Lektie

Læs dine noter om nykritisk læsning fra modul 1. Skriv spørgsmålstegn ved de pointer/begreber, du er i tvivl om. 

Læringsmål

• Overblik over teoretiske/metodiske tilgange i dansk

• Indgående kendskab til nykritisk læsning

Modulplan

1. Klassedialog og summe to og to: "Lil' Johnnys Mund"

2. Læreroplæg og opsamling på arbejd-selv: Metoder i dansk

3. To og to + refleksionsskrivning: 

Par- og klassedialog: "Lil' Johnnys mund"

Læse-/lyttefokus 

1. Beskriv din oplevelse af sangen (både lyrikken og musikken): hvad får den dig til at føle og tænke på?

2. Hvordan kan vi fortolke/forstå denne tekst? Hvad understøtter denne fortolkning?

3. Hvad er interessant/relevant at fokusere på i det analytiske arbejde med teksten? (fx interessant ordvalg, sætningskonstruktioner el. lign, intertekstuelle referencer, tankevækkende indhold, særlig relevans?)

Centrale begreber

• Hermeneutik

• Tekstlæsning

• Perspektiv

• Metode (nykritisk, biografisk, ideologikritisk, receptionsæstetisk)

Den overordnede tilgang til tekstarbejdet i dansk er hermeneutisk: vi undersøger tekster med henblik på at give en kvalificeret og veldokumenteret fortolkning. For at gøre det analyserer vi (kigger på tekstens enkeltdele, fx fortæller), fortolker på det, vi ser i analysen, vender tilbage til helhedsfortolkningen og retter den til, analyserer videre, vender tilbage til fortolkningen. Processen fortsætter, indtil vi sidder tilbage med en god fortolkning: en overordnet, veldokumenteret påstand om, hvordan teksten som helhed skal forstås, som efterlader et minimum af "uforklarede" tekstdele. 

Tekstlæsning (= analyse og fortolkning) er ikke "bare" at undersøge fx komposition, fortæller og billedsprog og give en fortolkning af det og teksten. Den gode tekstlæsning er baseret på et bestemt perspektiv og et bestemt teoretisk udgangspunkt, der bestemmer ens metodiske tilgang - eller fokuserer ens analyse og fortolkning.

• Perspektivet bestemmer, hvad man fokuserer på i analysen, og dermed hvad man ser (sprogligt, litterært, mediemæssigt). Se øverste figur nedenfor.

• Teoretisk / metodisk tilgang bestemmer, hvad man mere konkret fokuserer på i tekstanalysen og hvad man inddrager af viden. De metodiske tilgang er teoretisk forskellige med hensyn til, "hvor" tekstens betydning befinder sig, dvs. hvordan man finder frem til en fortolkning. Ved at forpligte sig på en metodisk tilgang kan man få hjælp til ens fortolkning og til at validere fortolkningen, fordi tilgangen udpeger, hvor man skal kigge hen. Se nederste figur nedenfor. Der er mange forskellige metodiske tilgange. I introduceres for fire forskellige.

Gruppe- eller klassedialog: Metodens muligheder og begrænsninger

• Metodens muligheder: Hvad er metoden god til? Hvad ser man, når man bruger metoden? Hvilke tekster er den velegnet til? I hvilke sammenhænge er den god at anvende?

• Metodens begrænsninger: Hvad kan man ikke sige så meget om, når man anvender metoden? Hvad ser man ikke, når man bruger metoden? Hvilke tekster er den knap så velegnet til? I hvilke sammenhænge er metoden knap så brugbar?

Læreroplæg: Socialhistorisk læsning

• Fokus på sammenhæng mellem tekst og samfund. 

• Grundtanke: Tekst og samfund påvirker gensidigt hinanden. Teksten aspejler/reagerer på samfundsmæssige forhold, og samfundet reagerer på litteraturen. 

Arbejdsgang

1. Etablering af grundlag for læsning: Viden om tekstens samfundsmæssige kontekst (se femkant)

2. Undersøgelse af, hvordan de samfundsmæssige forhold indirekte og/eller direkte kommer til syne i teksten, samt hvorvidt og hvordan der udtrykkes en samfundskritik.

Ideologikritisk læsning

• Kan fungere som en overbygning til den socialhistoriske læsning, hvor man i højere grad fokuserer på tekstens virkninger samfundsmæssigt - og stiller sig kritisk overfor tekstens samfundsfremstilling. 

• En mere værdiladet tilgang til litteraturlæsning, fordi der fokuseres på at vurdere, om den ideologi (dvs. samfundssyn), som teksten udtrykker, er sandfærdig eller fordrejet, og i forlængelse heraf, hvilke virkninger tekstens fremstilling af samfundet kan have. 

• Marxistisk grundlag: 

Tekster er altid værdiladede (groft sagt: kapitalistiske/liberalistiske eller socialistiske).

