Om klubben

Midtlollands Frimærkeklub er stedet hvor samlere fra hele midtlolland mødes.

Alle aldre er meget velkomne i klubben, så har du børn eller børnebørn - så tag dem endelig med på et besøg - frimærkesamlere er nemlig ikke kedelige! Vi mødes i FrivilligCenter Lollands lokaler på Sdr. Boulevard 82A i Maribo. Se mere under Klublokale og kontingent

Hvis du tror, det er kedeligt at samle på frimærker, så må du tro om igen. Igennem denne hobby opstår mange venskaber, og lige pludselig har man kammerater, der er spredt over hele Danmark. For nogens vedkommende knyttes der venskaber, der varer hele livet.

I de danske frimærkeklubber, både junior- og seniorklubber, er der et rigtig godt socialt samvær, som er gældende for alle aldersgrupper.

I vores klub er der aktiviteter for alle. Vi lærer at få frimærkerne af brevene, for derefter at sætte dem i album. Vi spiller banko med flotte præmier, løser forskellige opgaver og bytter med hinanden. Hvis man har lysten, er der masser af mulighed for at lave sin egen udstilling, da flere af klubbens medlemmer er engagerede udstillere. Man kan fx lave en udstilling med forskellige materialer, ikke blot frimærker, brug bl.a. glansbilleder, vittigheder, tegneserier og meget andet. På denne måde er det ikke en dyr, men en sjov og spændende hobby.