REPERTOIRE

Nordtyske Mestre: Prætorius, Sweelinck og Scheidt m.fl.

Nyeste skud på stammen er dette program, der koncentrerer sig om Nordtyskland, der på komponisternes tid var meget tæt knyttet til Danmark. Vi har bl.a. samlet en række af tidens danse fra Praetorius’ samling Therpsichore fra 1612 og arrangeret til vores besætning på meget afvekslende vis. Dertil spiller vi en “Battaglia” (et slag) som bedst kan beskrives som et slagmaleri i toner, hvor hæren går i krig på slagmarken, trompeterne gjalder, hestene galopperer, soldaterne kæmper, vinder (eller taber), og sejren fejres til slut. Vores ide med en del af programmet er også at blande solistiske orgelværker med en ekstra stemme, der kan noget andet og mere end et orgelregister, nemlig at være dynamisk. Zinken er et meget ekspressivt instrument, der kan spille yderst dynamisk, og den kan udforme musikalske fraser på en helt anden måde end orglet kan alene. Det giver nogle nye, spændende muligheder for at eksperimentere med repertoiret, hvor soloinstrumentet således indgår som et nyt og ekstra klanglag. I f.eks. ekkovariationer af Sweelinck og Scheidt, som var meget populære på den tid, giver det en helt fantastisk effekt at lade zinken enten være ekkoet, der besvarer et udsagn, eller være den, der kaster temaet ud, som orglet så svarer på på forskellige måder.

Engelske Masquedanse!

Koncerten er udformet og frit fortolket efter inspiration af den engelske Masque tradition.

Vi optræder enten som duo eller i selskab med andre musikere, ofte og meget gerne med Poul Høxbro – på pibe og tromme, fløjter og slagtøj!

Vi tager publikum gennem de forskellige sindsstemninger, der er at finde i tidens repertoire. Der er musik til dans, til sorgløs glæde, til eftertænksomhed, til kamp, til melankoli, til sorg og meget mere. En Masque er samling af lyrik, der scenisk og dramatisk er opsat i anledning af et bal. Masquen består af en kombination af tale, dans, sang og musik. Dansen er en hovedingrediens, og selve dansegruppen (kaldet “masquers”) består varierende af mellem 8 - 16 dansere, ofte flere dansegrupper, og disse ville typisk være hoffets medlemmer, adelsfolk der altså således indgik i forestillingen. Dansernes rolle var at sætte rammen om det hele, de hverken sang eller talte, men bar historien via deres overdådige kostumer og ofte imponerende koreografier. Man skal altså forestille sig en “happening”, hvor selve hoffet indgår, hvilket i vores tid ville være tæt på utænkeligt.

Uden digter og skuespilsforfatter Ben Johnson (1572-1637) ville den særlige Engelske Masque ikke være overleveret som en egentlig dramatisk form. Ben Johnson var en nær ven af Shakespeare, og i tæt kontakt med alt hvad der rørte sig i skuespil og i musikkens verden. Takket være hans udførlige beskrivelser af både indhold og scenografi, er det muligt efter 400 år at forestille sig disse opførelser, der hver gang var vidt forskellige, med vekslende temaer og medvirkende. Blandt komponisterne finder vi Hugh Ashton, S. Scheidt, T. Morley, Dowland, W. Byrd og Michael Praetorius samt danse fra John Playfords The English Dancing Master.

Vivaldi opus 10 - ’Pocketedition’

Antonio Vivaldis fantastiske opus 10, som består af 6 fløjtekoncerter, spilles normalt af orkester og solofløjte. Når vi med et glimt i øjet skriver ’Pocket-edition hentyder vi til den beskrivelse af bøger, som er en lille udgave af en bog, som man kan have med i lommen, altså en rejseudgave. Og da det jo ikke så ofte er så nemt at samle et helt orkester, så har vi altså produceret denne ’rejseudgave’ af Vivaldikoncerterne, som kun kræver et orgel, en organist og en fløjtenist. Samlet udgør musikken en perfekt varieret koncert på omkring 50 minutter, men vi spiller også gerne uddrag og kombinerer med anden spændende musik f. eks fra vores Masque danse-program.

På vores nyeste CD-indspilning præsenterer vi netop Vivaldis Opus 10, 6 fløjtekoncerter, hvoraf de tre har titler fra naturen i stil med De fire Årstider.

Orkesterpartiturerne er transskriberet for orgel af Anne Kirstine Mathiesen.