Om denne web-site:
Det komplekse kulturmøde er første web-site i en serie refleksionsark til faget kulturforståelse, det kulturelle område (SO1) eller som inspiration i tværfaglige sammenhænge i gymnasiet. Det er for denne sides vedkommende hensigten, at belyse aspekter i kulturmødet, som i mindre grad finder vej til mediernes debatsider end tilfældet er idag.
Nærmere om de valgte udgangspositioner:
Inspirationen: Inspirationen til netop denne vinkel på kulturmødet udspringer dels af en generel faglig fascination af kulturforståelsesfaget (som fag i gymnasiet), dels aktuelt af det spørgsmål som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) kort før valget i 2015 rejste med en helsides annonce, hvor der med ungdommelig glød stod: "Hold nu kæft med jeres udlændingedebat"! En ungdommelig længsel efter andre vinkler på kulturmødet.
Siden er kulturmødedebatten som bekendt vokset med ankomsten af de syriske flygtninge. Mediebilleder og situationer har med nærværets kraft påvirket det mentale landskab. Også baglandet, civilsamfundets, fik stemme og vi blev tydeligere klar over, at kulturmødet både påvirkede og var en del af vores mentale tilstand. Måske var selv politikernes optik blot et resultat af en langvarig og alt for forenklet tilgang til kulturmødets kompleksitet ?
Fokuspunkterne: Der reflekteres over forholdet mellem de kulturelle elementer og vores bevidsthedsdannelse. Kulturmødet grundstruktur som påstået kaotisk og komplekst. Kategoriseringer, som vores forsøg på orden i kaos. Udgangspunktet er, at det kulturelle møde i dagligdagen i høj grad er et kategoriseringsmøde. Et møde der er karakteriseret af, at der hurtigt indtræder et sæt mønstre-tankegange, hvis forenkling hjælper os i den grundlæggende kaotiske situation. Refleksioner over kategoriseringsbegrebet indtager derfor en central plads i fremstillingen.
Tolkningsvinklerne: Her er valgt en klassiske humanistisk tilgang, hvor - lidt højtideligt sagt - det er udfoldelsen af menneskelivet som søges tolket i kulturmøde sammenhæng. Det er en tolkning af, hvad der er indlejret af kulturelle mønstre med de ideer og tanker, der gennemstrømmer den generaliserede enkelte i kulturmødet. Den politiske og økonomiske tilgang med diverse talmateriale gøres der jo meget i.
Generelt komponere og skaber vi tankemønstre fra mange felter, men først og fremmest fra de basale personlige felter - følelser, tanker og adfærdsoplevelser. Egne og andres. Den individuelle tilgang er og bliver det sande for os. De kategorier vi skaber, er dog i sig selv kulturafhængige og rummer derfor også faren for en kulturel fastlåsning med en deraf følgende forenklet opfattelse.
Metodiske valg: Metodisk er det valgt, at sætte særlig fokus på fænomenet - kategorisering kontra kaos. Det gælder både vurderet ud fra øjeblikssituationen og set i sammenhæng med den traditionel kulturfagsorienterede læring. Begrebet kulturel bevidsthed vil ligeledes være et nøglebegreb. Primært forstået som de kulturbårne fokuspunkter, som udkrystaliserer sig under kulturmødet.
Andre begrebsafklaringer som - hvad vil det sige at være en del af en historien - og hvad menes egentlig med et kulturmøde, vil jeg i første omgang lade stå åbnet og blot benytte begreberne umiddelbart, som de også benyttes i den almindelige offentlige debat. Se endvidere afsnittet Den kulturelle bevidsthed.
De manglende eksempler: Der er ikke inddraget særlig mange eksempler. Det er mere hensigten at styrke egen-eksemplifiseringen - rejsen ind i læserens egne forestillingerne. Om kulturforståelse som fag i gymnasiet, skal gøres opmærksom på, at der foreligger en del fagbøger fra bl.a. forlagene Systime og Columbus.