Udplantning
Udplante bundplanter
Undervandsplanter udgør en meget vigtig stabiliserende faktor for klarvandede forhold i lavvandede
søer. Undervandsplanterne breder sig dog ikke altid automatisk, selv om sigtdybden forbedres. En sandsynlig årsag er græsningseffekter fra svaner og blishøns. I nogle søer som Ramten Sø, er der i 2001 eksperimenteret med udplantning og beskyttelse af undervandsplanter. Beskyttelsen har typisk bestået af et kyllingetrådværk omkring planterne. Det er kun afprøvet i lille målestok indtil nu. De tilfælde hvor det vil være logisk at bruge metoden, er når undervandsplanter ikke kommer tilbage efter en sø er restaureret.
Case: Ramten sø
Figur 9 Som det ses af figuren herover er forudsætningen for at udplante bundplanter at søen allerede har opnået en oligotrof tilstand. En eutrof sø vil hurtigt blive domineret af fytoplankton og udskygge de udsatte planter.
I 2001 i opfiskningens fase 2, blev der lavet et mindre forsøg med udplantning af undervandsplanter. Dels for at se om planterne overhovedet kunne spire op og gro i Ramten Sø, men også for at undersøge, hvor stor effekt fuglenes græsning havde på de spirende planter. Bure med og uden undervandsvegetation – kruset vandaks og tornfrøet hornblad - blev placeret på lavt vand langs søbredden. Efter en langsom start spredte kruset vandaks sig i burene og i løbet af to år var der en velvoksen bestand af planter i burene. Et år senere voksede der også planter i et tilstødende bur, som fungerede som kontrol, og hvor der ikke var plantet ud. Uden for burene var der derimod ingen planter. Det var ganske tydeligt, at vegetationen blev spist lige så snart den forsøgte at etablere sig på ydersiden af burene. Dystrup og Ramten Sø har i mange år været en af Djurslands bedste fuglelokaliteter. Det er dog fortrinsvis Dystrup Sø, som har haft flest fugle, men i takt med at vandet blev mere klart i Ramten Sø, søgte fuglene til Ramten Sø. Derfor er der meget der tyder på, at det er fuglenes græsning, der er årsag til, at undervandsvegetationen ikke etablerede sig.
Burene er blevet vedligeholdt siden 2001, og der har nu etableret sig en kraftig bestand af kruset vandaks i de to bure. Umiddelbart uden om burene er der ingen planter, men kruset vandaks er observeret. Det ser dermed ud til, at planter eller vinterknopper fra udsætningen har etableret små spredte bestande. Enkelte planter, der vokser op spredt i søen, har tilsyneladende større chancer for at undgå græsning end en samlet bestand, som blandt andet fuglene bedre kan få øje på. Siden 2003 er vandet igen blevet mere og mere uklart, og i dag er det en grøn suppe, som afholder en del fugle fra at fouragere bl.a. Blishøne.