Sommerlejr 2015

Den 29 til 31 maj samledes deltagere fra alle landets shuri ryu klubber til den årlige sommerlejr som også i år blev afholdt på idrætshøjskolen Bosei nær Præstø.

Ca. 50 deltagere havde i år meldt deres ankomst, som også i år fik fuld valuta for pengene.

Fredag startede med 2 timers undervisning af systemets topinstruktører: Shihan Niels Larsen, Shihan Arne Nielsen og sidst men ikke mindst Kyoshi Vitus Bilking som alle bød på god og spændende træning. Så var vi i gang og efter træningen var der tid til at snakke med gamle venner og møde nye.

Lørdag gik slag i slag med graduering, kumite, samt kobudo og katatræning for sortbælterne. Alt sammen træning som virkelig battede med dygtige instruktører som Mariana Cartuliares, Dennis Lerede samt Sensei Flemming Almtorp som deltog som gæsteinstruktør på lejren i kobudo.

Et af højdepunkterne på lejren var netop kobudo træningen. Men et andet var at netop førnævnte Sensei Mariana blev gradueret 5. Dan. Stort tillykke til Marianna og klubben i Kolding.

Et andet glædeligt punkt var at en del af deltagerne i forbindelse med Sensei Flemming Almtorps besøg blev gradueret 5. kyu i Ryukyu Kobujutsu.

Søndag gik med træning af trane forme for de høje grader, mere Kobudo og træning af Combative flow, som vi var nogle stykker som havde stiftet bekendtskab med på vores tur til USA. Gode og spændende elementer inden vi kunne slutte af med en god gang fysisk træning til at gå hjem på mange gode oplevelser rigere.