Post date: 01-04-2014 16:27:48
Mandag d. 24/3 var Aktive Akademikere med på ”Jobbussen til Thy” .
Kan klart anbefales – hvor og hvor ofte får man lige chancen for flere jobsamtaler på samme dag?
Forventningerne blev indfriet til fulde, herunder bl.a. kontakt til virksomheder i Thy og omegn, viden om anvendelse og markedsføring af kompetencer i praksis samt potentielle jobåbninger via virksomhedsdating. Turen bød også på individuel CV sparring, bedre indblik i arbejds-og leveforholdende i Thy og ganske god bespisning fra start til slut.
I det hele taget et værdifuld og relevant arrangement og ros for det til Michael Gravenhorst fra Djøf og de lokale oplægsholdere.
Selvfølgelig benyttede vi også muligheden for at gøre opmærksom på vores netværk og dele brochure ud – med god opbakning og respons til følge.