Citater fra undervisningen:
"Du har fuldstændig styr på ordenes bøjning i nutid og datid. Det er rigtig flot."
"Jeg kan se, at du har sat mange kommaer, hvor der skal være punktum. Det er rigtig godt. Du er godt på vej, for du kan høre, hvornår der skal være pauser i din tekst. Prøv at sætte flere punktummer næste gang du skriver."
"Du er god til at variere dit sprog."
"Hvad sker der med i din tekst, når du bruger direkte tale?"
Hvordan opstod ideen til FarvOrd?
Som dansklærer på en specialefterskole for ordblinde, har jeg rettet mange tekster. Nogle af de typiske skrivevanskeligheder er knyttet til udsagnsord. Det er en tidskrævende proces at finde og markere udsagnsord i en tekst. FarvOrd kan gøre dette automatisk med de hyppigste danske udsagnsord og stedord.
FarvOrd er et visuelt retteværktøj til 3 typiske skrivevanskeligheder:
1) Sammenblanding af nutid og datid
2) Manglende punktum og komma
3) Overdreven brug af "og" og "så"
Min oplevelse er, at jeg ud fra det visuelle indtryk hurtigere kan træffe beslutninger om:
Hvad og hvordan eleven skal arbejde for at udvikle de skriftlige kompetencer.
Nutid/datid (mundtligt/skriftligt)
Jeg har opdaget, at de fleste af mine elever mestrer nutid og datid mundtligt.
Når jeg beder dem læse, det de har skrevet, læser de for det meste bøjningsformerne rigtigt.
Øvelse: Fortæl en lille historie i nutid. Eleverne skal nu genfortælle historien i datid.