Test af Drabant 24

Bådnyt prøversejler Drabant 24

Bådnyt prøversejler Drabant 24 (1974)

Af Jan Ebert og Flemming Hansen

Fotos Arne Magnussen

Bådnyt 7/1974

Favorit til Sjælland Rundt

Nu får Spækhuggerne alvorlig konkurrence på Sjælland Rundt. Bådebygger Gert Gerlachs nye Drabant 24 er en gevaldig letvejssejler. Samtidig er det en rummelig og dejlig turbåd, hvis familien kan enes med de sportlige sejlegenskaber. Drabant 24 henvender sig også stærkt til selvbyggeren. Der er små 12.000 kroner at spare ved at gøre båden færdig selv.

Drabant 24 er en livlig båd, der kan give sin besætning masser af sejlglæde. Det store cockpit er et af bådens mange fortrin.

Skal vi nævne en favorit til Sjælland Rundt må det være Drabant 24. Det er en rigtig letvejrssejler, der ikke kan undgå at øge bådebygger Gert Gerlachs ry som konstruktør. Når vinden for 117. gang lægger sig, vil den lige så stille liste forbi alle konkurrenterne på vej mod sølvtøjet.

Også som feriebåd må Drabant 24 høre hjemme blandt favoritterne. Båden har meget fine pladsforhold og ikke mindst et pragtfuldt stort cockpit, der er lige velegnet for en familie som for en kapsejladsbesætning. De sportslige sejlegenskaber forudsætter dog, at familien er sejlvant og indstillet på at arbejde en del med sejlføringen.

Både størrelses- og typemæssigt placerer Drabant 24 sig midt mellem Gert Gerlachs to andre konstruktioner, Drabant 22 og Polaris Drabant. De to ekstra fod i forhold til 22eren giver meget mere plads, end man umiddelbart forestiller sig, og båden er væsentligt mere levende og kapsejladsbetonet end Polaris’en. Skrogets linjeføring ligger også – elegant og harmonisk – midt mellem store- og lillesøster.

Konkurrence mellem Drabant 24 og Solus

Det livlige og sportslige præg kommer bl.a. af det forholdsvis store sejlplan, Drabant 24 en blevet udstyret med. I let luft placerer det båden i klasse med de formidable Spækhuggere, som endda vil få svært ved at følge med.

På Sjælland Rundt sidste år nåede to Drabant 24 prototyper at deltage, og den bedste placerede sig i toppen som nr. 3 efter NL, mens bedste Spækhugger fx var nr. 5. Det kunne endda være blevet til både 3. og 4. pladsen, hvis den ene af Drabanterne ikke havde fået en times straf for at være for tidligt over startlinjen.

Nu blev det Solus, der besatte 4. pladsen, og der er lagt op til en spændende dyst mellem de to bådtyper. I Bådnyt nr. 2/74 beskrev vi Solus’ fremragende sejlegenskaber i hård vejr. Groft taget er Drabant 24 modstykket, som efter alt at dømme vil gøre sig bedst i let luft. De to både er i øvrigt lige rummelige og koster det samme, så bådkøberen står ikke over for noget let valg.

Med den store genua sat loggede vi i kun 3-4 m/sek. (2-3 beaufort) 4,5 knob på tæt bidevind. Det er der vist ikke ret mange andre end Spækhuggeren, der kunne have gjort efter. Genuaen bringer også sejlarealet helt op på 33 m2, og det er meget i sammenligning med deplacementet på 1650 kg og et skrog, hvor der ikke (som med Solus) er gjort ekstra ud af formstabiliteten. På halvvind med genua steg farten kun en halv knob, hvilket siger lidt om bådens gode krydsegenskaber.

Næsten så hurtig som vinden

Med spileren sat kom der rigtig gang i sagerne. På halvvind viste loggen 5,6 – kun 2 knob under vindens hastighed! De 52 m2 spiler er heller ikke småting til så let en båd, og det store areal vil give forhøjet mål under Scandicap. Alligevel er det sikkert rigtigt gjort, for de senere år har mange kapsejladser været præget af let luft. På Sjælland Rundt sidste år var den store spiler i hvert fald en klar gevinst, for efter den lange spilertur fra Gilleleje og ned i Store-Bælt lå Drabant 24 en overgang som førende båd i hele NL-feltet.

Under Bådnyts prøvesejlads var vejret – desværre – meget roligt. Kun en kort periode nåede vinden op i ca. 6 m/sek. Det afslørede til gengæld den store spilers begrænsede muligheder. Båden kunne simpelt hen ikke bære den med fordel på skæring, men krængede over med hele fribordet under vand og stort pres på roret.

Til kapsejlads er der nok ingen vej uden om en mindre skæringsspiler foruden den store. Desuden må den store genua ret tidligt erstattes af en mindre og fladere krydsgenua, og der må være både en krydsfok og en hårdtvejrsfok om bord.

Det er den pris, der må betales for en let båd med stort sejlplan. Der skal være rigelige muligheder for at skifte til noget mindre. Drabant 24 virker meget letsejlende, så der er heller ingen grund til at presse den, specielt på tursejlads. Tursejleren må også huske at stikke de forskellige rebeliner i storsejlet. Det rebes på den »gammeldags« facon, som nu er blevet moderne igen og er ved at udkonkurrere rullerebet på nye både.

