Turneringsbetingelserne 2023

Opdateret: 1. april 2023 kl. 10:00

Tilføjelse af regel 11) Straf

Da vi de tidligere år har oplevet for mange 10&8 sejre, har vi set det nødvendigt at indføre straf i form af kort til spillere som ikke overholder reglerne. Et gult kort vil være en advarsel, hvor et rødt kort betyder udelukkelse af turneringen resten af året samt året efter. Ligesom i fodbold vil to gule kort medføre rødt kort. Det er turneringskomiteen, som tager den endelige beslutning, og sager kan godt blive behandlet anderledes under særlige omstændigheder. Et gult kort udløber efter et kalenderår, dvs. et gult kort tildelt d. 10. maj 2023, vil udløbe 10. maj 2024.

Et gult tildeles i følgende situationer:

- Når det ikke er muligt at finde en dato for afvikling af sin match. Der uddeles sandsynligvis minimum ét gult kort i sådan en situation, hvilket vil afhænge af spillernes individuelle arbejde for at finde en dato.

- Når en spiller melder afbud til match med kort varsel uden god grund.

- Når langvarig manglende kommunikation mellem de to spillere betyder at matchen ender med ikke at blive spillet grundet problemer med at finde en dato for matchen.

- Når den ene spiller, ikke svarer på modstanderens beskeder, vil det give gult kort i det tilfælde, at matchen ender med ikke at blive spillet grundet problemer med at finde en dato for matchen.

- Når en spiller ikke melder afbud til kvalifikationsmatchen inden 1. april

Et rødt tildeles i følgende situationer:

- Når en spiller melder afbud til finaleweekenden senere end 6. september

- Når en spiller undlader at spille sin bronzekamp efter nederlag i semifinalen

- Når en spiller trækker sig fra turneringen efter lodtrækningen i slutningen af marts