2. semester

Patologi & Farmakologi på 2. semester:

Undervisningen i Patologi og farmakologipå 2. semester danner fundamentet for at forstå den efterfølgende undervisning i patologi og farmakologi på de kommende semestre. Ligeledes indgår sygdomslære, som en integreret del af undervisningen i Fysioterapi og Bevægelsesanalyse & Træningsterapi. Formålet er, at du som studerende opnår indgående kendskab til, hvordan livsstil- og civilisation påvirker helbred og udvikling af sygdom.

Undervisningen på 2. semester orienterer sig mod forhold i borgerens livssituation, der har betydning for den fysioterapeutiske intervention, således at den studerende kan reflektere over mulige sammenhænge mellem borgerens livsstil, levekår og den aktuelle tilstand. Desuden undervises i, hvordan comorbiditet og multisygdom øger kompleksiteten i behandling og patientuddannelse, ligesom der undervises specifikt i patologien bag kredsløbssygdomme, lungesygdomme, cancer, endokrine sygdomme og sygdomme i indre organer samt urologiske og gynækologiske problematikker. Den opnåede viden indenfor nævnte områder forventes at blive taget i anvendelse af dig i fbm. planlægning af intervention til en udvalgt målgruppe på 2. semester. På 2. semester undervises du også i førstehjælp, basalt som livreddende.  Førstehjælp er en forudsætning for at kunne deltage i semestrenes kliniske undervisning, og der er mødepligt til undervisningen.

Undervisningen foregår som en blanding af e-læring med tilhørende quizzer og opgaver, og konfrontationsundervisning. Du skal deltage aktivt i begge dele, og du er selv ansvarlig for at strukturere e-læringsdelen af pensum.

Patologi og farmakologi udgør 3 ECTS på 2. semester, hvilket svarer til et study-load på 91 timer. Heraf er 35 timer konfrontationsundervisning, hvoraf noget af undervisningen foregår online. Herudover skal der planlægges med 21 lektioners arbejde med læringsaktiviteter. Øvrige timer forventes brugt i forbindelse med forberedelse til undervisning, entrepreneurshipforløb og prøve.