Drabant 24 er levende, men på ingen måde vanskelig at sejle, når sejlføringen tilpasses forholdene. På bidevind var båden i meget fin balance til trods for, at den lige var søsat og næsten ikke trimmet. Det store ror gav meget kvikke reaktioner, kursstabiliteten var god – kort sagt, det var en nydelse at sidde til rors. Der er masser af sejlglæde at hente i Drabant 24.

Cockpit i Folkebåds-stil

En anden grund til, at båden er tiltalende at sejle, er de veldisponerede forhold om bord. Alting er rigtigt indbyrdes afstemt. Det er nemt at komme ud på det store, frie dæk, der er fine oversigtsforhold fra cockpittet, og 9/10-riggen er nem at trimme.

Gert Gerlach har villet understrege, at cockpittet er sejlbådens vigtigste og mest brugte opholdsplads. Han har tidligere sejlet Folkebåd, og det dybe, rummelige cockpit har han overført til Drabant 24. I stedet for de sædvanlige, langsgående kistebænke er der kun to korte, 1-personers bænke, der om læ er udnyttet til pantry og garderobe. Resten af cockpittet er en stor åben »kasse« med to langsgående, løse tofter til rorsmanden. Under kapsejlads kan tofterne helt fjernes, hvis man vil stå op og styre. Helt agter er der en stor, tværskibs kistebænk med god plads til fortøjninger og fendere. Af hensyn til vægtfordelingen skal besætningen ikke sætte sig bag rorsmanden under sejlads, men i havn kan hele det 2,5 meter lange cockpit udnyttet.

Gert Gerlach kalder båden en 1/4-tonner, men det må være med visse forbehold. Cockpittet er for stort, idet dets rumfang overskrider sikkerhedsbestemmelserne for havkapsejlads. Et eksempel på, hvor stor forskel der er på en »1/4-tonner« og en ægte lille havkapsejler på 18 fod lOR-mål til Quarter Ton Cup.

Enkel og praktisk aptering

Trods det store cockpit er der også blevet meget fine pladsforhold om læ. Kahytsnedgangen er meget stor og dyb for at spare skydekappen. Det fungerer udmærket, og en fordel ved den store åbning er, at kahyt og cockpit kommer i »kontakt« med hinanden. Man afskæres ikke fra at følge med i sejladsen ved at gå ned om læ.

Selve apteringen er enkel og praktisk. To langsgående køjer med pantrybord bygget op over »fodenden« på den ene. Spritapparatet stuves fikst af vejen inde i køjeryggen, så bordet også kan bruges til at navigere på. To lemme skjuler henholdsvis vask og proviantrum.

Under cockpittet er der en kolossal skuffe, delt i to rum. Forreste rum er forsynet med låg, og når skuffen trækkes halvt ud, er det en glimrende siddeplads for kokken. I bagbord er der to åbne hylder og inde under kistebænken god plads til at hænge sejlertøjet.

Desuden er der store stuverum både under køjerne og inde bag ryglænene. Disse er løse og bruges om natten til at gøre køjerne bredere. De kan også stilles på højkant som slingrekant for køjen.

Forude er der to køjer i ‘V og i stævnen et lille rum til en sejlpose eller to. Det kan blive et problem at få placeret alle sejlposerne, så rummene under forkøjerne må nok inddrages til det formål. I en båd af denne størrelse kan det selvfølgelig ikke undgås, at sejlene ryger ned på forkøjen, men i de kommende både vil hynderne blive hægtet fast på køjebunden, så begge dele kan vippes op og holdes tørre.

Forlugen er meget elegant udført med en sort aluminiumsramme, hvori den skydes frem og tilbage i stedet for at vippe op. Så er lugen ikke i vejen for sejlene, men til gengæld er en skydeluge lidt sværere at holde helt tæt.

Stor besparelse ved selvaptering

Gert Gerlach har afhændet produktionen af både Drabant 22 og Polaris Drabant, så hans værft i Hundested helt er koncentreret om 24’eren. Båden har en meget smuk finish både i glasfiberarbejdet og træapteringen. Når overbygningen støbes, presses til sidst en form ned i den, så ruffet også får gelcoat indvendigt i stedet for de ujævne flader, man normalt ser.

Desuden sættes en apteringsskal ned i skroget, så der overhovedet ingen »rå« støbeflader er synlige i den færdige båd. Skallen omfatter køjerne, dørk og ryglæn, så båden er forholdsvis nem at gå til ved selvaptering.

Der er 11.730 kroner at spare ved at købe det tomme skrog samt apteringssæt, beslag, rig, sejl og alle andre dele hos Gerlach. Grunden til den forholdsvis store besparelse ligger bl.a. i, at man også selv skal montere ror med rorfinne, køl, fenderliste og vinduer. Jernkølen er i øvrigt indstøbt i glasfiber, så den er helt glat og vedligeholdelsesfri.

Som standardbåd koster Drabant 24 66.470 kr. (incl. moms). Med ekstra sejl og udstyr bliver prisen ca. 75.000 kr. uden motor, men det er båden også værd – hvis man ellers kan omregne sejlglæde i penge.