Trivselspakker
Skolerne i Mariagerfjord Kommune har i skoleårene 2023-2024 og 2024-2025 kunne deltage i en række prøvehandlinger vi har døbt "Trivselspakker"
Skolerne i Mariagerfjord Kommune har i skoleårene 2023-2024 og 2024-2025 kunne deltage i en række prøvehandlinger vi har døbt "Trivselspakker"
Tidsramme: 7x1-2 lektioner fordelt over 7 uger
Beskrivelse: Red Barnet anbefaler at gennemføre forløbet over 7 uger. Modul 1 og 2 (opstart/afslutning) vurderes af vare 1 lektion. De øvrige moduler varer 1-2 lektioner.
Forløbets formål er at eleverne lærer om deres rettigheder. Overordnet set handler det om at:
● alle børn har ret til at lære og udvikle sig
● alle børn har ret til at blive beskyttet
● alle børn har rettigheder
● alle børn har ret til at have det godt
● alle børn har ret til at være sig selv.
I forløbet vil eleverne arbejde med klassens fællesskab, og det understøttes af forældrenes drøftelser på forældremødet med udgangspunkt i “Den gode klasse”.
Forløbene er bygget op omkring en vekselvirkning mellem snakke og en række praktiske øvelser.
Materiale: Stærke sammen
Hvis skolen er vant til at bruge materialet fra "Fri for mobberi" på dette klassetrin, kan det bruges i stedet for.
Tidsramme: 1,5 time
Beskrivelse: I starten af skoleåret inviteres der til et forældremøde, hvor “den gode klasse" er omdrejningspunktet. Det skal altså være et møde, som ikke er det sædvanlige forældremøde.
Den gode klasse opstår i det nære, daglige skolemiljø, hvor ligeværd, respekt for forskellighed, omsorg og forståelse for børnenes individualitet er centrale elementer. Disse værdier formes primært af de nærmeste voksne, herunder forældrene, som har et fælles ansvar for alles trivsel og udvikling i klassen. Forældresamarbejdet fremmer dialogen om opdragelse, sociale liv, og skaber et tæt samarbejde mellem hjem og skole.
Forældremøder, som tilrettelægges efter skabelonen for "den gode klasse", er et redskab til at styrke dette samarbejde. Den Gode Klasse er et formelt forum, hvor forældre kan diskutere eventuelle problemstillinger i klassen.
Vi ved, at forældrene er de vigtigste rollemodeller i børnenes verden i forhold til, hvordan man kommunikerer, agerer og reagerer i sociale sammenhænge. Den måde som forældre taler om andre forældre på, vil have en afsmittende effekt på, hvordan børnene kommunikerer med hinanden.
På møderne kan forældre diskutere emner som opdragelse, gaver, mobiltelefonbrug og andre sociale aspekter. Møderne, indkaldt af klasseforældrerådet i samråd med klasselæreren, giver mulighed for at lære hinanden bedre at kende og skabe et åbent og tillidsfuldt forum for diskussion.
En ordstyrer sikrer en respektfuld og ligeværdig dialog, hvor alle får mulighed for at deltage. Målet er ikke nødvendigvis enighed, men forståelse og respekt gennem åben samtale. Etiketten for møderne understreger vigtigheden af en positiv og omsorgsfuld tone, både for forældrenes og børnenes skyld.
På forældremødet i 1. klasse introduceres forældrene til konceptet, og derefter er det forældrerådets opgave at indkalde til et møde i løbet af foråret.
Underviser: Der er ikke en underviser, men derimod en tovholder, som vælges blandt forældrene. Der er derfor en opgave for klasselæreren at forklare opgaven for forældrerådet. Der er udarbejdet en vejledning og manual, som kan understøtte både forældres og læreres arbejde med Den gode klasse.
Inspirationsmateriale fra Arden Skole, der er vant til at arbejde med "Den gode klasse": https://drive.google.com/drive/folders/1VPRydIXWjDTkSz34r33dMafJGMCZddZO?usp=sharing
Alle skoler arbejder med materialet fra Dit Liv på Nettet sammen med eleverne i 2., 4., 6. og 8. klasse. Derudover har man mulighed for at supplere med et ekstra forældremøde på 2. og 6. årgang.
