Genvej til god bridge
Genvej til god bridge
Christian Reinholdt har undervist i bridge siden 1986 og lever nu af sin hobby, og driver Nordens største bridgerejsebureau, Reinholdt Bridge & Travel.
I Genvej til god bridge giver Christian Reinholdt læseren en grundig og underholdende indlæring i det bridgespil, som vi er så mange, der ved, kan blive en hobby for livet. Læseren føres sikkert gennem den første fase, hvor de grundlæggende regler for hvordan man spiller bridge, skal læres.
Dernæst følger en logisk og systematisk gennemgang af et moderne meldesystem, som anvendes af en stor del af de danske klub- og turneringsspillere. Christian Reinholdt har samlet de bedste ting for de naturlige meldesystemer, hvorefter det er blevet krydret med ganske få undværlige konventioner.
Systemet er naturligt opbygget, og for hvert kapitel føres læseren længere og længere ind i meldesystemernes fascinerende verden, for til sidst at have et komplet grundsystem. Alle kapitler afsluttes med en quiz, som tester læseren, samt et sammendrag over de vigtigste pointer, som kan bruges til repetition eller senere opslag.
Karsten Pedersen, Klubkonsulent for Danmarks Bridgeforbund