Semantisk søgning kan illustreres gennem et par små eksempler på tilpassede Google-søgemaskiner baseret på schema.org-opmærkning og/eller emner fra Google Knowledge Graph (Googles vidensbase). For eksempel:
- Søgemaskinen Bøger, bøger, bøger søger efter sider opmærket med http://schema.org/Book globalt på hele Nettet. Prøv f.eks. at søge på "det forsømte forår" eller "semantisk søgning".
- Min super sunde søgemaskine søger i opskrifter (http://schema.org/Recipe) på et par udvalgte danske websites og prioriterer opskrifter, der indeholder ord som "fedtfattig", "mager", "kalorielet", "sund" m.v. Prøv f.eks. at søge på "kartoffelsalat" eller "pizza".
- Min nyhedsmaskine – især til bold er en global søgemaskine, der leder efter nyhedsartikler, (schema.org: NewsArticle), især om fodbold. Søgeresultater kan afgrænses til sider om emnerne "FC København", "Brøndby" og "FC Midtjylland". Prøv f.eks. at søge efter "mesterhold" eller "transfer".
- Min FCK-maskine fremfinder sider, der har at gøre med emnet FC København. Prøv f.eks. at søge på "parken" eller "stjerneskud".
- Slaget ved Little Bighorn fokuserer på indhold om det berømte indianerslag på et par websites (Wikipedia, YouTube og History.com). Prøv f.eks. at søge på "scout", "bull" eller "general".
- Dataset Search - Googles egen søgemaskine, der fremfinder datasæt på basis af schema.org-typen Dataset. Prøv f.eks. at søge efter "Denmark".
- Søgemaskine, der søger efter læringsressourcer. Prøv f.eks. at søge efter "vikings".