Nærværende site er skrevet af Søren R. Christensen. Cand. mag. i etnologi og historie. Kan kontaktes på - srcrud@gmail.com
Har undervist i kulturforståelse på Handelsgymnasiet i Hillerød. Privatoprettet web-site.
Alle billeder er fra Pixabay, deres free-picture-sites. Sidst opdateret d. 15-06-2016.
Indledning
Kulturens mangesidighed og omfattende fagtilgange kan gøre kulturforståelse vanskelig, men med en mere metodisk tolkningstilgang, kan der opnås en dybere indsigt i ens oplevelse og senere forståelse af kulturelle temaer og problemer. Der er også tale om en indre kulturrejse, en rejse mod bedre forståelse af sig selv, sin egen selvopfattelse, opfattelsen og relationen til andre.
Med udgangspunkt i kulturforståelsesfaget reflekteres over en række kulturfaglige temaer ud fra vinkler, som kun i mindre grad er dækket af den almindelige kulturmødedebat. Den berømte røde tråd er således, at belyse og tolke en række kulturelle temaer ud fra en fænomenologisk inspireret metodisk tilgang. Det er herigennem mit håb, at indsigten og mødet med den anden, den andens kultur kan inspirere og berige den danske kulturmødedebat.
Sitet er hovedsaglig målrettet gymnasiet som inspiration i de fag og forløb, hvori kulturtemaer indgår - det være sig det kulturelle område (SO1), kulturforståelsesfaget eller diverse tværfaglige forløb. Der skal dog gøres opmærksom på, at der er tale om en særlig refleksiv måde at nærme sig det kulturelle på mere end det er en fag-faglig site om kulturelle fænomener. Hertil har de forskellige fagtilgange hver deres indkredsning. Sitet er kaldt Kulturforståelse - den refleksive tilgang og de enkelte undersites for reflektionsark. En betegnelse som dels skaber et rum for den mere oplevelsesmæssige side af de kulturelle temaer dels for herigennem at pointere og praktisk vise den fænomenologiske metodes særlige styrker, når det gælder indsigten i kulturelle temaer. Serien består af fem reflektionsark.
Nærmere om de valgte udgangspositioner:
Inspirationen:
Inspirationen til denne site har to udgangspunkter. Dels en oplevelse af det komplekse og ofte kaotiske, der omkranser noget så debatteret som kulturmødet - hvorfor er kulturmødet så komplekstfyldt ?, dels en faglig længsel efter en humanistisk metodisk tilgang til kulturfænomener, som kan styrke og samtidig vise, hvordan man kan arbejde refleksivt med kulturelle temaer. Ikke blot i selve faget kulturforståelse, men også i tværfaglige forløb, hvor den metodiske tilgang ligeledes kan styrkes ved brugen af en mere tværfagligt orienteret metode, som den fænomenologiske tilgang repræsentere.
Kulturmødedebatten er som bekendt vokset og vokset med ankomsten af flygtninge. Mediebilleder og situationer har med nærværets kraft påvirket det mentale landskab og ordet kultur, kulturelle forskelle, kulturelle værdier fylder, uden at vi nødvendigvis bliver klogere på hvad der forstås herved. Det er blot en del af vores mentale tilstand.
Fokuspunkterne:
Første refleksionsark behandler forholdet mellem det kulturbetingede og så vores bevidstheds- og meningsdannelse. Der kigges på kulturmødets grundstruktur, dets umiddelbart kaotiske og komplekse karakter og på vores kategoriseringer, som forsøg på at skabe orden i kaos. Udgangspunktet er, at det kulturelle møde i dagligdagen i høj grad er et kategoriseringsmøde. Et møde, der er karakteriseret af, at der hurtigt indtræder et sæt mønstre-tankegange, hvis forenkling hjælper os i den grundlæggende kaotiske situation.
Andet refleksionsark er en indføring i den fænomenologisk metode til fortolkning af kulturelle fænomener.
Tredie refleksionsark vedr. vores forhold til ting. Et stort og mangesidigt emne, som her søges belyst gennem de sociale relationer, som ting katalysere for os - illustreret ved eksempler vedr. gavegivningen og vinkler på et foto af slægtsgården.
Fjerde refleksionsark behandler kampen om Danmarksbilledet og hvorledes det kaosagtige i kulturmødet forsøges politisk styret ved brug af nationalsymbolernes mytologisering. Også dette illustreres gennem et eksempelstudie - en tolkning efter en kulturfaglig tekstanalysemodel.
Femte refleksionsark behandler et udkast til en tekst-tolkningsmodel i en fænomenologisk vinkel.
Start evt. læsningen af sitet med tolkningseksemplerne som hører til hver af refleksionsarkene.
Tolkningsvinklerne:
Her er valgt en klassiske humanistisk tilgang, hvor - lidt højtideligt sagt - det er udfoldelsen af menneskelivet som søges tolket. Det er en tolkning af, hvad der er indlejret af kulturelle mønstre med de ideer og tanker, der gennemstrømmer den generaliserede enkelte i kulturmødet. Den politiske og økonomiske tilgang med diverse talmateriale gøres der jo meget i.
Generelt komponere og skaber vi tankemønstre fra mange felter, men først og fremmest fra de basale personlige felter - følelser, tanker og adfærdsoplevelser. Egne og andres. Den individuelle tilgang er og bliver det sande for os. De er små scripts, små manualer som vi i en uendelig proces lagre, måske omformer og udvider, måske fastfryser og som vi inddrager hver gang der foreligger en tilsvarende situation.
De kategorier vi skaber, er dog i sig selv kulturafhængige og rummer derfor også faren for en kulturel fastlåsning med en deraf følgende forenklet opfattelse. Den kulturelle bevidsthed er således de kulturbårne fokuspunkter som udkrystaliserer sig under kulturmødet.
Andre begrebsafklaringer - som hvad der egentlig menes med et kulturmøde, med historiebevidsthed og lignende vil jeg i første omgang lade stå åbnet og blot benytte disse og andre begreber umiddelbart, som de også benyttes i den almindelige offentlige debat. Se endvidere afsnittet Den kulturelle bevidsthed.
Litteraturen:
Sites mere essay-agtige og personligt reflekterende karakter har betydet, at der ikke løbende er foretaget notisering og henvisninger. Det er et valg jeg bevidst har foretaget. Af web-sites og litteratur som især har inspireret kan nævnes - Bernhard Eric Jensens site "Historiebevidsthed" og bøger som "Fænomenologi" af Dan Zahavi , "Ting. I nære og fjerne verdener" af Inger Sjørslev samt "Materialitet. En indføring i kultur, identitet og teknologi" af Mikkel Bille og Tim Flohr Sørensen samt "Sølv og Salte. Fotografisk forskning" af Tove Hansen.
Om kulturforståelse som fag i gymnasiet, skal gøres opmærksom på, at der foreligger en del fine fagbøger fra bl.a. forlagene Systime og Columbus.