I alle FF-forløbene øver du dig i delelementer i den større skriftlige opgave. Det er derfor vigtigt, at du efter hvert forløb reflekterer over, hvad du har lært, så du kan bruge din viden, når du i 3.g. skal skrive dit SRP.
Du kan både få evaluering på din arbejdsproces, dit arbejde med en problemformulering, dine skriftlige besvarelser, dine mundtlige fremlæggelser og din faglige dialog med dine lærere/vejledere.
Du vil i forløbene stifte bekendtskab med flere forskellige evalueringsformer, herunder mundtlig og skriftlig feedback fra dine lærere og peerfeedback fra de andre elever på holdet.