Tidsramme: 2-4 lektioner
Beskrivelse: I 2. & 3. klasse får de fleste elever deres første mobil. Mange bruger tid på at spille, får det første kendskab til sociale medier, og nogle får måske også en profil på et medie. Det indebærer bl.a. oplevelser med at dele billeder og videoer med hinanden, erfaringer med digital kommunikation med venner og måske også fremmede, og generelt begynder der for de fleste at gå mere tid bag en skærm. Alle disse temaer berører materialet, hvor formålet både er at give eleverne viden og handlemuligheder, når de bruger sociale medier og spiller, men også at få dem aktivt til at reflektere over, 2 Dit Liv På Nettet – 2. & 3. klasse hvordan de bedst muligt kan trives, når de begynder at være mere online sammen. Materialet har også fokus på, at eleverne kan dele viden og holdninger med hinanden, for at få fokus på mange af de flertalsmisforståelser, der findes ved brugen af nettet.
Underviser: Skolernes egne undervisere
Materiale: Dit Liv på Nettet
Tidsramme: 2-3 timer
Beskrivelse: Inden eleverne skal igennem forløbet inviteres forældre og personalet på årgangen ind til en temaaften.
I en vekselvirkning mellem oplysning og dialog føres forældre og medarbejdere igennem problemstillinger i forhold til:
Digitale fællesskaber
Delingskultur, sprog og digitale mobning
Tidsforbrug
Opgaven som rollemodel
Formålet med oplægget er ikke at finde en løsning der passer til alle, men i stedet at afklare individuelle værdier og se handlemuligheder ved hjælp af oplysning, refleksion og fælles drøftelser. Ligeledes vil oplægget give mulighed for, at man som forælder får en føling med andre forældres holdninger til emnet.
Underviser: Koordinator i Folkekirkens Familiestøtte, Line Neve Christensen, Cand. mag. i dansk og psykologi.
Kontakt: Skolerne tager kontakt til underviseren og aftaler hvornår forældremødet skal ligge. Er der flere 2. klasser på skolen, planlægges forældremødet sådan at 2 eller 3 klasser samles til mødet.
Invitation til forældrene: Kommer
Tidsramme: 8 moduler af ca. 90 minutter
Beskrivelse: Formålet med forløbet er at understøtte det stærke, inkluderende og trygge klassefælleskab der er præget af plads til forskelligheder, omsorg og et stærkt samarbejde og opbygge elevernes resiliens. Resiliens handler om vores indre styrke og om det stærke og trygge fællesskab – det handler om at blive stærke sammen.
Materialet består af en række forskelligartede lege- og dialogbaserede øvelser, hvor der sættes fokus på grænser, tryghed og fællesskab, og hvor der skabes rum til at følge elevernes ytringer og inddrage eleverne i at udvikle idéer til og afprøve handlinger, der kan fremme elevernes trivsel og det sociale miljø i klassen og/eller på skolen.
Materialet indeholder følgende moduler:
Modul 1: Stærke Sammen - Introduktion til forløbet og til begrebet resiliens. Hovedbudskabet er, at man er stærkere, når man står sammen med andre, end når man står alene.
Modul 2: Børns rettigheder - Eleverne skal være bevidste om deres egne rettigheder og grænser, for at give dem bedre forudsætninger for at respektere andres grænser og søge hjælp.
Modul 3: Følelser - Eleverne skal øve i at sætte ord på deres følelser, for generelt at blive bedre til at håndtere og handle hensigtsmæssigt ud fra dem.
Modul 4: Grænser og netværk - Der arbejdes videre med elevernes følelser, for at eleverne bliver mere bevidste om og kender deres egne grænser, så de også bedre kan aflæse og respektere andres i fællesskabet.
Modul 5: At være tryg - Eleverne får mulighed for gennem cases at reflektere over forskellige former for fysisk og psykisk vold. Eleverne bliver bedre til at identificere, hvis de selv eller nogen, de kender, bliver udsat for vold. Dermed øges muligheden for, at eleverne hurtigere søger relevant hjælp.