Man ser på teksten, som noget der afspejler samfundet og har indflydelse på, hvordan samfundet fungerer. 

• • Afdækker teksten social uretfærdighed, synliggør den  klasseforskelle og social nød og opfordrer den til forandring? (GODT) eller

  • Skjuler teksten social uretfærdighed ved at fremvise en verden, hvor individet eller en guddommelig instans er ansvarlig for menneskets skæbne, og lægger den op til at glemme verdens uretfærdigheder? (DÅRLIGT)

• Den ideologikritiske læsnings mål er at påpege, når tekster fylder læseren med falsk ideologi, og at opbygge en sand klassebevidsthed hos læseren (dvs. bevidsthed om social uretfærdighed). 

• Typisk modsætningspar i tekster, der indeholder "sand klassebevidsthed" = undertrykkerne vs de undetrykkede

Klasseopdelt undervisning

1. Socialhistorisk læsning med SAJ

1. Hvad ved vi om den samfundsmæssige kontekst (jf. femkant)? Fx ungdomsoprør, vietnamkrig og hippie-kultur

2. Hvordan afspejler og fremstiller teksten samfundet? Kan vi se de samfundsmæssige karakteristika i teksten? Husk næranalyse: konkrete eksempler og forklaringer.

3. Ideologikritisk vinkel: 

• Afdækker teksten social uretfærdighed og opbygger den sand klassebevidsthed eller fylder den læseren med falsk ideologi? Hvordan?

• Opfordrer teksten til forandring? Hvordan? 

4. Sammenfatning: Hvad betyder teksten, når vi fortolker den med socialhistoriske briller på? 

Begrebsoversigt og/eller metodekritik

1. Hvis du ikke allerede har oprettet og udfyldt begrebsoversigten, F9 Veje ind i fiktionen - noter (SKABELON), så bruger du tid på at skrive og definere begreber og forklare centrale pointer knyttet til nykritisk, biografisk, socialhistorisk og ideologikritisk læsning. Brug denne teoritekst:  At læse og analysere litteratur - introduktion til litterære metoder 

2. Forhold dig kritisk til de litterære metoder ved at overveje forskelle og ligheder mellem metoderne samt de enkelte metoders begrænsninger. Du må gerne inddrage Gemini - vejledt læring som refleksionsmakker:  

   1. Hvilke ligheder og forskelle er der mellem den nykritiske læsning, den biografiske og den socialhistoriske?

   2. Den enkelte metodes muligheder: Hvad er metoden god til? Hvad ser man, når man bruger metoden? Hvilke tekster er den velegnet til? I hvilke sammenhænge er den god at anvende?

   3. Den enkelte metodes begrænsninger: Hvad kan man ikke sige så meget om, når man anvender metoden? Hvad ser man ikke, når man bruger metoden? Hvilke tekster er den knap så velegnet til? I hvilke sammenhænge er metoden knap så brugbar?

Klassedialog: Modtagerorienteret læsning

Centrale begreber og pointer

• Reception = oplevelse/opfattelse/modtagelse

• Reception + æstetik = dobbeltfokus: modtagelse og teksten som æstetisk produkt

• Kant om omverdensproblemet: "sanserne leverer erfaringens materiale, bevidstheden dens form."

• "Hvad teksten siger i sig selv som objektivt foreliggende tegnsystem (artefakt), ved vi ikke, men vi kan tale om vore individuelle læsninger af den (konkretion)." 

• Teksten som artefakt: teksten som objektivt foreliggende tegnsystem

• Konkretion: den individuelle læsning (konkretisering/fortolkning af teksten)

• Reader-response-criticism

  • Stanley Fish

  • Læseren konstruerer individuelt teksten - subjektiv fortolkning

  • Fortolkningsfællesskab (socialt, kulturelt, historisk tid)

• Receptionsæstetik

  • Wolfgang Iser

  • Objektivt tekstkorpus (tekstens appelstruktur), fx genrekoder

  • Læseren udfylder en læserrolle (ideallæser / implicit læser), der er indskrevet i teksten

  • Læseren udfylder tomme pladser, der er skabt af de informationer, der gives i teksten

  • Det er i mødet mellem tekst og læser, at tekstens betydning skabes

  • Fokus på tekstens virkning: tekstens tomme pladser holder os til ilden som læsere - når vi selv er med til at konstruere teksten, bliver den mere virkelig og relevant for os. 

Klassedialog: Metodens muligheder og begrænsninger

• Hvilke ligheder og forskelle er der mellem den nykritiske læsning, den ideologikritiske og den receptionsæstetiske?

• Metodens muligheder: Hvad er metoden god til? Hvad ser man? Hvilke tekster er den velegnet til? I hvilke sammenhænge er den god at anvende?

• Metodens begrænsninger: Hvad kan man ikke sige så meget om, når man anvender metoden? Hvad ser man ikke? Hvilke tekster er den knap så velegnet til? I hvilke sammenhænge er metoden knap så brugbar?