Materialet på denne hjemmeside er udarbejdet i forbindelse med et projektet: “Innovative kompetencer gennem eksperimentelt arbejde i naturvidenskab”, der er finansieret af Køge Gymnasium og Fonden for Entreprenørskab. Målet med projektet var at styrke fag-fagligheden i innovationsforløb på gymnasieniveau ved at inddrage eksperimentelt arbejde. De udarbejdede undervisningsforløb skulle desuden inddrage kernestof, og de eksperimenter, der indgik, skulle være eksperimenter, man alligevel ville lave i naturvidenskabsundervisning. Målet var, at innovation blev tænkt ind i almindelig undervisning, og at elevernes anvendelse af fag-faglighed til løsning af problemer fra omverdenen blev styrket.
Forløbene er afprøvet på elever fra Køge Gymnasium. Erfaringerne er, at forløbene skal være så korte som muligt. Eleverne skal hele tiden orienteres om, hvor de er i processen, og hvorfor de skal benytte de forskellige innovative metoder. Ofte har eleverne svært ved at finde frem til hvilke dele af deres samlede faglighed, de kan benytte i forhold til det problem, de forsøger at løse. Her er tæt kontakt med læreren (fx gennem logbøger og vejlednings-sessioner) vigtig for, at elevernes arbejde kvalificeres. Eksperimenter uden “kogebogs-opskrifter” er motiverende for eleverne, men udfordrende for lærerne.
Det har været centralt for projektet at arbejde med en undersøgelsesbaseret tilgang for at koble en fokus på innovative kompetencer og værktøjer med et fokus på, at eleverne selv aktivt skal være med i problemformulering og forsøgsdesign. Derfor skulle alle problemløsninger indeholde en eksperimentel tilgang. Mere information om den undersøgelsesbaserede tilgang kan læses i dette kompendium.
Materialet på denne hjemmeside er udarbejdet af en projektgruppe på Køge Gymnasium i skoleåret 2017/18 bestående af følgende undervisere:
Henriette Anbro (naturgeografi)
Anne Berendt (biologi)
Anne Boie Johannesson (kemi)
Marie Eiland (kemi og biologi)
Klavs Frisdahl (matematik)