18.702
Newsgroups:
News:dk.livssyn.kristendom
News:dk.videnskab.psykologi
Sent: Saturday, October 17, 2015, CET 13:18, GMT 11:18
Subject: Re: En trøst midt i sorgen (når Gud åbenbarer Sig + domsprofetier)
18702 news:mvtalj$33i$1@news.eternal-september.org
https://sites.google.com/site/illustration001/home/doerlaas/18-702
https://sites.google.com/site/kallfaith0/c/t/excorsismus/18-702
https://groups.google.com/d/msg/dk.livssyn.kristendom/8cQAOeN2k1Q/9UYiLf5PAgAJ
https://groups.google.com/d/msg/dk.videnskab.psykologi/8cQAOeN2k1Q/14NHbBcfBQAJ
___ quote begin ________________________________________
[ ... cut 01 ... ]
I sin tid - da jeg blot var en knægt på 16 år - eksperimenterede jeg med
tankeoverføring.
Jg var forelsket i en pige men turde ikke åbenlyst afsløre mine følelser.
Jeg dagdrømte om at have kontakt med hende, og pludselig skete det, at
jeg vitterlig følte en seksuel kontakt.
Dette var helt nyt og spændende for mig, men ...
Noget tid senere bliver jeg kontaktet af en kammerat, og han hævder, at
han har seksuel kontakt med mig.
Han be'r mig om at tænke på det, og ganske rigtig mærker både han og
jeg den selsuelle kontakt.
Det chokerer mig, fordi ...
Jeg troede jo, at det var den pige (som jeg var forelsket i), at jeg havde
seksuel kontakt med!
Og så begynder hele mit mareridt:
De seksuelle følelser begynder også at komme, selvom jeg ikke ønsker det.
Jeg stritter imod af alle kræfter men indser, at dette væsen, som jeg ikke ved,
hvem er, er stærkere end jeg.
I min nød skriger og tikker jeg om hjælp hos den Gud, som jeg dog tror, er
til (pga. min kristne påvirkning).
Og faktisk kom der en hjælp.
Et slag mellem det gode og det onde udspillede sig i min krop.
Det var den rene tortur, skønt der fysisk ikke var andre til stede end jeg.
Jeg kaldte det kampen mellem Lysets og mørkets sønner.
Det hændte gudslelov som oftest at det gode sejrede efter mange timers
kamp. Så hvilede jeg i dennes varetægt som et spædbarn.
Jeg spurgte om dennes navn, og først en års tid senere, får jeg at vide, at
denne Lysets søn hedder 'Mikael'.
Det siger mig ikke noget!
I løbet af selvsamme år bliver de dæmoniske angreb værre, og det ender med
at jeg må kapitulere til overmagten!
Jeg bliver dæmonbesat og må tvangsindlægges på psykiatrisk afdeling.
Her genfinder jeg mig selv (pga. medicin) og kommer til kræfter igen.
Efter nogle måneder vælger jeg på en lille højskole at tage imod Jesus.
I selvsamme øjeblik forsvinder de åndelige seksuelle angreb på mig.
Det er som om - billedlig talt - at min hoveddør får udskriftet låsen, således
at den fremmede ikke længere kan tiltvinge sig adgang i mit hus; eller rettere
sagt: Min krop.
-