Herunder er en grafisk præsentation af hvilke oplysninger man kan læse ud af gloselisten når man slår op under et verbum.
Her er eksemplerne uregelmæssige verber, da deres gloseopslag indeholder flest grammatiske oplysninger.
For at finde frem til bøjningen i imperfektiv skal man både bruge det blå og det grønne felt: Stamme og konjugationsnummer. I tilfældet conspicio er det tredje bøjning, og på -io kan man se at det bøjes ligesom capio. Jævnfør Ars 6.1.1 (nederst) og 18.
Af denne stamme dannes alle imperfektive former samt imperfektiv participium aktiv (5.2.1), gerundium (5.3) og gerundiv (5.4).
For at finde frem til bøjningen i perfektiv skal man bare fjerne personendelsen -i fra den angivne form, så har man perfektivstammen.
Af denne stamme dannes alle de aktive former i perfektiv, herunder perfektiv infinitiv. Perfektiv passiv dannes vha. sammensætninger med PPP.
For at finde frem til stammen fjerner man endelsen -us.
Traditionelt giver man ikke PPP som tredje hovedform, men første supinum, der er magen til PPP bortset fra endelsen -um.
PPP anvendes til PPP (5.2.2) og prospektivt participium (5.2.3) samt første og anden supinum. PPP og prospektivt participium anvendes atter til sammensatte verbalformer, se 6.8.3 og 6.8.4.
Deponente verber findes kun i de passive former, selvom de har aktiv betydning. Derfor er deres opslagsform også altid i passiv, og fordi de ikke har en perfektivstamme, angives i parentesen kun tredje hovedform:
utor [usus] dep 3 intr anvender (ngt. +ABL)
imitor dep 1 tr efterligner
queror [questus] dep 3 intr klager
Der er et lille antal verber der er semideponente. Det betyder at de er almindelige aktive verber i imperfektiv, men i perfektiv opfører de sig som deponente verber:
gaudeo [gavisus] semidep 2 intr glæder mig (over noget +ABL)
audeo [ausus] semidep 2 tr vover
De regelmæssige verbers hovedformer er forudsigelige, og derfor behøver man ikke angive hovedformerne i gloselisten; deres bøjning svarer til dem man finder i Ars 18-19.
De regelmæssige stammer ser ud som følger:
1 (a-st.) amo (ama-) amavi (amav-) amatus (amat-)
2. (e-st.) habeo (habe-) habui (habu-) habitus (habit-)
3. (kons.-st.) repo (rep-) repsi (reps-) reptus (rept-)
3. (u-st.) minuo (minu-) minui (minu-) minutus (minut-)
4. (i-st.) audio (audi-) audivi (audiv-) auditus (audit-)
Det er meget almindeligt at v'et i perfektivstammen bliver slugt af de omkringstående vokaler i 1. og 4. konjugation; således amarunt (= amaverunt), audierunt (= audiverunt)
Mange konsonantstammer kan ikke danne anden og tredje hovedform uden at konsonanten bliver assimileret eller i tilfældet gs/cs bliver til x:
rego, rexi rectus (g-s > x, gt > ct)