For at komme til brunkullene må de overliggende 30-100 meter sedimenter fjernes og deponeres. Brunkulslagene ved Tagebau/Garzweiler
er op til 100 meter tykke. Der skal graves meget sediment og man bliver nødt til at sænke grundvandsstanden betragteligt. Dette påvirker selvfølgelig både det omliggende landbrug og miljø meget.
Kulminerne fungerer på den måde at man graver ned til brunkullet og laver en flere km lang rende, hvorfra man udvinder kullet. Når renden er gravet frem fungerer det på den måde at man blot graver kullet væk og fortsætter udgravningen sidelæns som en vifte. Det jord der graves op på den ene side føres via transportbånd om på den anden side, hvor det dumpes når kullet er gravet op. På den måde kan man fortsætte kontinuerligt så længe der er kul til stede.
I Tyskland arbejdes der meget for at retablere de områder, der har været udsat for udgravninger og områderne efterlades på en måde, der minder om landskabet inden udgravningen - dog er der fjernet tykke lag af kul og derfor skaber man kunstige søer som rekreative områder i dele af det efterladte område.
Tutorial - opmåling af arealer i GE
Tutorial - historiske billeder og Earthengine
Bemærk at earthengine har fået flere lag - klik evt her:
1. Beskriv udviklingen
2. Hvor dyb er det dybeste sted i minen?
3. Hvor højt ligger det omkringliggende landskab?
4. Hvordan tror du bakken i den vestlige del af minen er dannet?
5. Hvad vil der ske for området, hvis minedriften mod øst fortsætter?
6. Ved simpel trekanstberegning; hvor mange kubikmeter sand er der gravet op?
7. Find et billede, hvor man kan se størrelsen af brunkulsgraven
7. Prøv at optegne et areal på samme størrelse som Tagebau omkring din skole og forestil dig at dette areal bliver udsat for udgravninger ned til samme dybde som i spørgsmål 1.
8. Sammenlign med den største grusgrav i dit lokalområde
9. Hvor stort et volumen har man gravet væk for at få adgang til kullet? Lav beregningen ved at gange arealet med dybden i spg.1.
10.Beboerne, som skal forflyttes, protesterer ofte. Sæt dig/jer ind i tankegangen og skriv en prioriteret liste over de argumenter, som I tror beboerne vil fremføre – og kulfirmaet vil fremføre.
11. Hvordan skal et velfungerende samfund reagere i forhold til beboerne?
12. Hvilken type industri ligger der i området?
13. Hvilken betydning har det for samfundet, hvis man stopper brunkulsudvindingen?
14. Kan udviklingen stoppes?
15. Findes der alternativer til brunkul i Tyskland?