Om Holme Bjerge Parken

Senior-andelsboligforeningen Holme Bjerge Parken blev opført i 2003 og består af 39 rækkehuse i et plan, samt tre fælleshuse centralt placeret i bebyggelsen.

Boligerne varierer mellem 83-115 kvadratmeter og har en god indretning med åben køkken/stue, soveværelse med skabe, ekstra værelse og og bryggers. Husene opvarmes med gulvvarme. Hvert hus har både for- og baghave samt et lille udhus. Se plantegninger over husene i menupunkt 3.


Der er tre fælleshuse i bebyggelsen. I de tre fælleshuse findes der gæsteværelser med tilsammen 16 sengepladser, der kan lejes af andelshaverne, når de har besøg af venner og familie.


Vi har et stort fælleshus, som er et lyst og godt indrettet hus med et utal af anvendelsesmuligheder af både privat og fælles karakter. Det store fællesrum er har plads til 64 personer og har et industrikøkken tilknyttet. Huset kan lejes af andelshavere til egne arrangementer. Ellers anvendes rummet af beboerne til fælles møder, spisning og aktiviteter som yoga, gymnastik og bridge, og der er et bordtennisbord til fri afbenyttelse. 

I de to mindre fælleshuse er der aktivitets- og møderum samt fælles værksted. På værkstedet er der værktøj og plads til at reparere ting og passe godt på cyklen.