Fjernelse af sediment

Fjerne fosforholdigt sediment fra søbunden.

Brabrand Sø, Bønstrup Sø og Holstebro Vandkraftsø, og seks mindre vestjyske søer. 

I lavvandede søer kommer hele vandmassen i højere grad i kontakt med bunden end i dybe søer, fordi der ikke opstår springlag. Derfor vil slam kunne afgive næringsstoffer igennem hele året og fastholde en sø eutrof. Det er årsagen til, at man har forsøgt at restaurere netop lavvandede søer ved at fjerne bundsedimentet.

Selve fjernelsen sker ved, at man med en flydende pumpe sejler hen over søen langs fastlagte linjer og suger det vandholdige mudder op igennem en slange (fig). Fra den flydende pumpe sendes mudderet videre ind til en oplagsplads på land, hvor vandet får lov til at løbe af, inden det tørrede mudder bruges til gødning på marker eller ender på losseplads pga. for højt indhold af tungmetaller.

Case: Brabrand Sø

Den største sø, hvor der er fjernet noget af det næringsrige

sediment, er stadigvæk Brabrand Sø ved Århus

Se video om søens restaurering (se           fra: 2:34)

Brabrand Sø er en lavvandet, 150 ha stor fuglesø, der gennemstrømmes af Århus Å. Åen løber i dag igennem Århus midtby, og søen er et meget vigtigt rekreativt område for byen. Derfor havde søens tilstand meget høj prioritet for Århus Kommune.

I en 7-årig periode fra 1988 til 1995 pumpede man 500.000 m3 næringsrig sediment op fra bunden, hvorved søen blev uddybet fra i snit 0,8 til 1,1 m, så den nu igen havde mange års levetid foran sig, og ikke stod i umiddelbar fare for at blive fyldt op.

Sedimentet blev fjernet vha. et specialdesignet fartøj (Mudcat, se foto) der blev trukket i baner hen over søen. Sedimentet blev suget op via en roterende snegl, og derefter pumpet ind til nogle deponeringsarealer tæt ved søen. Depoterne var marker med en høj vold langs kanten. Det fosforholdige sediment holdt på fosforen, fordi forholdene oppe på land var aerobe.

 

Søen har fået det bedre, men det har vist sig, at det især skyldes lavere fosforindhold i Århus Å. Den mængde fosfor, åen fører ind i søen, er nemlig vigtigere for dens tilstand end den mængde, der kommer fra bundsedimentet. Det skyldes, at vandet opholder sig så kort tid i søen, at det ikke kan nå at få tilført ret meget fosfor fra bunden. Åvandets fosforindhold faldt takket være forbedret spildevandsrensning fra ca. 0,9 mg pr. liter i 1970-80’erne til 0,35 mg pr. liter i 1995-1999 og det er endnu lavere i dag.

Effekten på sigtdybden og de biologiske forhold har ikke vist sig at være så god som man har regnet med. Selvom fosforindholdet er reduceret betragteligt, er indholdet stadigvæk så højt, at søen fastholdes i en uklar tilstand 

Opgravningen fik ikke det ønskede resultat, og man udvidede indgrebene. Som yderligere opfølgning på projektet etablerede man Årslev Engsø i 2003 med 100 ha vandflade og 110 ha enge oven for Brabrand Sø. Formålet var at sikre endnu renere vand til søen. I virkeligheden var Årslev Engsø en genetablering af en tidligere sø med omgivende enge. 1/3 af søen er vandspejl, 1/3 er lejlighedsvis oversvømmet jord og 1/3 er eng med bevoksning. Oversvømmelserne af landområderne har betydning for tilbageholdelse af fosfor, som kan optages i planterne, eller efterlades når vandet trækker sig tilbage. Oversvømmelsen giver også lejlighedsvise anaerobe forhold, og dermed mulighed for denitrifikation. Alt sammen er med til at begrænse næringsstofbelastningen til Brabrand Sø 

Årslev engsø