Udeblivelse og sygdom ved eksamen
Hvis du ikke kan komme til en eksamen, skal du meddele dette til skolens kontor inden prøvestart.
du skal ringe på 86 26 62 00 (allerhelst mellem 7.45 og 8.00)
andre former for afbud, f.eks. beskeder i Lectio, SMS’er og mails til dine lærere, er ikke gyldige!
Hvis du udebliver fra en prøve uden gyldigt afbud, har du ikke ret til at tage prøven på et senere tidspunkt!
heller ikke hvis du har set forkert på Lectio, sovet over dig osv.
Hvis du udebliver fra en eksamen på grund af sygdom, skal du hurtigst muligt og senest kl. 15.00 på prøvedagen aflevere en lægeerklæring, som dokumenterer den aktuelle sygdomstilstand
du skal stadig ringe til skolens kontor på 86 26 62 00
at lægeerklæringen skal dokumentere den aktuelle sygdomstilstand betyder, at den helt eksplicit skal redegøre for, hvorfor du ikke er i stand til at deltage i prøven på den dag, hvor prøven afholdes
du skal selv betale for lægeerklæringen
Hvis du bliver syg efter en eksamen er begyndt, og før du har fået din bedømmelse, afbrydes prøven
du må IKKE aflevere noget til skriftlige eksamener, hvis du ikke ønsker en bedømmelse, fordi hvis du afleverer noget, så skal det bedømmes, og du mister din mulighed for en sygeeksamen
der er stadig krav om dokumentation for den aktuelle sygdomstilstand i form af en lægeerklæring
Hvis du har afleveret tilstrækkelig dokumentation for udeblivelse, afbud eller afbrydelse grundet sygdom, har du ret til en sygeeksamen
sygeeksamener afholdes normalt i førstkommende prøvetermin