Modul 6: At gøre noget - Modulet bygger videre på modul 5 og har fokus på at give eleverne handlekompetencer til hurtigt at reagere og søge hjælp.
Modul 7: Min krop er min - Styrke elevernes kompetencer til at håndtere problematikker relateret til grænser og seksuelle overgreb.
Modul 8: Mig og os - Fokus på at alle har ret til at være en del af fællesskabet og have det godt, trives og føle sig tryg.
Modul 9: Afslutning - Forløbet afsluttes med en "fest"
Underviser: Skolernes egne undervisere
Materiale: Stærke Sammen (mellemtrin)
Tidsramme: 0,5-1 time
Beskrivelse: Medarbejderen der skal undervise eleverne bruger tid på et møde i årgangsteamet på at præsentere indholdet for resten af gruppen.
Materiale: Stærke Sammen (mellemtrin)
Tidsramme: 1-2 timer
Beskrivelse: Inden eleverne skal igennem forløbet inviteres forældre og personalet på årgangen ind til et ekstra forældremødet. På forældremødet holder PPR oplæg omkring:
Normalitetsbegrebet
Forståelse af hjernen
Håndtering af følelser
Gruppedynamikker
Flere detaljer følger...
Underviser: Konsulent fra PPR
Kontakt: Psykolog Kathrine Skovsted Gundersen og psykolog Maja Svensson Thaning
Invitation til forældrene: Kommer
Tidsramme: 6 - 12 lektioner (kan fordeles over en længere periode)
Beskrivelse: Med udgangspunkt i Psykiatrifondens undervisningsmateriale Triv Nu, tilrettelægges et forløb, hvor eleverne arbejder med egne og andres styrker. TRIV NU sætter klassens trivsel og elevernes personlige styrker i fokus. Forløbet er delt i tre dele:
Del 1 - Kend og genkend styrker - Fokus på at kunne se ressoucer ved andre og lære de 24 styrker at kende.
Del 2 - Find styrker - Find egne og klassens top-styrker. Opmærksomhed på at hvilke styrker der kendetegner klassefællesskabet.
Del 3 - Træn topstyrker - Find styrker i klassens fælles topstyrker til at gennemføre en fælles aktivitet.
Underviser: Skolens egne undervisere
Materiale: TRIV NU (mellemtrin)
Tidsramme: 1 time
Beskrivelse: Møde med årgangens team om det teoretiske udgangspunkt i forhold til Triv Nu. Baggrund og materiale omkring styrker og ressourcetilgang præsenteres for lærerne, der også kigger ind i egne styrker, så de alle har en forståelse for, hvad eleverne skal igennem, og hvordan de hver især kan understøtte forløbet.
Underviser: Enten tilrettelægges det af en af temaets egne lærere vha. materialet til fagpersoner på Triv Nu – alternativt inviteres Helle Wolder til et teammøde.
Tidsramme: 1-1,5 timer
Beskrivelse: Forældremøde, hvor årgangens team også deltager. Der tages udgangspunkt i Triv Nu. Her er der små video oplæg og øvelser, der handler om at se styrker og ressourcer hos alle børn (og forældre). Der lægges op til at forældrene selv prøver at arbejde med styrker, for at få en større forståelse for, hvad der bliver arbejdet med på klassen.
Materiale: https://trivnu.dk/til-fagpersoner/foraeldreinddragelse
Underviser: Skolens egne lærere, evt. med deltagelse af konsulent fra BUA (Helle Wolder).
Forældrebrev: Drejebog til forældremøde og informationsbrev til forældrene findes her.
Alle skoler arbejder med materialet fra Dit Liv på Nettet sammen med eleverne i 2., 4., 6. og 8. klasse. Derudover har man mulighed for at supplere med et ekstra forældremøde på 2. og 6. årgang.
