Hvad er en chatbot?

Chatbot – eller bare bots – er en forkortelse af Chat Robot. Begrebet dækker over, hvordan mennesker kan kommunikere mundtligt eller skriftligt med robotter.

Har du talt med Siri – Apples taleassistent – så har du måske talt med hende om lidt af hvert? Men i sidste ende er det begrænset, hvor intelligent Siri er – endnu!

De fleste chatbots er nemlig ikke særlig kloge, men de har et stort bagkatalog af svar, tekst, billeder, knapper og links, som man kan interagere med. I små glimt får du måske oplevelsen af at kommunikere med et andet menneske?

Flere forudsiger, at vi i fremtiden vil bruge disse digitale assistenter mere og mere til praktiske gøremål såsom bestille tid ved frisøren, kommunikere med banken, lægen, Skat mm. eller lave kalenderaftaler på tværs af flere kalendere.