabel kropstemperatur og her er der mange muligheder, køb et færdig lavet vindskærm samt fingreskærme og benskærme, sav for eksempel alt overflødig af en gammel touringkåbe, eller lav dit eget vindskærm og benskærme i forhåndenværende materiale. Benskærme kan undværes men til daglig transport undgår man at få vejsnavs på bukserne og korte ture kan sagtens foregå i cowboy bukser. jeg savede mit eget vindskærm ud i plexiglas og varmede det op til ca. 105°c. over en 75 cm. Lang elektrisk strålevarmer og bukkede det derefter i facon, hidkaldte Konen som kølede den ned med haveslangen mens den blev holdt i facon, (vindskærmen altså). Den første model gik mig til skulder højde hvilket ikke er nok til at sende vinden over øjenhøjde. Derfor lavede jeg næste model i højde med underkanten af visiret dette bevirker at det kun er i stærk regn at visiret skal lukkes en løsning som jeg med 30 km. på arbejde har været meget tilfreds med. Jeg har også eksperimenteret med diverse smøremidler på visiret men uden støre tilfredshed da vejsnavs og deraf følge riser i visiret altid forringer udsynet.
Da rigtige motorcykler er lavet af jern og aluminium og fordi de selv samme politiker som kæmper en idealistisk kamp for miljøet synes at have det helt fint med at overstrø veje og rabatter med alskens kemikalier for at hæve trafikhastigheden (og ikke for at øge sikkerheden som mange fejlagtig tror), ruster og tære en vintermotorcykel gevaldigt hvis ikke der gribes ind. Inden sæsonen ses ledningsnettet efter, kontakter og samlinger smøres med det Scientology middel (læs smøremiddel) som man tror mest på. Jeg selv bruger almindelig smørefedt. Husk sikringer skal være af kobber og ikke aluminium da kobber salt og aluminium danner et aluminiumsbatteri og sikringerne vil miste forbindelsen lige så snart de er tørre igen. Efter en grundig tjek af motorcyklen sprøjtes den ind i tyndt rustbeskyttende middel for eksempel pava til de mest udsatte steder og en opløsning af 50/50 petroleum og paraffinolie til de mindre udsatte steder, afdæk bremser og højspændings delene af tændingsanlægget, da olie på bremserne vil gøre dem uvirksomme og snavs på tændingssystemet vil skabe overgang. Tjek rustbehandlingen efter nogle gange i løbet af sæsonen og efterbehandl eventuelt.
Her gælder det om at holde sig fra nylon blandinger der bliver at for stive i vinterkulden og især at fordækket er smal, så er den nemmere at styre i ikke fastkørt sne. Jeg køre med et halv groft 2.75-18" Barum M9 fordæk, og et 350 - 16" meget groft Barum bagdæk som jeg har forsynet med 90 stk. 8 x 5 mm. Pigge, som har jeg selv sat i efter at jeg havde boret 4 mm huller med et bor monteret med en kronemuffe ca. 10 mm oppe så boret ikke kan gå for dybt , jeg har kun skudt pigge i skiftevis hvert tredje af de tre yderste rækker knopper og har således ingen pigge midt på dækket da jeg har hørt om punkteringer der skyldes at piggene arbejdede sig ind i dækket når det bliver slidt. Endvidere har jeg med en hobbykniv skåret lameller i de resterende knopper, dette hjalp lige så meget på friktionen som piggene. Kør aldrig med for høj dæktryk da det mindsker friktionen.
Der kan blandt andet hos Globetrotter i Tyskland købes benzin drævende katalysator håndvarmer som med fordel kan benyttes i luffer og støvler på længer ture samt i soveposen.
En anden mulighed er kemiske hånd varmer som reagere lige så snart man har åbnet posen og nulret dem lidt, de kan også købes hos globetrotter, army -, MC.-, Samt sportsforretninger, de er lidt dyre i brug men altid gode at have med for en sikkerheds skyld. En anden mulighed er kemiske varme puder som kan regenereres ved at koge dem et kvarters tid. Jeg har købt mine i det lokale byggemarked til ca. 100 kr. Stk.
At køre om vinteren giver en hel ny fascination af naturen og vejrliget, som igen munder ud i en støre glæde over vinterhalvåret. Jeg glæder mig ligefrem til igen at skulde ud på DDR-BIG og kæmpe mod kulde sne og is. En anden vigtig faktor er at du ved at lege lidt med din MC. på glatte veje forbedrer din motorik, og derfor bedre vil kunne klare en anden kritisk situation, og så det jo sundt at få en dejlig masse frisk luft. Så alt i alt er der ingen undskyldning for ikke at komme ud af de overophedede blikspande. Ud hvor mand og natur mødes.
God fornøjelse, vi ses derude.
Hilsen: Svend Nielsen. (Svend 1)