Tidsramme: 2-4 lektioner
Beskrivelse: I 6. klasse er eleverne erfarne brugere af nettet, og har sandsynlig profiler på de fleste store sociale medier, og for særligt mange drenge går der meget tid med at spille. Mange elever oplever på det her tidspunkt, at de har godt styr på de uskrevne regler, der findes online og når man skriver sammen. Det er dog vigtigt at udfordre eleverne i, hvad der er etisk og moralsk rigtigt og forkert online, og samtidig tilbyde dem mange handlemuligheder til de situationer, de oplever online. Materialet vil komme omkring emner, som fylder for elevernes hverdag, såsom billed- og videodeling, digital mobning, skærmtid og anonymitet (DLPN).
I forløbet arbejdes der bl.a. med følgende emner:
Sociale medier og spil – De mest populære sociale mediers formål og elevers brug heraf, samt kønsudfordringer i gamingmiljøet
Skærmforbrug – Balancen mellem skærmforbrug og nærvær, og introduktion til begrebet FOMO
Sprog og digital mobning – Hvad er digital mobning, hadefuld sprog online, handlemuligheder herved og introduktion til lovgivning
Billed- og videodeling – Billed- og videorettigheder, og introduktion til deling af private billeder og video
Digitale fodspor – Anonymitet online og privatindstillinger på udvalgte sociale medier
Underviser: Skolernes egne undervisere
Materiale: Dit Liv på Nettet
Tidsramme: 1,5 time
Beskrivelse: Med foredraget Digitale børn og deres forældre kigger vi på børn og unges netvaner. For hvordan er det at vokse op i en tid, hvor dét at være på Snapchat og have en smartphone er lige så essentielt som at spise morgenmad? En tid, hvor det digitale liv hele tiden udvikler sig?
På forældremøde berøres følgende områder:
Indsigt i børnenes brug af sociale medier og spil
Et tydeligere billede af din rolle som digital forælder
Gode råd ift. skærmtid og tidsforbrug af spil og sociale medier
Viden og dialogredskaber til at tage snakken om det digitale liv med dit barn
Der afholdes to forældreoplæg for de deltagende skolers 6. klasseforældre:
Et oplæg på Hadsund Skole for Havbakkeskolen, Mariager Skole og Hadsund Skole
Et oplæg på Rosendalskolen for Arden Skole og Rosendalskolen.
Klassens lærere kan med fordel inviteres til oplæggene.
Underviser: Oplægsholder fra Center for Digital Pædagogik
Kontakt: Jonas Ravn (jonas@cfdp.dk)
Invitation til forældrene: Udkast til invitation (kopi)
Tidsramme: 2 lektioner
Beskrivelse: Eleverne undervises i det metakognitive perspektiv der handler om, hvordan vores håndtering af tanker har en betydning for, hvordan vi har det.
Bekymringer, grublerier og negative tanker er noget som alle mennesker kender til. Der hvor det kan gå hen og blive et problem for os er, hvis vi kommer til at bruge rigtig meget tid på at gruble og bekymre os. Det er mentalt drænende at bruge så meget tid på vores negative tanker- og i sidste ende kommer det til at påvirke både vores krop, følelser og adfærd.
I den metakognitive tilgang handler det ikke om at tænke anderledes- men om at gøre mindre med sine tanker.
Undervisningen har til formål at
- Normalisere dét af have negative tanker og have tendens til at bruge tid på dem
- Give indsigt i at der er en sammenhæng mellem det vi gør med vores tanker og vores mentale sundhed.
- Introducere konkrete værktøjer til at håndtere overtænkning mhp. at give eleverne en oplevelse af større kontrol over deres tanker
- Styrke elevernes evne til at flytte deres opmærksomhed fra indre fokus (Tanker og følelser) til ydre fokus (Det der sker omkring dem)
Underviser: Sundhedsplejen
Tidsramme: 2 timer
Beskrivelse: På et forældremøde for alle forældre, introduceres forældrene til metakognitiv tænkning, hvad det er, samt hvordan de kan understøtte deres børn i at anvende de metakognitive redskaber. Årgangsteamet kan med fordel deltage.
Underviser: Sundhedsplejen