Robotter i undervisningen har været kendt siden 1980’erne, hvor Seymour Paperts skildpadde, der blev styret af kommandoer fra en computer, hjalp os med at lære om og med teknologi. Robotter i undervisningen kan være et godt element i arbejdet med teknologiforståelse og kan indgå i forløb med andre fag og faglige forståelser.
Programmering og digital skabelse inviterer til at lære ved at prøve og til at forstå, at fejl er en naturlig del af læringsprocessen. Det er ufarligt at fejle i den digitale verden, fordi ting meget let kan laves om.
Resultatet er børn, der er kreative og innovative, og som tør prøve kræfter med nye muligheder.
Robotter og kodning er gode redskaber til at give en teknologiforståelse, da man lynhurtigt kan se om konstruktionen og programmeringen af robotten er rigtig, og man dermed har “løst” opgaven.
Bee botten er en begynderrobot for de ældste børnehavebørn og indskolingen. Bee Bot'en programmeres ved at indtaste den ønskede sekvens på knapperne øverst og trykke ok. Der er 7 knapper oven på Bee Bot’en: pil frem, til højre, til ventre, og pil tilbage. Desuden er der en pause-knap, som f.eks. kan bruges som en ventefunktion indtil en anden Bee Bot er kørt forbi, og en Go-knap, så man kan sætte sit program i gang, samt en X-knap til at slette sit program. Man trykker på pilene og derefter på ”Go”, og så kører Bee Bot, 15 cm af gangen, den ”programmering” den har fået besked på. BeeBot kan huske op til 40 inputs. Den er helt analog, men der findes en app til iPad, som også hedder Bee-Bot, hvor eleverne kan afprøve koder via små opgaver i app'en.
Blue Bot'en kan programmeres analogt som BeeBot'en, men kan også kobles op til iPads via apps, så de kan styres digitalt - Android - IOS.
De medfølgende måtter giver et utal af anvendelsesmuligheder i alle fag i skolen, men kan også bruges både i daginstitution og SFO. Hvis man har lyst til at designe sine egne måtter, er der en måtte med i klar plast med lommer. Man kan også bare lade den køre på en selvbygget bane på gulvet.
Lån dem her - Bee Bot 2 - Bee Bot - Blue Bot - Bluebot Tech (grunden til de mange poster, er de forskellige måtter)
Vitello vil have en Far. I dette forløb arbejdes med denne bog/kortfilm. Her findes billedkortene til fortællingen
Opgaven til Beebot skriver en historie. Skabelon til at finde på en historie ud fra. Historiekort til fortællingen
Colours and animals
En pædagogisk vejledning, som er på denne post
Du kan finde temaer og beebot baner her
Lær dit robot at kende. Ala kend din robot/alinea (to sammen):
Lær knapperne at kende på robotten. Evt. lav en synkron dans for to blue-bots/Bee-bots.
Find to billeder og læg dem på gulvet, f.eks. musen og osten
2.a Lad musen gå hen til osten(først tal om hvad I skal indtaste, indtast og afprøv, skal der ændres noget?)
Kan I lave en rute og køre rundt om osten. Tegn evt. ruten op på et stykke papir først med f.eks. 4 frem, drej....
Lav en labyrint med malertape/klodser. Lav en bane og afprøv hinandens baner. Skriv koden ned på forhånd. Brug evt. arket, s. 2.
5. Vitello vil have en far forløb. Afprøv dette og et andet forløb, der giver mening for jeres elever.
6. Afprøv appsene med og uden robotten, hvad synes I om det?
7. Lav et forløb med en tus. Sæt tussen fast og giv hinanden opgaver, der skal tegnes. Evt. geometriske figurer.
8. Tal sammen om de forskellige læringsmåtter og hvordan de kan bruges.
9. Påbegynd ide generering til jeres ide til jeres klasse.